VI

Efter nærværende første Afdeling af den Norske Læsebog, der indeholder det Almindelige, vil følge en anden Afdeling, der under trende Hovedafsnit vil indeholde følgende Materier:

I. 1) Om Verden. 2) Om Jordkloden og dens Overflade. 3) Om Jordens Beboere. 4) Jordens Produkter. 5) Dyreriget. 6) Planteriget. 7) Mineralriget. 8) Mennesket, især dets Legeme, 9) Elementer og Naturbegivenheder. 10) Om Tidsregningen og Almanakken.

(Nr. 5—9 incl. ere gjennemsete af Student Chr. P. Asbjørnsen, Forfatter af den norske Naturhistorie for Ungdommen.)

II. 1) Geographie. 2) Fortællinger af Verdenshistorien. 3) Norges Beskrivelse (udarbeidet af Cand. juris Munch Ræder). 4) Fortællinger af Norges Historie (af Cand. Theol. J. K. Christie). 5) Om Lov og Ret (bearbeidet af Cand. juris Hofmann).

III. 1) Helbredens Bevarelse (gjennemseet af Medicineren John Lie i Christiania). 2) Den menneskelige Sjæl. 3) Den naturlige Eftertanke og den guddommelige Aabenbaring. 4) Den christelige Kirke. 5) Om Overtro. 6) Farvel til de Unge, der skulle gaae til Confirmation.

Den religiøse Deel er deels gjennemseet, deels udarbeidet af Hr. Prof. Theol. Chr. N. Keyser. Begge Læsebogens Afdelinger ville tilsammen udgjøre et Bind paa 30—40 Ark; og i Bogen vil anbringes Karter over Jordkloden, Europa og Norge, tegnede til dette Øiemed af Hr. Capitain Waligursky. Spørges der: „hvorfor saa stor en Bog?“ saa svarer jeg: for at den kan vare indtil Confirmationen, uden at Børnene nødes til hvert Øieblik at kjøbe nye Bøger.

Den paa Titelbladet nævnte „Danske Børneven“ af Dr. Philosophiæ, Lector P. Hjort i Sorø udkom i Aaret 1838 IVog har allerede oplevet 3 Udgaver. Den var oprindeligen en Bearbeidelse af „Wilmsens Kinderfreund”, et Skrift, der har oplevet det høist usædvanlige Antal af henimod 200 siger tohundrede Oplag.

Da jeg erfarede at en Norsk Omarbeidelse af denne Bog var i Gjære, paatog jeg mig Udgivelsen deraf efter Korrespondence med Forfatteren — min Broder — og Forlæggeren Hr. Kancelliraad Deichmann.

Uagtet Bogen i Danmark ansees for at være fortrinlig vellykket i sit Slags, er der dog Adskilligt, som gjør den mindre hensigtsmæssig i norske Skoler.

For det Første følger nemlig Forfatteren en Retskrivning, som kan være bygget paa gode og videnskabelige Grunde, men som ikke er antaget overalt i Norge. Han udelader f. Ex. Vocalfordoblingen (Vin, Sten, Hus istedetfor Viin, Steen, Huus), og skriver j overalt bag efter en Vocal, hvor den brugelige Retskrivning antager en Diphtong f. Ex. Haj, Vej, Øjne, for Hai, Vei, Øine o. s. v.

Dernæst maatte Danmarks Historie, Danmarks Geographie, dansk Lov og Ret, danske Digte og en Deel danske Fortællinger ombyttes med norske, og derimod norske Beskrivelser, norske Æventyr og norske Sagn tilføies: alt med stadigt Hensyn til Hr. Adjunkt F. M. Olsens Bemærkninger om det nationale Element i Underviisningen (see hans Indbydelsesskrift til Examen etc. 1842 pag. 8 seqv.) Endogsaa de eiendommelig danske Udtryk, de danske Vendinger i Ordsprogene, de danske Sammenligninger og hele den danske Tone blev underkastet en Censur af Cand. Theol. Jørgen Moe, (Medudgiveren af de norske Æventyr), der har gjennemlæst hele Indledningen med stadigt Hensyn herpaa. Denne, som var optaget efter Wilmsen, gik forresten temmelig uforandret over.

