400

Af stor Interesse er det at læse de Regler, som „Kongespeilet“*) opstiller for høvisk og beleven Adfærd ved Hoffet 401eller i Kongens Tjeneste. Sønnen beder om Faderens Veiledning med Hensyn til Maaden, hvorpaa man bedst skal søge at komme i Kongens Tjeneste, de Manerer, den Klædedragt og den Tale, man da skal tilegne sig og anvende. Her giver Faderen ham for det første det Raad, naar han kommer til det Sted, hvor Kongen opholder sig, først at opspørge og gjøre sig til Vens med de Mænd, der formaar mest hos ham, samt derpaa bede dem tale hans Sag og angive den bedste Tid og Anledning til at fremstille sig for Kongen selv. Er det paa den Tid, da Kongen sidder til Bords, bør man først forvisse sig om, at han er i godt Lune eller ikke har altfor travlt med vigtige Sager, i hvilket Tilfælde man heller bør vænte til en anden Gang. „Men,“ heder det, „er Kongen i blid Stemning og har ingen paatrængende Forretninger den Dag, saa vænt, indtil han paa det nærmeste er mæt, og lad dig da forestille for ham. Da bør du være iført dine bedste Klæder, Hoser og Sko, Kjortel og Kappe. Vælg dig til Hoser helst brunligt Klæde; sort Skind gaar ogsaa an, men intet andet Slags Klæde uden Skarlagen. Din Kjortel bør og være brunagtig eller grøn eller rød, af godt og smukt Klæde. Dine Linklæder skal du gjøre af godt Lærred, men ikke af store Stykker. Dit Skjeg og Haar skal du lade net opsætte efter den da brugelige Skik ved Hirden, førend du træder frem for Kongen. Da jeg var inden Hirden, var Moden i Hirden den, at Haaret klippedes kortere end Ørebladene og kjæmmedes omkring, saaledes som hvert Haar bedst vilde falde; men over Panden var der klippet en kort Top. Skjegget pleiede man da at bære kort og liden Knebelsbart. Siden blev det Mode at bære en Kant af Skjeg rundt om hele Hagen paa tydsk Vis, og jeg tror neppe, at der kommer nogen smukkere eller for Krigsmænd mere passende Mode.“

„Anser du dig nu fuldstændig beredt til at træde for Kongen saavel med Hensyn til Klæder som andet, og kommer du i beleilig Tid samt faar Tilladelse af Dørvogterne til at komme ind, saa maa du altid have en anstændig Tjener til at følge dig; dog maa du, om det end tilstedes eder begge at komme ind, ei lade ham følge dig længer end indenfor Døren eller i det længste til Stallare-Stolen. Der 402skal du give ham din Kappe at passe paa; men selv gaa uden Kappe ind for Kongen *), efterat du først har kjæmmet dit Haar glat og strøget dit Skjeg godt. Du skal heller ikke have Hat, Hue eller „Kveiv“ paa Hovedet; men med utildækket Haar og bare Hænder, med blidt Aasyn og renset Legeme og Lemmer træde frem for fyrstelige Personer. Ogsaa skal du da have de Mænd med dig, der kan understøtte din Begjæring. Væn dig til at bære dit Hoved stødt og dit Legeme rankt, naar du gaar, saavelsom til en smuk Gang uden dog at gaa for langsomt. Naar du kommer for Kongen, da bøi dig ydmygt for ham og hils ham med disse Ord: „Gud give eder en god Dag, Herre Konge!“ Sidder han til Bords, da vær ikke saa ubehøvlet, som mange er, nemlig at støtte dig til Kongens Bord eller lægge Hænderne paa Bordet; stil dig saa langt fra dette, at der er Plads nok til al den Opvartning, der tilhører Kongens Bord. Staar der intet Bord foran Kongen, da stil dig ikke nærmere, end at der er Rum til al Opvartning mellem dig og Fodskamlerne foran Kongens Sæde. Dine Arme skal du lade hvile saaledes, at den høire Haand griber om det venstre Haandled, og lad dem saa synke ned, som det kan falde. Naar du har fremført din Hilsen, skal de dertil valgte Mænd fremføre dit Erende. Er du da saa heldig at opnaa, hvad du ønsker, skal du gaa Kongen tilhaande og derpaa i Lag med Hirden, saaledes som dine Talsmænd anviser dig. Giver Kongen dig et Løfte og bestemmer Tiden, naar det skal opfyldes, saa vænt indtil da; men udsætter han Sagen paa ubestemt Tid, hvilket ogsaa let kan hænde, idet han erklærer ikke at kjende dig tilstrækkelig enten af Person eller Rygte og derfor ikke kan give dig noget Svar, førend han har erfaret, hvorledes din Opførsel og dit øvrige Forhold 403er, da er der ikke mere herom for denne Sinde at tale, og du kan da, om du vil, se Tiden an, om du senere kan træffe et eller andet beleiligt Øieblik til at faa dit Ønske frem. Men i den Tid, du saaledes gjør dig Umag for at komme i Kongens Tjeneste, trænger du høilig til at blive kjendt med de bedste og forstandigste Mænd og til at holde dig saa meget som muligt i Nærheden af dem, der er Kongen kjærest; dog saaledes, at du i denne Prøvetid selv bekoster dit Ophold, undtagen naar det en eller anden Gang kan træffe, at du indbydes af Kongen til hans Bord. Men lad det dog ikke hænde dig, hvad der hænder saa mangen ukyndig Mand, at du faar saa meget større Lyst til at leve paa andres Bekostning, som du bliver oftere buden; thi derved udsætter du dig for, at strengere Folk anser dig for karrig og paatrængende, og at de, som før var dine Kammerater og Venner, bliver dine Uvenner.“

