437

Forleden Dag traf det sig, at jeg red forbi en Mængde Mennesker, som havde samlet sig til en Auktion over Kjøbmandsvarer. Jeg red hen til dem og holdt Hesten an. Auktionen var endnu ikke begyndt, og Folk stod og talede sammen. Talen var om de onde Tider. — „Hør, Fader Abraham,“ sagde en af Mængden til en simpel, men net gammel Mand med hvide Haar, „sig os engang, gamle Fader! hvad tænker I om Tiderne? Tror I ikke, at disse svære Skatter rent vil ødelægge Landet? Hvad vilde I raade os til at gjøre?“ — — Ved disse Ord reiste Fader Abraham sig op fra sit Sæde og svarede: „Ønsker I mit Raad, skal I faa det kort og godt; thi klog Mand forstaar halvkvæden Vise.“ — Nu begyndte alle at bede ham om, dog at sige dem sine Tanker; de slog en Kreds om ham, og han vedblev som følger:

„I har dog Ret, kjære Venner! Skatterne er meget svære, og dog, dersom vi ikke havde andre end dem, vi betaler Kongen; saa kunde vi endda komme ud af det; men vi har desværre andre Skatter, som trykker mange af os langt haardere. Vor Dovenskab tager dobbelt Skat af os, vor Forfængelighed tredobbelt, vor Taabelighed firedobbelt; og disse Skatter kan Øvrigheden ikke nedsætte eller befri os fra. Dog! lad os høre gode Raad! Noget lader sig vel gjøre ved den Sag. Gud hjelper den, som hjelper sig selv.“

„Vilde I ikke kalde den Konge haard, som tog Tiendeparten af sine Undersaatters Tid til sit Arbeide? — Men Dovenskab lægger Beslag paa langt mere af vor Tid; Ladhed forkorter Livet; thi den bringer os Sygdom paa Halsen. 438Ladhed er en Rust, der æder hastigere, end Arbeid slider. Men en brugt Nøgel er altid blank. Elsker du Livet, saa ød ikke Tiden! thi Tiden er den Traad, hvoraf Livet er spundet. Hvor megen Tid øder vi ikke blot med at sove mere end nødvendigt er, uden at tænke paa, at den Ræv, som sover, fanger ingen Gjæs. Der er Tid nok til at sove i Graven.“

„Er Tiden nu det kostbareste af alt, saa er Øden med Tid den største Ødselhed; thi tabt Tid finder du ikke igjen, og hvad vi kalder Tid nok, er altid lidet nok. Op da! og gjør noget og gjør noget nyttigt! Rask til Gjerning! saa faar du meget gjort uden at forhaste dig. Træghed gjør alting svært, Flid gjør alting let. Staar du sent op, har du kort Dag, og før du kommer ret i Arbeide, lakker det ad Aften. Ladhed gaar saa langsomt, at Arbeid snart henter den ind. Skynd paa din Forretning, at den ikke skal skynde paa dig! Morgenstund har Guld i Mund, og tidlig tilsengs og tidlig op! det gjør dig sterk i Sjæl og Krop.“

„Vi ønsker og haaber, at bedre Tider skal komme. Men hvad hjelper det? Nei! lad os selv gjøre bedre Tider! den Kunst er ei saa vanskelig, naar vi kun tager fat og bruger Kræfterne. Driftighed behøver ei at ønske, og den, som vil leve af Haab, maa dø fastende. For intet faar man intet. Jeg bruger mine Hænder; thi jeg har ingen Jord, og har jeg nogen, saa skal der Skatter af. Den, som kan et Haandverk, har en Kapital, og den, som sidder i en Næringsvei, har et indbringende og ærefuldt Embede. Men Haandverket behøver arbeidsomme Hænder og Næringsveien opmerksomme Tanker, ellers vil hverken Kapital eller Embede kunne forslaa til at betale vore Skatter. Er du flittig i dit Kald, vil du ikke dø af Sult; thi hos den flittige Mand kiger Sulten ind ad Vinduet; men den kommer aldrig indenfor Døren. Men heller ikke Rettens Betjente kommer indenfor hans Døre; thi at være om sig betaler Gjæld; men at hænge med Nebbet gjør den større. — Var du ikke saa lykkelig at finde dig en Skat, og fik du ingen Part i din Morbroders Testament, nu velan! saa husk paa, at Flittighed er Moder til Lykken. Den, som staar paa Pinde, kan meget vinde. Gud giver den flittige alt. Pløi 439langt og dybt, mens Søvnig-Per sover, saa har du Korn til at sælge og gjemme. Arbeid, medens det heder idag; du ved ikke, hvad der er iveien for imorgen. Et idag er bedre end to imorgen, og gjem ikke til imorgen, hvad du kan gjøre idag. — Dersom du tjente hos en brav Husbond, vilde du da ikke skamme dig, om han traf dig siddende med Hænderne i Skjødet? men nu er du din egen Husbond; skam dig da, om du selv skulde træffe dig doven og ørkesløs, da der dog er saa meget at gjøre for dig selv, din Familie, din Konge og dit Fædreland! Haandter dit Verktøi uden at tage Vanter paa! Kat med Handsker paa fanger ingen Mus. Sandt nok! der er meget at gjøre i Verden, og kanske har du Verk i Hænderne, men bliv kun ved at pille ved det, og forinden du ser dig om, er der meget gjort. Thi Dryp paa Dryp borer Hul i Stenen, og lidt efter lidt bed Musen Rebet over. Smaa Hug fælder stort Træ.“