Med Hensyn til Valget af Fortællingerne gjorde jeg Vmig til Regel, ikke at laane nogen af de øvrige norske Læsebøger som Knudsens, Grøgaards, Godmand o. s. v., derimod udelod jeg alle dem, der tillige fandtes i de tydske eller franske Læsebøger, der almindeligen benyttes her i Skolerne. Blot ved 2 Nr. har jeg tilfældig overseet, at jeg har benyttet samme Kilder som Andre.

For at samle Stoffet har jeg maattet gjennemlæse en stor Deel Bøger og Tidsskrifter. De ældre fandt jeg næsten alle benyttede og naar interessante Stykker vare forbigaaede, var Grunden i Almindelighed let at indsee. Derimod var det ikke let at finde Stykker, som baade i Indhold og Form passede til Barnealderen, og i Størrelse til Læsebogens Plan. Een Afvigelse har jeg tilladt mig fra Hjort og Wilmsen. Disse lade nemlig overalt Spørgsmaal træde i Raisonnementets Sted, for at vænne Barnet til Selvtænkning. Ved at overholde dette Princip, maatte jeg have givet Slip paa Abbots fortræffelige amerikanske Fortællinger. Men det vilde jeg paa ingen Maade. Deels kunde Afvexlingen være god, og deels forekom de mig alt for vel skikkede til med sine kraftige Tordentaler at ryste en dorsk Dreng op af hans aandelige Slummer og bibringe ham Begreber at tænke med. I Øvrigt billiger og følger jeg den pædagogiske Anskuelse, der ligger til Grund.

De Skrifter, jeg især har hentet Bidrag fra til den første Afdeling, ere følgende: Billedmagazin for Børn, Christiania 1838. Barndomshjemmet af Abbot, Christiania 1840. Grimms Æventyr, oversatte af Asbjørnsen, Christiania 1840. Christopher Schmids Fortællinger, oversatte af Asbjørnsen, Christiania 1841. Norske Folkeæventyr af Moe og Asbjørnsen, Christiania 1842—43. Molbechs og S. Beyers Julegaver for de forskjellige Aar. Wolfs Folkesange, Christiania 1842. Fayes norske Sagn, Arendal 1833. Professor Keilhau’s Reise i Finmarken etc., Christiania 1831. Rises Bibliothek for Ungdommen. VINorsk Folkekalender, Christiania 1842. Bien. Skillingsmagazinet. Denzels Entwurf des Anschauungsunterrichts, practisch ausgeführt von Wrage, Altona 1837. Kurze Erzählungen von C. von Schmid, München 1842. Lehr- u. Lesebuch von Kröger, Hamburg 1839. Moralisches Elementarbuch von Salzmann, Leipzig 1785—95. Funkes Læsebog, bearbeidet af Werfel, Kjøbh. 1808. Deutsches Lesebuch für Schulen und Haus von Vogel, 9te Aufl., Leipzig 1842. Barfoeds poetiske Læsebog, Kjbh. 1835. Winthers 100 Romanzer, Kjbh. 1836. etc. etc.

At jeg, ved vor pædagogiske Litteraturs Fattigdom, ogsaa har taget min Tilflugt til Bearbeidelse af tydske Læsebøger, fortjener Undskyldning!

Digtene har jeg efter Hr. Inspecteur Haslunds Raad ladet trykke i Prosaform, for derved at lette en god Oplæsning. Deklamatørerne pleie jo at afskrive de Stykker, de skulle fremsige paa samme Maade. Hvad Trykken angaaer, da er der sørget for stor Afvexling af Skriftsorter.

Endeligen staaer der endnu tilbage, at jeg takker Hr. Cand. Theol., Boghandler Guldberg, som paa mange forskjellige Maader ved Oplysninger, Berigtigelser, indsigtsfulde Bemærkninger, Veiledning og Forslag har bidraget til at forhøie denne Bogs Værd og Brugbarhed; ligesom han ogsaa paa den liberaleste Maade har udstyret samme, og desuagtet ansat den til en ualmindelig lav Priis.

