De tre høie Ord.
Naar Harpen tier ved breden Bord,Da trives ei Samfundets Glæde;Thi hører, Brødre, tre høie Ord,Som Skalden til Harpen vil kvæde!Og, Nordmænd, haver I Norge kjær,Af Hjertets Fylde da istemmer her!
Se Granen hisset saa stolt og skjønPaa Fjeldets den høieste Tinde!Hvor modig kneiser dens Krone grønOg ler ad de stormende Vinde! —Saa stande hver Nordmand med roligt Mod,Om Norge end kræver hans Liv og Blod!
Se, Sarpen skrider med kraftig FodOg taaler ei Baand eller Lænke;Som Yngling blusser den Gubbe god;Hans Kraft ei Aarhundreder krænke. —I Kraft saa lue hver Norges MandFor Fædres elskte og hellige Land!
Se, Havet fraader mod Norges Kyst;De Klipper det agter at fælde;Men Klipperne stander Bryst ved BrystOg enige trodser dets Vælde; —Saa Enighed knytte til Norges SagHver Nordmand til Norges den sidste Dag!
J. S. Munch.
De tre høye ord.
Når harpen tier ved breden bord,Da trives ei samfunnets glede;Thi hører, brødre, tre høye ord,Som Skalden til harpen vil kvede!Og, nordmenn, haver dere Norge kjær,Av Hjertets Fylde da istemmer her!
Se Granen hisset så stolt og skjønnPå fjellets den høyeste Tinde!Hvor modig kneiser dens krone grønnOg ler ad de stormende vinder! —Så stande hver nordmann med rolig mot,Om Norge enn krever hans liv og blod!
Se, Sarpen skrider med kraftig fotOg tåler ei bånd eller lenke;Som Yngling blusser den gubbe god;Hans Kraft ei århundrer krenke. —I kraft så lue hver Norges MandFor fedres elskte og hellige land!
Se, havet fråder mot Norges kyst;De klipper det akter å felle;Men Klipperne stander bryst ved brystOg enige trosser dets Vælde; —Så enighet knytte til Norges SagHver nordmann til Norges den siste dag!
J. S. Munch.