„Jeg synes at høre nogen af jer sige: Skal vi da aldrig tage os det lidt magelig? aldrig unde os en god Stund? Aa jo! svarer jeg; men hør, min Ven! Vil du have Mag, saa brug vel din Dag! og kast ingen Time væk, saalænge du ikke er sikker paa et Minut! God Mag er den Tid, man kan gjøre noget nyttigt. Flittig Mand finder altid god Mag; men Søvnig-Per finder den aldrig; thi et Liv fuldt af god Mag og et mageligt Liv er to forskjellige Ting. Mange tænkte uden Umag at leve af sit Vid; men Kapitalen gik op, og Manden gik under. — Flid derimod skaffer Bekvemmelighed og Overflod og Anseelse. Fly Fornøielsen! og du vil se, hvor den løber efter dig. Den flittige Edderkop har en stor Væv, og nu, jeg har faaet mig et Faar og en Ko, siger Hvermand god Morgen til mig.“

„Dog, kjære Venner! det er ikke nok, at vi er flittige, vi maa ogsaa være stadige, vedhængende og paapasselige, vi maa se vore Sager med egne Øine og ikke stole for meget paa andre. En Familie, der ofte flytter, og et Træ, der ofte flyttes, saa jeg sjelden trives. Tre Gange flytte er som en Gang Ildebrand. Bliv du ved dit Arbeide, saa vil Arbeidet blive hos dig! Vil du have din Forretning vel besørget, saa gaa selv; hvis ikke, saa send en anden! 440Vil du pløie dig Penge til, saa driv selv paa Plogen! Mesterens Øie gjør mere end begge hans Hænder. Ikke passe paa, er værre end ikke forstaa. Selv at se efter sine Ting lønner sig altid. Ønsker du en tro Tjener, som du kan lide paa, saa tjen dig selv. Liden Mangel gjør tidt stor Skade. Af Mangel paa Sømmet gik Skoen forloren, af Mangel paa Skoen gik Hesten forloren, af Mangel paa Hesten gik Rytteren forloren; hans Fiende kom over ham og slog ham. Altsammen, fordi han ikke passede paa et Søm i en Hesteko.“

„Dette være nu nok, kjære Venner, om den Flid og Paapassenhed, vi maa vise i vore Forretninger; men foruden dette maa vi lægge Vind paa Tarvelighed, om vi ellers vil, at vor Flid skal være sikker paa at frugte noget. Den, som ikke ved at holde paa, hvad han fortjener, kan slæbe som en Møllehest hele sit Liv igjennem og dog dø som en Prakker. Et fedt Kjøkken gjør et magert Testament. Mangen gik fra Gaard og Gods, siden Konen ved Kaffebordet glemte at spinde og væve, og Manden ved Flasken glemte at pløie og skove. Vil du eie Penge, saa tænk paa at spare saavelsom paa at sanke. Hvo ikke gjemmer en Penning, faar aldrig to at eie. Indien gjorde ikke Spanien rig; for der gik mere ud, end der kom ind.“

„Bort da, Venner, med disse taabelige Udgifter! saa vil I ikke faa Grund til at klage saa meget over de besværlige Tider, de tunge Skatter og den kostbare Husholdning.“