Naar saaledes Enhver har faaet, hvad ham tilkommer, saa bliver der intet andet tilovers for Udgiveren, end et suurt Arbeide i alle Retninger, for at overbevise sig om, at han ikke kunde finde paa noget bedre, end det, som her er leveret. Men det skal ikke fortryde ham, naar kun Bogen maatte findes brugbar.

1

VI

Etter nærværende første avdeling av den Norske lesebok, der inneholder det Almindelige, vil følge en annen avdeling, der under trende hovedavsnitt vil inneholde følgende Materier:

I. 1) Om Verden. 2) Om Jordkloden og dens overflate. 3) Om Jordens beboere. 4) Jordens produkter. 5) dyreriket. 6) planteriket. 7) mineralriket. 8) mennesket, især dets legeme, 9) elementer og naturbegivenheter. 10) Om Tidsregningen og almanakken.

(Nr. 5—9 incl. er gjennemsete av student Chr. P. Asbjørnsen, Forfatter av den norske naturhistorie for ungdommen.)

II. 1) geografi. 2) fortellinger av verdenshistorien. 3) Norges beskrivelse (utarbeidet av Cand. juris Munch Ræder). 4) fortellinger av Norges historie (av Cand. Theol. J. K. Christie). 5) Om Lov og rett (bearbeidet av Cand. juris Hofmann).

III. 1) Helbredens bevarelse (gjennomsett av Medicineren John Lie i Christiania). 2) Den menneskelige sjel. 3) Den naturlige ettertanke og den guddommelige åpenbaring. 4) Den christelige Kirke. 5) Om Overtro. 6) farvel til de unge, der skulle gå til konfirmasjon.

Den religiøse del er dels gjennomsett, dels utarbeidet av Hr. Prof. Theol. Chr. N. Keyser. Begge Læsebogens avdelinger ville tilsammen utgjøre et bind på 30—40 ark; og i boken vil anbringes Karter over jordkloden, Europa og Norge, tegnede til dette øyemed av Hr. Capitain Waligursky. Spørres der: „hvorfor så stor en bok?“ så svarer jeg: for at den kan vare inntil konfirmasjonen, uten at barna nødes til hvert øyeblikk å kjøpe nye bøker.

Den på tittelbladet nevnte „Danske Børneven“ av Dr. Philosophiæ, lektor P. Hjort i Sorø utkom i året 1838 IVog har allerede opplevd 3 utgaver. Den var opprinnelig en bearbeidelse av „Wilmsens Kinderfreund”, et skrift, der har opplevd det høist usedvanlige antall av henimot 200 sier to hundre opplag.

Da jeg erfarte at en Norsk omarbeidelse av denne bok var i gjære, påtok jeg meg utgivelsen derav etter korrespondanse med forfatteren — min bror — og forleggeren Hr. Kancelliraad Deichmann.

Uaktet boken i Danmark anses for å være fortrinlig vellykket i sitt Slags, er der dog Adskilligt, som gjør den mindre hensiktsmessig i norske skoler.

For det Første følger nemlig forfatteren en rettskrivning, som kan være bygget på gode og vitenskapelige grunner, men som ikke er antatt overalt i Norge. Han utelater f. Ex. Vokalfordoblingen (vin, Sten, hus i stedet for vin, Steen, hus), og skriver j overalt bak etter en vokal, hvor den brukelige rettskrivning antar en diftong f. Ex. Hai, vei, Øjne, for hai, vei, øyne o. s. v.

Dernest måtte Danmarks historie, Danmarks Geographie, dansk lov og rett, danske Digte og en del danske fortellinger ombyttes med norske, og derimot norske beskrivelser, norske Æventyr og norske sagn tilføyes: alt med stadig hensyn til Hr. Adjunkt F. M. Olsens Bemærkninger om det nasjonale element i undervisningen (se hans innbydelsesskrift til eksamen etc. 1842 pag. 8 seqv.) Endogsaa de eiendommelig danske uttrykk, de danske vendinger i ordspråkene, de danske sammenligninger og hele den danske Tone ble underkastet en sensur av Cand. Theol. Jørgen Moe, (medutgiveren av de norske Æventyr), der har gjennomlest hele innledningen med stadig hensyn herpå. Denne, som var optaget etter Wilmsen, gikk forresten temmelig uforandret over.

