[(er) elder (ar) etter eit ord vil segja, at ordet er verbum og endar i notid paa er elder ar. Impf. tyder fyrrtid, m. etter eit ord tyder hankjøn, f. hokjøn og n. inkjekjøn. (bm.) tyder at ordet er bygdemaal.]
adde (bm.) = alle.
andver = andvedr n. modvind.
arlais (bm.) = annleis = onnorleides.
attegoume (bm.) = attergaum; gjeva a, være opmærksom.
augneleite = augleite n., synlig omkreds, synsgrændse.
augnesyning f., fremvisning, »fremsyning«.
auk m., forøgelse.
avbytt, delt.
avdjup n., afgrund.
avgang m., levning, overskud; »det er skam i skorten og æra i avgangen«: det er skam at have tillavet for lidet, men ære, at der bliver noget tilovers.
avla(ar), frembringe, producere; »etter avlar kjem øydar«: efter en som samler kommer en som forøder.
aa = paa.
aaføre n., anledning.
aathuga(ar), give agt paa; til aathugande fyr : til mærke for.
aarrøde n., samtlige aarer, som hører til en baad.
beid, impf. av bida, være til, existere.
bet, beri (bm.) = betre.
binne = birna f., hunbjørn.
blankkyrnt, blankkornet.
blaake m. blaa farve.
bonn, bon, bodn, bødn (bm.) = born.
brevsendast, brevveksle.
brotsmann m., forbryder.
bydje (bm.) = byrja, begynde.
baa (bm.) = baade.
dikkon og døkk (bm.) = dykk.
dikkons, dikka, dekan (bm.) = dykkar.
dog = døydde.
dørskid n., dørplanke.
eiende n. = eigind, spire.
eiga(ar), skylde.
einlitt = einlitad, ensfarvet.
eislistes (bm.) = einkom, ene og alene, kun for en tings skyld.
endaone (bm.) = endaa.
226faure seg av, liste sig afsted.
faaviting m., tosse.
fe og frægd, rigdom og ære.
felm m., forfærdelse.
fjaking f., skynding, tumling.
flesja (impf. fleste), flænge.
fløyg, vel forsynet.
forfaring, f., undersøgelse, erfaring.
forjaija (bm), lysten paa, ivrig for.
forkunn, lækker, velsmagende.
forvitenskap, kuriositet.
fridd f., skjønhed.
forøven, bly, undselig.
fro = frod, vis, klog.
furdur, forunderlige ting.
fy (bm.) = fyr, for.
fygje (bm.) = fylgja.
fyndeheimen (bm.); i f. i gamle dage.
fynni (bm.) = finne, firne, vildmark.
fyreenden; i. f. i spidsen.
fyst (bm.) = fyrst, naar.
fæ (bm.) = fær, av faa (fær, fekk, fenget).
gat av gjeta (gjet, gat, gjetet), omtale, formaa, magte.
Gauksto, Gaustad fjeld.
gjerast (bm.) blive; »de gjerest so gamal’e gjelle greie«.: det blir en gammel gjæld at betale.
glims m., glimt.
glossa(ar), klarne, fordele sig.
grivla(ar), grene sig, brede sig; »grivlad seg burtetter«: slyngede sig bortover.
grivle f., vid forgrening.
grornæm, spiredygtig.
grustir (bm.) »der va so kalle grustir«: koldt barskt veir.
gvor (bm.) = kvar.
gynsa(er), skotte, skjele.
hadd (bm.) = hall skraaning.
hafelle (bm.) = hagfelle f., skigaard.
handflj, overgive i ens hænder.
haure (bm) = høyrde.
haatt m., lader, art, egenskab.
herkemuge m., pak, pøbel.
herma(er), gjengive, citere.
hjadla(ar) (bm.); »skoddæ hjadlar seg«: løfter sig, letner.
hjuring (bm.) = hyrding m., hyrde.
hoken (bm.) = kven.
hugleik m., tankespil, fantasi.
hustert, uhyggeligt.
jarast (bm.) = jordast, verta nedsett, begraves.
jase (bm.) = hare m.
kaldleg, kalleg, frygtelig, gyselig; k. stor, overmaade stor.
klauv, klov; »seg klauv kom burt aa vatt sakna«: sæt, at et dyr kom bort og blev savnet.
knjone (bm.) = knei.
ko, kaa, hot (bm.) = kva.
kon, okkon (bm.) = oss; kons, okkons = vaar.
konn, kodn, kødn (bm.) = korn.
kravslaus, fordringsløs.
kremande (av krema), knugende, krystende.