„Du mener kanske, at lidt The, lidt Punsch nu og da, lidt bedre Mad, lidt finere Klæder, lidt Selskab engang imellem, alt dette er kun Smaating, som gjør hverken til eller fra; men husk paa, at mange Bække smaa gjør en stor Aa. Tag dig iagt for de smaa Udgifter! en liden Læk sænker et stort Skib, og Kræsenhed leder efter Betlerstaven. Daaren gjør Gilde, og klog Mand er Gjest.“

„I er nu, mine Venner! komne hid til denne Auktion, hvor I ser der sælges meget Nipsnaps, Flitterstads og Galanterivarer. I kalder dem gode Ting; men tag jer iagt, at de ikke bliver jer onde Ting. I tænker at faa dem for billig Pris, og maaske bliver Prisen endog mindre, end de er værd; men har I dem ikke nødig, er de jer dog for dyre. 441Dersom du kjøber, hvad du ikke behøver, kommer du til at sælge, hvad du trænger til. Godtkjøb skal du altid betænke dig paa. Godtkjøb lægger mangen Mand øde; og det er dumt at kjøbe, naar man skal betale baade med Penge og med Ærgrelse. Alligevel gjør Folk denne Daarskab hver Dag ved Auktioner. For at faa Silke paa Ryggen gaar man med en sulten Mave, og Kone og Børn har ikke Brød i Huset. Silke og Fløiel slukker Ilden paa Skorstenen. Slige Ting hører ikke til Livets Fornødenheder, ikke engang til dets Bekvemmelighed, og dog gjør mange sig Livet saa surt for at faa dem, blot fordi de stikker i Øinene. Ved saadanne Daarskaber blev rige Folk fattige og nødt til at laane af dem, de engang foragtede, men som ved Tarvelighed og Flid holdt sig i Veiret. Hvor meget er at tage af, tænker mange, gjør lidt hverken fra eller til. Men tager du stedse Mel af Tønden og fylder aldrig noget i igjen, saa vil du snart faa Bunden at se. Og naar Tønden er tom, faar du at vide, hvad Melet er værd. Vil du vide, hvad Penge betyder, saa gaa hen og laan dem; thi Borg giver Sorg. En anden god Lærdom er denne: Hvo høit vil flyve, falder let i Skarnet; spørg din Lomme om Raad, før du spørger din Grille. Forfængelighed er ligesaa høirøstet en Tigger som Armod, og dertil en god Del mere uforskammet. Har du skaffet dig en smuk Ting, maa du have dig ti endnu, forat det ene kan svare til det andet. Det er lettere at kue den første Lyst end at føie de andre, som følger efter. Naar den fattige vil abe den rige efter, er han ligesaa taabelig som Frøen, der blæste sig op for at ligne Koen. Store Skibe tør vove sig ud paa Dybet; men smaa Baade maa holde sig ved Land. Denne Daarskab faar dog snart sin Løn. Den, som spiser Forfængelighed til Middag, maa tage tiltakke med Foragt om Aftenen. Forfængelighed spiste Frokost med Overflødighed, til Middag med Fattigdom og til Aften med Skjændsel. Og naar alt kommer til alt, hvad nytter denne Pralen med at synes, hvorfor man vover og lider saa meget? Den hverken formerer din Sundhed eller formindsker din Sygdom; den skaffer dig ingen Fortjeneste, men megen Misundelse; den kalder paa Ulykken, at den skal komme snart.“

442„Se dette, mine Venner, er, hvad Fornuft og Erfarenhed lærer. Men naar alt kommer til alt, saa stoler dog ikke for meget paa jer egen Stræbsomhed, Tarvelighed og Klogskab. Alt dette er meget godt; men uden Himlens Velsignelse kan det dog slaa feil. Beder derfor med ydmygt Sind Gud om denne Velsignelse og værer ikke haarde mod dem, som for Øieblikket synes at savne den; trøster dem hellere og hjelper dem! Mindes vel, at Job led meget ondt; men siden gav Gud ham Lykke igjen.“

„Og nu til Slutning! Erfaringens Skole er dyr at gaa i; men der er ingen anden, hvor Taaben kan lære noget. Men heller ikke den gjør alting godt; thi gode Raad kan man nok give, men ikke god Gjerning. Husker derfor paa, at hvo ei staar til at raade, staar ei til at hjelpe. Vil du ikke høre, maa du føle.“

Saaledes endte den gamle Mand sin Tale. Folket hørte opmerksomt derpaa og syntes vel om, hvad han sagde. Imidlertid besluttede jeg at føre mig til Nytte, hvad jeg havde hørt. Jeg havde først tænkt paa at kjøbe mig Tøi til en ny Kjole; men nu red jeg bort med den faste Beslutning at gaa med den gamle nogen Tid endnu. Læser! Dersom du vil gjøre det samme, saa vil din Profit være lige saa stor som min.