Med hensyn til valget av fortellingene gjorde jeg Vmeg til regel, ikke å låne noen av de øvrige norske lesebøker som Knudsens, Grøgaards, Godmand o. s. v., derimot utelot jeg alle dem, der tillike fantes i de tyske eller franske lesebøker, der almindeligen benyttes her i skolene. Blot ved 2 Nr. har jeg tilfeldig oversett, at jeg har benyttet samme kilder som andre.

For å samle stoffet har jeg måttet gjennomlese en stor del bøker og tidsskrifter. De eldre fant jeg nesten alle benyttet og når interessante stykker var forbigåtte, var grunnen i alminnelighet lett å innse. Derimot var det ikke lett å finne stykker, som både i innhold og form passet til barnealderen, og i størrelse til Læsebogens plan. Een avvikelse har jeg tillatt meg fra Hjort og Wilmsen. Disse lade nemlig overalt spørsmål tre i resonnementets sted, for å venne barnet til selvtenkning. Ved å overholde dette prinsipp, måtte jeg ha gitt Slip på Abbots fortreffelige amerikanske fortellinger. Men det ville jeg på ingen måte. Dels kunne avvekslingen være god, og dels forekom de meg alt for vel skikkede til med sine kraftige tordentaler å ryste en dorsk dreng opp av hans åndelige Slummer og bibringe ham begreper å tenke med. I Øvrigt billiger og følger jeg den pedagogiske anskuelse, der ligger til grunn.

De skrifter, jeg især har hentet bidrag fra til den første avdeling, er følgende: Billedmagazin for barn, Christiania 1838. Barndomshjemmet av Abbot, Christiania 1840. Grimms Æventyr, oversatte av Asbjørnsen, Christiania 1840. Christopher Schmids fortellinger, oversatte av Asbjørnsen, Christiania 1841. Norske folkeeventyr av Moe og Asbjørnsen, Christiania 1842—43. Molbechs og S. Beyers julegaver for de forskjellige år. Wolfs folkesanger, Christiania 1842. Fayes norske sagn, Arendal 1833. Professor Keilhau’s Reise i Finmarken etc., Christiania 1831. Rises bibliotek for ungdommen. VINorsk Folkekalender, Christiania 1842. Bien. Skillingsmagasinet. Denzels Entwurf des Anschauungsunterrichts, practisch ausgeführt von Wrage, Altona 1837. Kurze Erzählungen von C. von Schmid, München 1842. Lehr- u. Lesebuch von Kröger, Hamburg 1839. Moralisches Elementarbuch von Salzmann, Leipzig 1785—95. Funkes lesebok, bearbeidet av Werfel, Kjøbh. 1808. Deutsches Lesebuch für Schulen und Haus von Vogel, 9te Aufl., Leipzig 1842. Barfoeds poetiske lesebok, Kjbh. 1835. Winthers 100 romanser, Kjbh. 1836. etc. etc.

At jeg, ved vår pedagogiske Litteraturs fattigdom, også har tatt min tilflukt til bearbeidelse av tyske lesebøker, fortjener unnskyldning!

Diktene har jeg etter Hr. Inspecteur Haslunds råd ladet trykke i Prosaform, for derved å lette en god opplesning. Deklamatørerne pleie jo å avskrive de stykker, de skulle fremsi på samme måte. Hva trykken angår, da er der sørget for stor avveksling av skriftsorter.

Endelig står der ennå tilbake, at jeg takker Hr. Cand. Theol., bokhandler Guldberg, som på mange forskjellige måter ved opplysninger, beriktigelser, innsiktsfulle bemerkninger, veiledning og forslag har bidraget til å forhøye denne Bogs verd og brukbarhet; likesom han også på den liberaleste måte har utstyret samme, og desuagtet ansatt den til en ualminnelig lav pris.

Når således Enhver har fått, hva ham tilkommer, så blir der intet annet til overs for utgiveren, enn et surt arbeide i alle retninger, for å overbevise seg om, at han ikke kunne finne på noe bedre, enn det, som her er levert. Men det skal ikke fortryde ham, når kun boken måtte finnes brukbar.

1