517

Swa byriæs for-talæn a iutæ logh, thær kunugh waldæmar gaf oc danæ tokæ withær.

Mæth logh scal land byggæs; æn wildæ hvær man oruæs 1) at sit eghæt, oc late men nütæ iafnæth 2), tha thürftæ 3) men ekki logh with; æn ængi logh ær æm 4) goth at fullughæ sum sanænd 5); æn hwaræ sum mæn æuar 6) um sanænd, thæræ scal logh letæ hwilt 7) sannænd ær.

Waræ ey logh a landæ, tha hafthæ hin mest, thær mest matæ gripæ; thy scal logh æftær allæ men gøræs, at rætæ men oc spakæ oc sacløsæ nütæ theræ spækæ 8), oc urætæ men oc folæ 9) ræthæs thet thær i loghæn ær scriuæt, oc thor ey for thii fulkumæ theræ undscap, thær the hauæ i hughæ. Wal ær thet oc ræt, at then thær guz ræzæl oc rætæns ælscughæ 10) mughæ ey lockæ til godz, at høfthings ræzlæ oc landæns withær-logh 11) for-fangæ 12) them at gøræ illæ, oc pinæ them, at the gæræ illæ.

Logh scal wæræ ærlic oc ræt, thollich æftær landæns wanæ, quæmælich oc thürftælic oc opænbaræ, swa at allæ mæn mughæ witæ oc undærstandæ hwat loghæn sighær. Logh scal ey gøræs æth 13) scriuæs for ænnæn manz særlic wild 14), num 15) æftær allæ mænz thürft, thær i land bo. Ængæ man scal oc dømæ gen 16) thæn logh, thær kunungh giuær oc land takær withær, num æftær thæn logh scal land dømæs oc rætæs. Thæn logh, thær kunung giuær oc land takær with, then ma han oc ey skiftæ æth aftakæ utæn landzæns williæ, utæn han 17) ær opænbarlic gen guth.

518Witæ sculæ allæ men, thær thænne bok se, at waldemar kunungh annæn waldemar sun, thær sancte knuts sun war, then timæ han hafthæ væræt kunungh ni wintær oc threthyugæ, oc at wor hærræ war fød waræ gangæn thusænd wintær oc tu hundræth wintær oc fyurthyugh wintær. i marz manæth thær næst æftær loot han scriuæ thænnæ book, oc gaf thennæ logh, thær hæræ standær scriuæn a danskæ, i worthingburgh mæth hans siinær rath. Thær wit waræ: kunungh erich, hærtogh abel, iunchærræ kristofor, oc uffæ, thær tha war ærkibiscop i lund, oc biscop niclæs i roskæl, biscop ywar i fyun, biscop pætær i arus, biscop gunnær i ripæ, biscop gunnær i wybærgh, biscop ionæs i vændæl, oc biscop ionæs i hethæbii, oc thæræ-til allæ bæstæ menz rath thær i hans rikie waræ.

(Fra Valdemar Seiers Tid.)

517

Swa byriæs for-talæn a iutæ logh, thær kunugh waldæmar gaf oc danæ tokæ withær.

Mæth logh scal land byggæs; æn wildæ hvær man oruæs 1) at sit eghæt, oc late men nütæ iafnæth 2), tha thürftæ 3) men ekki logh with; æn ængi logh ær æm 4) goth at fullughæ sum sanænd 5); æn hwaræ sum mæn æuar 6) um sanænd, thæræ scal logh letæ hwilt 7) sannænd ær.

Waræ ey logh a landæ, tha hafthæ hin mest, thær mest matæ gripæ; thy scal logh æftær allæ men gøræs, at rætæ men oc spakæ oc sacløsæ nütæ theræ spækæ 8), oc urætæ men oc folæ 9) ræthæs thet thær i loghæn ær scriuæt, oc thor ey for thii fulkumæ theræ undscap, thær the hauæ i hughæ. Wal ær thet oc ræt, at then thær guz ræzæl oc rætæns ælscughæ 10) mughæ ey lockæ til godz, at høfthings ræzlæ oc landæns withær-logh 11) for-fangæ 12) them at gøræ illæ, oc pinæ them, at the gæræ illæ.

Logh scal wæræ ærlic oc ræt, thollich æftær landæns wanæ, quæmælich oc thürftælic oc opænbaræ, swa at allæ mæn mughæ witæ oc undærstandæ hwat loghæn sighær. Logh scal ey gøræs æth 13) scriuæs for ænnæn manz særlic wild 14), num 15) æftær allæ mænz thürft, thær i land bo. Ængæ man scal oc dømæ gen 16) thæn logh, thær kunungh giuær oc land takær withær, num æftær thæn logh scal land dømæs oc rætæs. Thæn logh, thær kunung giuær oc land takær with, then ma han oc ey skiftæ æth aftakæ utæn landzæns williæ, utæn han 17) ær opænbarlic gen guth.

518Witæ sculæ allæ men, thær thænne bok se, at waldemar kunungh annæn waldemar sun, thær sancte knuts sun war, then timæ han hafthæ væræt kunungh ni wintær oc threthyugæ, oc at wor hærræ war fød waræ gangæn thusænd wintær oc tu hundræth wintær oc fyurthyugh wintær. i marz manæth thær næst æftær loot han scriuæ thænnæ book, oc gaf thennæ logh, thær hæræ standær scriuæn a danskæ, i worthingburgh mæth hans siinær rath. Thær wit waræ: kunungh erich, hærtogh abel, iunchærræ kristofor, oc uffæ, thær tha war ærkibiscop i lund, oc biscop niclæs i roskæl, biscop ywar i fyun, biscop pætær i arus, biscop gunnær i ripæ, biscop gunnær i wybærgh, biscop ionæs i vændæl, oc biscop ionæs i hethæbii, oc thæræ-til allæ bæstæ menz rath thær i hans rikie waræ.

(Fra Valdemar Seiers Tid.)