Efter B. Franklin.

437

Forleden Dag traff det seg, at jeg red forbi en mengde mennesker, som hadde samlet seg til en auksjon over kjøpmannsvarer. Jeg red hen til dem og holdt hesten an. Auksjonen var ennå ikke begynt, og folk stod og talte sammen. Talen var om de onde tider. — „Hør, far Abraham,“ sa en av mengden til en simpel, men nett gammel mann med hvite Haar, „sig oss engang, gamle far! hva tenker dere om tidene? Tror dere ikke, at disse svære skatter rent vil ødelegge landet? Hva ville dere råde oss til å gjøre?“ — — Ved disse ord reiste far Abraham seg opp fra sitt sete og svarede: „Ønsker dere mitt råd, skal dere få det kort og godt; thi klok mann forstår halvkvæden vise.“ — Nå begynte alle å bede ham om, dog å si dem sine tanker; de slo en krets om ham, og han vedble som følger:

„Dere har dog rett, kjære venner! Skattene er meget svære, og dog, dersom vi ikke hadde andre enn dem, vi betaler Kongen; så kunne vi enda komme ut av det; men vi har dessverre andre skatter, som trykker mange av oss langt hårdere. Vår dovenskap tar dobbelt skatt av oss, vår forfengelighet tredobbelt, vår tåpelighet firedobbelt; og disse skatter kan øvrigheten ikke nedsette eller befri oss fra. Dog! la oss høre gode råd! Noe lader seg vel gjøre ved den Sag. Gud hjelper den, som hjelper seg selv.“

„Ville dere ikke kalle den Konge hard, som tok tiendeparten av sine Undersaatters tid til sitt arbeide? — Men Dovenskab legger beslag på langt mer av vår tid; Lathet forkorter livet; thi den bringer oss sykdom på halsen. 438Lathet er en rust, der eter hastigere, enn arbeid sliter. Men en brukt nøkkel er alltid blank. Elsker du livet, så ød ikke tiden! thi tiden er den tråd, hvorav livet er spunnet. Hvor mye tid øder vi ikke blot med å sove mer enn nødvendig er, uten å tenke på, at den rev, som sover, fanger ingen gjess. Der er tid nok til å sove i graven.“

„Er tiden nå det kostbareste av alt, så er Øden med tid den største ødselhet; thi tapt tid finner du ikke igjen, og hva vi kaller tid nok, er alltid lite nok. Opp da! og gjør noe og gjør noe nyttig! Rask til gjerning! så får du meget gjort uten å forhaste deg. Treghet gjør alting svært, flid gjør alting lett. Står du sent opp, har du kort Dag, og før du kommer rett i arbeide, lakker det ad aften. Lathet går så langsomt, at arbeid snart henter den inn. Skynd på din forretning, at den ikke skal skynde på deg! Morgenstund har gull i munn, og tidlig til sengs og tidlig opp! det gjør deg sterk i sjel og kropp.“