„Du maa og, naar du staar for Kongen, passe paa, ikke tillige at tale med andre, saa at din Opmærksomhed unddrages fra, hvad Kongen siger, ja, at du maaske endog nødes til at spørge op igjen; thi det lader altid ilde at være saa uopmerksom, at man maa gjentage hvert Ord for en, og dobbelt ilde i Samtaler med Fyrster. Det kan ofte hænde, naar man staar for en Fyrste, at andre imidlertid kommer til at spørge om mangt og meget, dels af Mangel paa Levemaade, dels fordi de virkelig gjerne saa, at vedkommende begik et Anstød. I slige Tilfælde bør du affærdige den ubetimelige Spørger med saadanne Ord som: „Vænt lidt, gode Mand, saa længe jeg hører paa Kongens Tale; siden er jeg ganske til din Tjeneste.“ Taler han da fremdeles til dig, saa svar ham ikke, førend Kongen har endt sin Samtale med dig. Pas nøie paa at tiltale Kongen i Flertal, men altid at omtale dig selv i Enkelttal. Hvis det skulde hænde, at Kongen siger noget, som du ei forstaar, saa at du nødes til at spørge op igjen, maa du hverken sige „haa?“ eller „hvad?“ men kun „Herre!“ eller om du vil bruge flere Ord: „Herre, lad det eder ei fortryde at gjentage, hvad I sagde til mig; thi jeg forstod det ikke tydelig.“ Men lad det dog hænde sig saa sjelden som muligt, at Kongen skal behøve at sige dig en Ting mere end en Gang.“

404Siden tales der om, hvorledes de, der er optagne i den kongelige Tjeneste, skal opføre sig. „Først og fremst,“ heder det, „er det at merke, at du aldrig lader din Hu være uden Gudsfrygt og elsk ham fremfor alt; dernæst god Opførsel. Stræb at være billig, retfærdig og beskeden i alle Dele. Erindre dig altid dit Endeligt og vogt dig paa det omhyggeligste for alle Laster. Husk paa, at mangen en lever kun en kort Stund; men hans Ry lever dog længe efter ham, og det kommer meget an paa, hvorledes ens Eftermæle er. Nogle bliver navnkundige af gode Gjerninger, og disse samt deres Hæder lever efter dem, om de endog selv dør. Andre derimod bliver navnkundige af onde Gjerninger, og de bærer sin Skam allerede i levende Live saavelsom efter Døden. De fleste hører dog til den store Hob, der falder af som Kvæget, uden at man hverken hører ondt eller godt om dem; men vær overbevist om, at dette ikke er Menneskets Bestemmelse. Enhver skulde derfor, saa længe han lever, se til at efterlade Bedrifter, der bevirkede, at han, naar han var død, altid blev omtalt med Ros, og allermest paahviler dette Konger og andre Storhøvdinger saavelsom alle dem, der slutter sig til dem og træder i deres Tjeneste. Vogt dig vel for at bære Kappen paa begge Skuldre i dit Venskab mellem tvende Høvdinger; det gjør kun karakterløse Mænd. Elsk din Høvding uden al Svig, saa længe du tjener ham, og slut ingen Forbindelse eller Samraad med hans Uvenner, hvis du vil ansees som en Hædersmand. Gud alene skal du elske over din Herre, ingen anden. Fremdeles maa du omhyggelig vogte dig for følgende Ting, at du ei kommer i Ord for dem: Mened og falske Vidnesbyrd, Drikkelag, undtagen i Kongens Hus eller anstændige Gilder, Terningekast om Penge, Modtagelse af Stikpenge eller anden Slags Pengegriskhed. Thi alt dette er hver Kongsmand til stor Skam herneden og til hans Sjæls Fortabelse hisset. Hvor du end er, da vogt dig ogsaa for at blive drukken; thi det kan hvert Øieblik træffe, at du bliver kaldet til at modtage Sold eller til Eftersyn eller til andre vigtige Sager.“

