96

85. To Haandværkssvende, Josef og Christoffer, gik engang forbi en Gartners Urtehauge.

„See dog,” sagde Josef, „hvor store de Kaalhoveder ere!”

„Ih,” svarede Christoffer, der gjerne pralede, „de ere slet ikke store. Nei, da jeg var i Danmark, saa jeg paa min Vandring et Kaalhoved, der var vel saa stort, som det Huus der.”

97Josef, der var en Kobberslager, sagde derpaa: „det var rigtignok meget. Imidlertid har jeg dog engang hjulpet til at gjøre en Kjedel, der var saa stor som Kirken“

„Men for Himlens Skyld,“ raabte Christoffer, „hvortil behøvede man da en saadan uhyre Kjedel?“

Josef svarede ganske tørt: „Man vilde koge dit store Kaalhoved deri.“

Christoffer blev rød, og løi ikke mere den Dag.

Men hvorfor blev da Christoffer rød? — Mon det var Sandhed med Kaalhovedet og med Kjedlen? — Hvorfor gav da Josef, der ellers altid holdt sig til Sandheden, sig til at tale Usandt? — Vilde han maaskee gjøre Pralerens Løgn latterlig, og hvad Hensigt kunde han have dermed? —

96

85. To håndverkssvenner, Josef og Christoffer, gikk engang forbi en Gartners urtehage.

„Se dog,” sa Josef, „hvor store de kålhoder er!”

„Ih,” svarte Christoffer, der gjerne pralte, „de er slett ikke store. Nei, da jeg var i Danmark, så jeg på min vandring et kålhode, der var vel så stort, som det hus der.”

97Josef, der var en Kobberslager, sa derpå: „det var riktignok meget. Imidlertid har jeg dog engang hjulpet til å gjøre en kjel, der var så stor som kirken“

„Men for Himlens skyld,“ ropte Christoffer, „hvortil behøvde man da en sådan uhyre kjel?“

Josef svarte ganske tørt: „Man ville koke ditt store kålhode deri.“

Christoffer ble rød, og løy ikke mer den dag.

Men hvorfor ble da Christoffer rød? — Mon det var sannhet med kålhodet og med kjelen? — Hvorfor ga da Josef, der ellers alltid holdt seg til sannheten, sig til å tale Usandt? — Ville han maaskee gjøre Pralerens løgn latterlig, og hva hensikt kunne han ha dermed? —