krinta(ar), flakke, løbe om.
kulast, veksle kugler, stride.
kuraak f., optraadt ko-sti.
kvaar, kvaare, hver af to, hvilken af to.
kveming f., vimsing.
kvemmennadn (bm.) = kvinnmennerne, kvindfolkene.
kverv, rask, kortvarig.
kvita(er), lyse hvidt.
kvorjom (bm.) dat. eint. av kvor, kvar.
kvæv (bm.) = kvelv m. sænkning, hulning i jordsmonnet.
kur m. slappelse, bedrøvelse; »der 227kjem kur etter kipna og stur etter skripna«: der kommer slappelse efter overdreven munterhed.
kynning (bm.), slegtning; kjending.
la = lad n., stabel; hovedsmykke.
ledalaus, smidig.
le’i (bm.) av le, følge, ledsagere.
leikvodd (bm.) = leikvoll, sted hvor man samler sig til leg.
litlo (bm.), i ringe grad.
ljot, hæslig.
lu (bm.), = lur.
luktæ (bm.) = lufti, luften.
lurve f., vadskefille.
i løyndo, i hemmelighed, i løn.
m’a (bm.) = maa vita.
maler, fl. spænder.
mangbøndt, m., gard, gaard med mange opsiddere.
mannadrag n., træk af noget menneskeligt.
mannahatar m., menneskefiende.
maakaa (bm.) = make m.
med; her med, her ogsaa.
medvit n. bevidsthed.
meinkjette f. skadekatte.
midjom (bm.) = millom.
mjell, let, tør sne.
mytemaal, hemmeligt sprog.
mætare, bedre, anseligere.
mønstermann, idealmenneske, en mand som i sit slags er et mønster.
naudarmaun m., stymper.
naudvingel n., et rent tilfælde.
nita (nit, neit, nitet), stikke, skyde frem.
neburin (bm.) = nedburden, nedbør.
næpen, nøiagtig, følsom.
obboen (bm.), fremfusende.
oll f. av all; »det veit ingen si æva, fyrr ho er oll«: ingen kjender sin levetid, før den er til ende.
olst impf. av alast (el, ol, alet), frembringes, vokse.
ont’om (bm.) = unte honom av unna(er), ynde, holde av.
o. s. b. = og so burtetter; o. s. f. = og so frametter; o. s. v. = og so vidare.
ossta (bm.) = avstad.
ote f. strid, kappestrid, rjuka i ote med, komme i klammeri med.
otta f., stund.
ovbodet, »det kann inkje ovbodet standast« ɔ: ingen overdrivelse kan holde sig i længden.
ovra seg(ar), vise sig, komme til syne
ovfoldom (bm.), overflødigen.
peisla (bm.) = peislad n., muren omkring ildstedet.
pløgg (bm.), fleirt. av plagg.
rada(er), sætte i rad; »han radde raata med tri piler«: han traf stangen med tre piler i rad.
ramskat n., tør fedved, »tyri«.
rante m., bjergryg.
ratla(ar), vandre, slendre.
reka (rek, rak, reket), drive.
repp m., samling av garde.
rispe f., smal stribe.
rjota (ryt, raut, rotet), falde, styrte.
rome, rume (bm.) = rjome, fløde.
rona(ar) (bm.), skinne rødt.
romfræg = romfrek, stor i rumfang, stor og bred.
rost, hvile.
rugsamt, uhyggeligt.
i rækk o ra (bm.), i rad og række.
røynsle f., erfaring.
samde, impf. av semja, (sem, samde, samt), forene, forlige.
samlending m., landsmand.
sannkjent, kjendt for sandhed.
228samteigt, i større sammenhængende stykker mark.
saal f. = sjæl.
saale (bm.) = sæl, velsignet, salig.
sedskap m., dannelse, kultur.
setustoge (bm.), beboelseshus.
sille, skje (bm.) = skulde.
sinimyllom (bm.) = segimillom.
sjav (bm.) = sjølv.
skarra(ar.), kjøre noget fod for fod.
skarv n., goldt, ubevokset fjeld.
skilgrein f., besked, forklaring, rede.
skolm f., gab, kjæft.
skrikljod n., disharmoni.
slatberg n., svag bergskraaning.
paa sleipom av sleip m., paa underlag af glatte stokker.
slokna(ar), hensove, dø.
sløg, slu.
smetlahodn n. (bm.), horn med smørelse.
smaakjelle, liden pige.
snjaap, snaap = snjall (snjadd) = snjell, rask.
snjor, snjø (bm.) = snjo, snø.