„Du bør saa ofte som muligt lade dig se i din Herres Nærhed. Tidlig om Morgenen skal du følge ham til Kirken 405og opmerksomt lytte til Messerne, medens du er i Kirken, og bede Gud om hans Miskund. Naar Kongen gaar fra Kirken, da følg ham strax og vær ham saa nær, at du kan se paa hans Miner, om han ønsker at kalde dig til sig, uden dog at gaa ham saa nær ind paa Livet, at han finder sig belemret ved dig, om han maaske vil tale med en eller anden eller overhoved afhandle noget, andre ikke maa høre. Ser du, at din Høvding holder noget hemmeligt, da vær ikke nysgjerrig efter at vide det; men betror han dig noget, da bevar Hemmeligheden trofast. Tidlig om Morgenen, førend Kongen staar op, da begiv dig, toet og vasket og fuldt paaklædt, til hans Sovekammer for at vænte, til han staar op; dog maa du ikke gaa ind, uden at han kalder paa dig. Hvorsomhelst Kongen lader dig kalde til sig, da gaa ind uden Kappe. Er det saa tidligt om Morgenen, at du ikke før har været hos ham den Dag, da byd ham god Dag med de Ord, jeg nys har sagt dig. Gaa ham ikke nærmere, end at han har Plads nok til at tale med dem, der er ham nærmest. Kalder han dig nærmere for at tale hemmelig med dig, da støt dig paa dit ene Knæ for ham, saa nær, at du godt kan høre, hvad han siger, fremdeles uden Kappe. Beder han dig derimod sidde ned, kan du lægge din Kappe over dig, om du vil. Nu kan det træffe sig, at Kongen gaar ud for at fornøie sig, enten det er i Byen eller paa Landet, og du og dine Kammerater følger ham, da er det, enten I bærer Vaaben eller ei, rettest, at I gaar lige mange paa hver Side af ham, dog ikke paa nogen af Siderne i en rund Hob; I bør mage det saaledes, at han er omtrent i Midten af eders hele Følge, lige mange saavel foran og bagtil som til Siderne, og aldrig nærmere, end at han har Plads til at tale med dem, han ønsker, høit eller hemmelig. — Paa samme Maade skal I og passe det, naar Kongen og I alle er til Hest; I maa da holde eder saa langt borte, at der ikke stænkes Smuds fra eders Heste paa Kongen, om I rider nok saa hurtig.“

„Kalder Kongen paa dig ved Navn, da vogt dig vel for at svare „haa!“ eller „hvad!“ men sig heller: „Ja, Herre, jeg hører gjerne.“ Løb ikke tidlig om Morgenen til Spise eller Drikke som Tølpere; men vænt med Sømmelighed paa Kongens 406Maaltid og gaa til Bords med Kongen, hver Gang du er inden Hirden. Naar Kongen gaar til Bords med sin Hird, skal alle hans Hirdmænd holde god Skik og smuk Orden, saa at de ikke stormer frem foran hverandre; enhver bør vide sin rette Plads og Sidemand og iagttage den samme Orden i at gaa som siden i at sætte sig. Naar der rækkes Vand til Haandvask, det være sig udenfor eller indenfor Hallen, bør to og to Sidekammerater ad Gangen gaa derhen og siden til Bords, hver til sin bestemte Plads. Hver Hirdmand bør, medens han sidder til Bords, tale saa sagte med sin Sidemand, at de, som sidder paa begge Sider af dem igjen, ikke kan høre det; naar ingen samtaler høiere, da er der god Stilhed og god Skik i Kongens Hus. Men det skader ikke, at man spiser godt og hurtig, saa og at man drikker efter Nødtørft, kun vogte man sig for at blive drukken. Idelig bør du have Øiet henvendt paa Kongens Plads for at se, hvorledes hans Opvartning besørges; og pas altid vel paa, naar Kongen sætter Drikken til Munden, at du saa længe ikke spiser, ligesom du og, om du har Bægeret i Haanden, maa sætte det ned, indtil han har drukket. Samme Opmerksomhed, jeg her har sagt, at du skal vise Kongen, skal du og vise Dronningen; ligesaa, hvis Kongen har en Gjest ved sit Bord, hvem fyrstelig Æresbevisning tilkommer, enten en Konge eller Jarl eller Erkebiskop eller Lydbiskop, da skal du iagttage det samme. Men er der en Mængde fornemme Mænd til Bords med Kongen, er det ikke nødvendigt at vise andre denne Ære end Kongen eller Dronningen eller nogen anden Konge, han muligvis kunde have hos sig.“