„Vi ønsker og håper, at bedre tider skal komme. Men hva hjelper det? Nei! la oss selv gjøre bedre tider! den kunst er ei så vanskelig, når vi kun tar fat og bruker kreftene. Driftighet behøver ei å ønske, og den, som vil leve av håp, må dø fastende. For intet får man intet. Jeg bruker mine hender; thi jeg har ingen jord, og har jeg noen, så skal der skatter av. Den, som kan et håndverk, har en kapital, og den, som sitter i en næringsvei, har et innbringende og ærefullt embete. Men Haandverket behøver arbeidsomme hender og næringsveien oppmerksomme tanker, ellers vil hverken kapital eller embete kunne forslå til å betale våre skatter. Er du flittig i ditt kald, vil du ikke dø av sult; thi hos den flittige mann kikker sulten inn ad vinduet; men den kommer aldri innenfor døren. Men heller ikke Rettens Betjente kommer innenfor hans dører; thi å være om seg betaler gjeld; men å henge med nebbet gjør den større. — Var du ikke så lykkelig å finne deg en skatt, og fikk du ingen part i din Morbroders testament, nå velan! så husk på, at flittighet er mor til lykken. Den, som står på Pinde, kan meget vinde. Gud gir den flittige alt. Pløy 439langt og dypt, mens Søvnig-Per sover, så har du korn til å selge og gjemme. Arbeid, mens det heter i dag; du vet ikke, hva der er i veien for i morgen. Et i dag er bedre enn to i morgen, og gjem ikke til i morgen, hva du kan gjøre i dag. — Dersom du tjente hos en brav husbond, ville du da ikke skamme deg, om han traff deg sittende med hendene i Skjødet? men nå er du din egen husbond; skam deg da, om du selv skulle treffe deg doven og ørkesløs, da der dog er så meget å gjøre for deg selv, din familie, din Konge og ditt fedreland! Håndter ditt verktøy uten å ta vanter på! Katt med hansker på fanger ingen Mus. Sandt nok! der er meget å gjøre i verden, og kanskje har du verk i hendene, men bli kun ved å pille ved det, og forinden du ser deg om, er der meget gjort. Thi drypp på drypp borer Hul i steinen, og litt etter litt bed musen repet over. Små Hug feller stort tre.“

„Jeg synes å høre noen av jer si: Skal vi da aldri ta oss det litt makelig? aldri unne oss en god stund? Aa jo! svarer jeg; men hør, min venn! Vil du ha Mag, så bruk vel din Dag! og kast ingen time vekk, så lenge du ikke er sikker på et minutt! God Mag er den tid, man kan gjøre noe nyttig. Flittig mann finner alltid god Mag; men Søvnig-Per finner den aldri; thi et liv fullt av god Mag og et makelig Liv er to forskjellige ting. Mange tenkte uten umak å leve av sitt Vid; men kapitalen gikk opp, og mannen gikk under. — Flid derimot skaffer bekvemmelighet og overflod og anseelse. Fly fornøyelsen! og du vil se, hvor den løper etter deg. Den flittige edderkopp har en stor vev, og nå, jeg har fått meg et får og en Ko, sier hvermann god morgen til meg.“

„Dog, kjære venner! det er ikke nok, at vi er flittige, vi må også være stadige, vedhengende og påpasselige, vi må se våre saker med egne øyne og ikke stole for meget på andre. En Familie, der ofte flytter, og et tre, der ofte flyttes, så jeg sjelden trives. Tre ganger flytte er som en gang ildebrann. Bli du ved ditt arbeide, så vil arbeidet bli hos deg! Vil du ha din forretning vel besørget, så gå selv; hvis ikke, så send en annen! 440Vil du pløye deg penger til, så driv selv på plogen! Mesterens Øye gjør mer enn begge hans hender. Ikke passe på, er verre enn ikke forstå. Selv å se etter sine ting lønner seg alltid. Ønsker du en tro tjener, som du kan lide på, så tjen deg selv. Liten Mangel gjør titt stor skade. Av Mangel på sømmet gikk skoen forloren, av Mangel på skoen gikk hesten forloren, av Mangel på hesten gikk rytteren forloren; hans fiende kom over ham og slo ham. Altsammen, fordi han ikke passet på et søm i en Hesteko.“

„Dette være nå nok, kjære venner, om den flid og Paapassenhed, vi må vise i våre forretninger; men foruten dette må vi legge vind på tarvelighet, om vi ellers vil, at vår flid skal være sikker på å frukte noe. Den, som ikke ved å holde på, hva han fortjener, kan slepe som en Møllehest hele sitt liv igjennom og dog dø som en prakker. Et fett kjøkken gjør et magert testament. Mangen gikk fra gård og gods, siden konen ved kaffebordet glemte å spinne og veve, og mannen ved flasken glemte å pløye og skove. Vil du eie penger, så tenk på å spare saavelsom på å sanke. Hvo ikke gjemmer en penning, får aldri to å eie. Indien gjorde ikke Spanien rik; for der gikk mer ut, enn der kom inn.“

„Bort da, venner, med disse tåpelige utgifter! så vil dere ikke få grunn til å klage så meget over de besværlige tider, de tunge skatter og den kostbare husholdning.“

