Island.
Yderst mod Norden lyser en ØKlart gjennem Islag og Taage.Der ved en Bjergild, som aldrig kan dø,Oldtidens Billeder vaage —Derfra gaar Sagnet vidt over SøSom en Maage.
453Op til det sælsomme Eiland drogFørst vore herlige Fædre.Med sig fra Norge de Høisædet togFor at opreise det bedre.Norrøna-Maal de i ensomme KrogSkulde hædre.
Medens det synkende Nordens MagtDeltes og maatte forsage,Blev der paa Island bevaret og lagtLivssæd for kommende Dage.Der nu et Tegn paa Stammernes PagtStaar tilbage.
Skjønt vore Frænder bag isdækte MurLyde maa fremmede Love,Kan de dog sende til Norges NaturLængselens Kvad over Vove.Hjemligt det naar til os som en LurDybt fra Skove.
A. Munch.
Island.
Ytterst mot Norden lyser en ØKlart gjennom islag og tåke.Der ved en Bjergild, som aldri kan dø,Oldtidens Billeder vaage —Derfra går sagnet vidt over SøSom en måke.
453Opp til det selsomme Eiland drogFørst våre herlige fedre.Med seg fra Norge de høysetet tokFor å oppreise det bedre.Norrøna-mål de i ensomme krokSkulle hedre.
Mens det synkende Nordens MagtDeltes og måtte forsage,Ble der på Island bevaret og lagtLivssæd for kommende dager.Der nå et tegn på Stammernes paktStår tilbake.
Skjønt våre frender bak isdækte murLyde må fremmede Love,Kan de dog sende til Norges naturLengselens Kvad over Vove.Hjemlig det når til oss som en lurDypt fra skoger.
A. Munch.