„Sidder Kongens Hird i Kongens Herberge, uden at der er Bord fremme, og kommer de Høvdinger ind, som Kongen selv vil vise fyrstelig Ære, skal alle Mænd reise sig op ligesaavel for dem som for deres egen Herre og hilse dem venlig. Kammeraterne skal selv indbyrdes vise hinanden den Høflighed, at naar en af dem, der har været ude, kommer ind og gaar hen til sin rette Plads, reiser de to nærmeste, mellem hvilke han skal sidde, sig op, hilser ham venlig og byder ham velkommen. Kongsmændene skal, hvad enten de sidder sammen eller er i Følge med Kongen, 407eller alle i et Følge gaar ud for at fornøie sig, være stilfærdige, anstændige i Lader, tale fagert og vogte sig for alt uanstændigt Snak; thi paa dem hviler alles Øine.“

Efter Kongespeilet, ved P. A. Munch.

400

Av stor interesse er det å lese de regler, som „Kongespeilet“*) oppstiller for høvisk og beleven atferd ved hoffet 401eller i Kongens tjeneste. Sønnen beder om Faderens veiledning med hensyn til måten, hvorpå man best skal søke å komme i Kongens tjeneste, de manerer, den Klædedragt og den Tale, man da skal tilegne seg og anvende. Her giver Faderen ham for det første det råd, når han kommer til det sted, hvor Kongen opholder seg, først at opspørge og gjøre seg til Vens med de menn, der formår mest hos ham, samt derpå bede dem tale hans Sag og angive den beste tid og anledning til å fremstille seg for Kongen selv. Er det på den tid, da Kongen sitter til Bords, bør man først forvisse seg om, at han er i godt lune eller ikke har altfor travlt med viktige saker, i hvilket tilfelle man heller bør vente til en annen gang. „Men,“ heter det, „er Kongen i blid stemning og har ingen påtrengende forretninger den dag, så vent, inntil han på det nærmeste er mett, og la deg da forestille for ham. Da bør du være iført dine beste klær, hoser og sko, kjortel og kappe. Velg deg til hoser helst brunlig klede; sort skinn går også an, men intet annet Slags klede uten skarlagen. Din kjortel bør og være brunaktig eller grønn eller rød, av godt og smukt klede. Dine Linklæder skal du gjøre av godt lerret, men ikke av store stykker. Ditt skjegg og Haar skal du lade nett oppsette etter den da brukelige skikk ved Hirden, før du trer frem for Kongen. Da jeg var innen Hirden, var Moden i Hirden den, at håret klippedes kortere enn ørebladene og kjæmmedes omkring, således som hvert Haar best ville falle; men over pannen var der klippet en kort topp. Skjegget pleide man da å bære kort og liten knebelsbart. Siden ble det mote å bære en Kant av skjegg rundt om hele Hagen på tysk Vis, og jeg tror neppe, at der kommer noen smukkere eller for krigsmenn mer passende mote.“