av sonno (bm.), dat. fl., av sann; »spyrje av sonno«: spørge om sandheden.
soso = soleis.
spraut, spenstig.
sprotakar m., spræt, sprade.
stikta(ar), halte; »stikta paa eit ord«: stamme paa.
stim n., danselag, lystighed.
stogga(ar), faa til at stanse eller tie, »stagge«.
stokk, impf. av støkka, (støkk, stokk, stokket), fare op af skræk, ræddes, flygte.
storheimen, verden.
storviljug, høisindet, offervillig.
strod f., lang rad.
stuk m., larm, støi.
støyl = støl m.
støyra(er), nedramme, sætte ned i.
svav n., snak, vrøvl.
svav impf. av sova (søv, sov elder svav, sovet).
sunda(ar) yver, sætte over et færgested.
svel n., tummel, rend.
sverra(ar) dreie sig, svinge sig, sverre f., slyngning, ring.
svirra(ar), hvirvle, surre.
sæta(er), »han er gløgg, som gjæter, han er gløggare, som sæter«: den, som lurer efter noget, er skarpere end den, som skal vogte det.
i syndo, aabenlyst.
syndleg og duneleg, sterkt og drønnende; med kraft og vælde.
tar (bm.) = tarv av turva, behøve, trænge.
tarvlaust, unødigt, unødvendigt.
taana(ar), blottes for sne, blive bar.
taarett = taarutt.
t. d. = til dømes, for eksempel.
telfjell n., ubevokset fjeldstrækning.
telja fyre, lægge ud for, fremstille noget i en viss hensigt.
tilføre n., anledning.
tilgaaning f., opmærksomhed, iagttagelse.
tilhold n, tilholdelse.
tilsett, sat til, paalagt at gjøre noget.
tist (bm.) = tykkjest.
tjota (tyt, taut, totet), larme, tude, suse, bruse.
todna(ar) (bm.) = torna, tørres.
toneferd f. = tonestraum, tonefølge.
traadom m., udholdenhed, interesse.
229trege f., anger, fortrydelse, sorg; »faa dei tregunne bøtt«: faa den sorg afhjulpet.
trivd f., trivsel.
trod impf. av treda.
trusk m., skjødesløs person; »slarv«.
tryaa (bm.) = tri, tre.
tuftekall = haugebonde, nisse.
turkesjuke m, langsom hentæring.
tvo impf., av tvaa, (tvær, tvo, tveget).
tyda(er), tolke.
tæ (bm.) = tek.
umbrot n., forandring, ændring.
umegd f., børn, barndom, ungdom.
umgrip m., begreb.
umstødur, omstændigheder.
upphavstak n.; »taka upphavstaket« = gribe initiativet, gjøre det første skridt til udførelse.
urde impf. av yrja (yr, urde, urt,) mylre, vrimle.
ussa(ar), forvikle, røre sammen; »han foor og ussad paa tilet«: han gik og slæbte sig, tumlede sig paa gulvet.
uthyrd, udrustet, forsynet.
utol, n., utaalmodighed.
uvitingskap, m., taabelighed, daarskab.
vangjort, »d’ er vondt vangjort, d’ er verre ovgjort«, ɔ: det er værre at gjøre for meget end for lidet af en ting.
vani (bm.), »han vani gjere de«, han pleier at gjøre det.
vanheppen, uheldig.
vaakjen = vaak, daarlig, sygelig.
vaale’n (bm.) = vaaleg, farlig.
vaalundt, usikkert, uvist.
vaarkunna(ar), føle medlidenhed med.
vedband n., grændse mellem skov og fjeld.
veida(er), jage.
veile f., lyde.
vekjømelegt, vemodigt,
vek n., afdeling i et musikstykke.
verboge m., regnbue.
verdleik m., fortjeneste.
verlaupar m., en som veirer, spor, speider.
vidsynt, med vid udsigt; »lys upp min gang som vidsynt vang», ɔ: lad det lysne for mig, som naar jeg kommer ud paa den aabne vang.
vinneskap m., stort arbeide, gjøremaal.
vismun m., bestemmelse, afgjørelse.
vitja(ar), besøge, gjæste.
vitring f., vink, meddelelse, kundskab.
vitsemd, f., dannelse, intelligens.
vo (bm.) = voret.
væda(er), klæde.
vægjesam, eftergivende.
yre n., stenet banke; »aur og yre«, ɔ: grusdynger og banker.
øldrug (bm.) = aldrug, gammel.
ørkne (bm.), aarhøne, urhøne.