Norsk Flagsang.
Mens Nordhavet bruser mod fjeldbygt StrandOg stolte Erindringer vækkerOm Fædrenes Ry, som til fjerne LandDet bar paa de nordiske Snekker, —Op, Nordmænd, sjunger til Harpens SlagEn Skaal for Norriges unge Flag!
Du Blomster af Palmen paa Friheds Grund!Skjøn er du at skue trefarvet;Det hvidene Kors i den røde Bund,Det har du af Dannebrog arvet;Men Hjertebladet, det mørkeblaa,Af Frihedens Marv maatte først udgaa.
Fra Himlen faldt Dannebrogsfanen ned,Blev Tvillinglands-Snekkernes SmykkeOg stod gjennem Sekler i Krig og Fred,Omstraalet af Hæder og Lykke.O Flag for Norrig, stand evig saa!Mist aldrig dit Hjerteblads høie Blaa!
C. N. Schwach.
Norsk Flagsang.
Mens Nordhavet bruser mot fjeldbygt StrandOg stolte erindringer vekkerOm Fædrenes ry, som til fjerne landDet bar på de nordiske snekker, —Opp, nordmenn, synger til Harpens slagEn Skaal for Norriges unge flagg!
Du blomster av palmen på frihets grunn!Skjønn er du å skue trefarget;Det hvite kors i den røde bunn,Det har du av Dannebrog arvet;Men Hjertebladet, det mørkeblå,Av Frihedens marg måtte først utgå.
Fra Himlen falt Dannebrogsfanen ned,Ble Tvillinglands-Snekkernes smykkeOg stod gjennom sekler i krig og Fred,Omstraalet av Hæder og lykke.O flagg for Norrig, stand evig så!Mist aldri ditt Hjerteblads høye Blaa!
C. N. Schwach.