„Anser du deg nå fullstendig beredt til å tre for Kongen såvel med hensyn til klær som annet, og kommer du i beleilig tid samt får tillatelse av dørvokterne til å komme inn, så må du alltid have en anstendig tjener til å følge deg; dog må du, om det enn tilstedes dere begge å komme inn, ei lade ham følge deg lenger enn innenfor døren eller i det lengste til Stallare-stolen. Der 402skal du gi ham din kappe å passe på; men selv gå uten kappe inn for Kongen *), etter at du først har kjemmet ditt Haar glatt og strøket ditt skjegg godt. Du skal heller ikke have hatt, hue eller „Kveiv“ på hodet; men med utildekket Haar og bare hender, med blidt åsyn og renset legeme og lemmer tre frem for fyrstelige personer. Også skal du da har de menn med deg, der kan understøtte din begjæring. Væn deg til å bære ditt hode støtt og ditt legeme rankt, når du går, saavelsom til en smuk gang uten dog å gå for langsomt. Når du kommer for Kongen, da bøy deg ydmykt for ham og hils ham med disse ord: „Gud gi dere en god dag, Herre Konge!“ Sitter han til Bords, da vær ikke så ubehøvlet, som mange er, nemlig å støtte deg til Kongens bord eller legge hendene på bordet; stil deg så langt fra dette, at der er plass nok til all den oppvartning, der tilhører Kongens bord. Står der intet bord foran Kongen, da stil deg ikke nærmere, enn at der er rom til all oppvartning mellom deg og fotskamlene foran Kongens sete. Dine Arme skal du lade hvile således, at den høyre hånd griper om det venstre håndledd, og la dem så synke ned, som det kan falle. Når du har fremført din hilsen, skal de dertil valgte menn fremføre ditt ærend. Er du da så heldig å oppnå, hva du ønsker, skal du gå Kongen tilhaande og derpå i lag med Hirden, således som dine talsmenn anviser deg. Giver Kongen deg et løfte og bestemmer tiden, når det skal oppfylles, så vent inntil da; men utsetter han Sagen på ubestemt tid, hvilket også lett kan hænde, idet han erklærer ikke å kjenne deg tilstrekkelig enten av person eller rykte og derfor ikke kan gi deg noe svar, før han har erfart, hvorledes din oppførsel og ditt øvrige forhold 403er, da er der ikke mer herom for denne sinne å tale, og du kan da, om du vil, se tiden an, om du senere kan treffe et eller annet beleilig øyeblikk til å få ditt ønske frem. Men i den tid, du således gjør deg umak for å komme i Kongens tjeneste, trenger du høylig til å bli kjent med de beste og forstandigste menn og til å holde deg så meget som mulig i nærheten av dem, der er Kongen kjærest; dog således, at du i denne prøvetid selv bekoster ditt opphold, unntagen når det en eller annen gang kan treffe, at du indbydes av Kongen til hans bord. Men la det dog ikke hænde deg, hva der hender så mangen ukyndig mann, at du får så meget større Lyst til å leve på andres bekostning, som du blir oftere buden; thi derved utsetter du deg for, at strengere folk anser deg for karrig og påtrengende, og at de, som før var dine Kammerater og venner, blir dine uvenner.“

„Du må og, når du står for Kongen, passe på, ikke tillike å tale med andre, så at din oppmerksomhet unndras fra, hva Kongen sier, ja, at du maaske endog nødes til å spørre opp igjen; thi det lar alltid ilde å være så uoppmerksom, at man må gjentage hvert ord for en, og dobbelt ilde i samtaler med Fyrster. Det kan ofte hænde, når man står for en fyrste, at andre imidlertid kommer til å spørre om mangt og meget, dels av Mangel på levemåte, dels fordi de virkelig gjerne så, at vedkommende begikk et anstøt. I slike tilfelle bør du affærdige den ubetimelige Spørger med sådanne ord som: „Vent litt, gode mann, så lenge jeg hører på Kongens Tale; siden er jeg ganske til din tjeneste.“ Taler han da fremdeles til deg, så svar ham ikke, før Kongen har endt sin samtale med deg. Pas nøye på å tiltale Kongen i flertall, men alltid å omtale deg selv i Enkelttal. Hvis det skulle hænde, at Kongen sier noe, som du ei forstår, så at du nødes til å spørre opp igjen, må du hverken si „hå?“ eller „hva?“ men kun „Herre!“ eller om du vil bruke flere ord: „Herre, la det dere ei fortryde at gjentage, hva dere sa til meg; thi jeg forstod det ikke tydelig.“ Men la det dog hænde seg så sjelden som mulig, at Kongen skal behøve å si deg en ting mer enn en gang.“