„Du mener kanskje, at litt te, litt punsj nå og da, litt bedre mat, litt finere klær, litt selskap engang imellom, alt dette er kun småting, som gjør hverken til eller fra; men husk på, at mange bekker små gjør en stor Aa. Ta deg i akt for de små utgifter! en liten lekk senker et stort skip, og kresenhet leder etter betlerstaven. Dåren gjør gilde, og klok mann er gjest.“

„Dere er nå, mine venner! kommet hit til denne auksjon, hvor dere ser der selges meget Nipsnaps, flitterstas og galanterivarer. Dere kaller dem gode ting; men ta jer i akt, at de ikke blir jer onde ting. Dere tenker å få dem for billig pris, og maaske blir prisen endog mindre, enn de er verd; men har dere dem ikke nødig, er de jer dog for dyre. 441Dersom du kjøper, hva du ikke behøver, kommer du til å selge, hva du trenger til. Godtkjøp skal du alltid betenke deg på. Godtkjøp legger mangen mann øde; og det er dumt å kjøpe, når man skal betale både med penger og med ergrelse. Allikevel gjør folk denne dårskap hver dag ved auksjoner. For å få silke på ryggen går man med en sulten mave, og kone og barn har ikke brød i huset. Silke og Fløiel slukker ilden på skorsteinen. Slike ting hører ikke til Livets fornødenheter, ikke engang til dets bekvemmelighet, og dog gjør mange seg livet så surt for å få dem, blot fordi de stikker i øynene. Ved sådanne dårskaper ble rike folk fattige og nødt til å låne av dem, de engang foragtede, men som ved tarvelighet og flid holdt seg i været. Hvor meget er å ta av, tenker mange, gjør litt hverken fra eller til. Men tar du stedse mel av tønnen og fyller aldri noe i igjen, så vil du snart få Bunden å se. Og når tønnen er tom, får du å vite, hva melet er verd. Vil du vide, hva penger betyr, så gå hen og lån dem; thi Borg giver sorg. En annen god lærdom er denne: Hvo høyt vil flyve, faller lett i skarnet; spør din lomme om råd, før du spør din grille. Forfengelighet er likeså høyrøstet en tigger som armod, og dertil en god del mer uforskammet. Har du skaffet deg en smuk ting, må du ha deg ti ennå, for at det ene kan svare til det andre. Det er lettere å kue den første Lyst enn å føye de andre, som følger etter. Når den fattige vil ape den rike etter, er han likeså tåpelig som Frøen, der blåste seg opp for å ligne Koen. Store skip tør vove seg ut på dypet; men små båter må holde seg ved land. Denne dårskap får dog snart sin Løn. Den, som spiser forfengelighet til middag, må ta tiltakke med forakt om Aftenen. Forfengelighet spiste frokost med overflødighet, til middag med fattigdom og til aften med skjensel. Og når alt kommer til alt, hva nytter denne Pralen med å synes, hvorfor man vover og lider så meget? Den hverken formerer din sunnhet eller forminsker din sykdom; den skaffer deg ingen fortjeneste, men mye misunnelse; den kaller på ulykken, at den skal komme snart.“

442„Se dette, mine venner, er, hva fornuft og erfarenhet lærer. Men når alt kommer til alt, så stoler dog ikke for meget på jer egen Stræbsomhed, tarvelighet og klokskap. Alt dette er meget godt; men uten Himlens velsignelse kan det dog slå feil. Beder derfor med ydmykt sinn Gud om denne velsignelse og værer ikke harde mot dem, som for øyeblikket synes å savne den; trøster dem hellere og hjelper dem! Minnes vel, at Job led meget ondt; men siden ga Gud ham lykke igjen.“

„Og nå til slutning! Erfaringens skole er dyr å gå i; men der er ingen annen, hvor tåpen kan lære noe. Men heller ikke den gjør alting godt; thi gode råd kan man nok gi, men ikke god gjerning. Husker derfor på, at hvo ei står til å råde, står ei til å hjelpe. Vil du ikke høre, må du føle.“

Således endte den gamle mann sin Tale. Folket hørte oppmerksomt derpå og syntes vel om, hva han sa. Imidlertid besluttet jeg å føre meg til nytte, hva jeg hadde hørt. Jeg hadde først tenkt på å kjøpe meg tøy til en ny kjole; men nå red jeg bort med den faste beslutning å gå med den gamle noen tid ennå. Leser! Dersom du vil gjøre det samme, så vil din profitt være like så stor som min.

Etter B. Franklin.