404Siden tales der om, hvorledes de, der er optagne i den kongelige tjeneste, skal oppføre seg. „Først og fremst,“ heter det, „er det å merke, at du aldri lar din hu være uten gudsfrykt og elsk ham fremfor alt; dernest god oppførsel. Streb å være billig, rettferdig og beskjeden i alle dele. Erindre deg alltid ditt Endeligt og vogt deg på det omhyggeligste for alle laster. Husk på, at mangen en lever kun en kort stund; men hans ry lever dog lenge etter ham, og det kommer meget an på, hvorledes ens Eftermæle er. Noen blir navnkundige av gode gjerninger, og disse samt deres Hæder lever etter dem, om de endog selv dør. Andre derimot blir navnkundige av onde gjerninger, og de bærer sin skam allerede i levende live saavelsom etter døden. De fleste hører dog til den store hop, der faller av som kveget, uten at man hverken hører ondt eller godt om dem; men vær overbevist om, at dette ikke er Menneskets bestemmelse. Enhver skulle derfor, så lenge han lever, se til å etterlate bedrifter, der bevirkede, at han, når han var død, alltid ble omtalt med ros, og allermest påhviler dette konger og andre Storhøvdinger saavelsom alle dem, der slutter seg til dem og trer i deres tjeneste. Vogt deg vel for å bære kappen på begge skuldre i ditt vennskap mellom tvende høvdinger; det gjør kun karakterløse menn. Elsk din høvding uten all svik, så lenge du tjener ham, og slut ingen forbindelse eller samråd med hans uvenner, hvis du vil anses som en hedersmann. Gud alene skal du elske over din Herre, ingen annen. Fremdeles må du omhyggelig vokte deg for følgende ting, at du ei kommer i ord for dem: Mened og falske vitnesbyrd, drikkelag, unntagen i Kongens hus eller anstendige gilder, Terningekast om penger, mottakelse av Stikpenge eller annen Slags pengegriskhet. Thi alt dette er hver kongsmann til stor skam her nede og til hans sjels fortapelse hisset. Hvor du enn er, da vogt deg også for å bli drukken; thi det kan hvert øyeblikk treffe, at du blir kalt til å motta sold eller til ettersyn eller til andre viktige saker.“

„Du bør så ofte som mulig lade deg se i din Herres nærhet. Tidlig om morgenen skal du følge ham til kirken 405og oppmerksomt lytte til messene, mens du er i kirken, og bede Gud om hans miskunn. Når Kongen går fra kirken, da følg ham straks og vær ham så nær, at du kan se på hans miner, om han ønsker å kalle deg til seg, uten dog å gå ham så nær inn på livet, at han finner seg belemret ved deg, om han maaske vil tale med en eller annen eller overhoved afhandle noe, andre ikke må høre. Ser du, at din høvding holder noe hemmelig, da vær ikke nysgjerrig etter å vite det; men betror han deg noe, da bevar hemmeligheten trofast. Tidlig om morgenen, før Kongen står opp, da begiv deg, toet og vasket og fullt påkledd, til hans Sovekammer for å vente, til han står opp; dog må du ikke gå inn, uten at han kaller på deg. Hvorsomhelst Kongen lar deg kalle til seg, da gå inn uten kappe. Er det så tidlig om morgenen, at du ikke før har vært hos ham den dag, da byd ham god dag med de ord, jeg nys har sagt deg. Gå ham ikke nærmere, enn at han har plass nok til å tale med dem, der er ham nærmest. Kaller han deg nærmere for å tale hemmelig med deg, da støt deg på ditt ene kne for ham, så nær, at du godt kan høre, hva han sier, fremdeles uten kappe. Beder han deg derimot sitte ned, kan du legge din kappe over deg, om du vil. Nå kan det treffe seg, at Kongen går ut for å fornøye seg, enten det er i byen eller på landet, og du og dine Kammerater følger ham, da er det, enten dere bærer våpen eller ei, rettest, at dere går like mange på hver side av ham, dog ikke på noen av sidene i en rund hop; Dere bør mage det således, at han er omtrent i midten av deres hele følge, like mange såvel foran og bagtil som til sidene, og aldri nærmere, enn at han har plass til å tale med dem, han ønsker, høyt eller hemmelig. — På samme måte skal dere og passe det, når Kongen og dere alle er til hest; Dere må da holde dere så langt borte, at der ikke stenkes smuss fra deres hester på Kongen, om dere rider nok så hurtig.“

„Kaller Kongen på deg ved navn, da vogt deg vel for å svare „hå!“ eller „hva!“ men seg heller: „Ja, Herre, jeg hører gjerne.“ Løp ikke tidlig om morgenen til spise eller drikke som tølpere; men vent med sømmelighet på Kongens 406måltid og gå til Bords med Kongen, hver gang du er innen Hirden. Når Kongen går til Bords med sin hird, skal alle hans hirdmenn holde god skikk og smuk orden, så at de ikke stormer frem foran hverandre; enhver bør vite sin rette plass og sidemann og iaktta den samme orden i å gå som siden i å sette seg. Når der rekkes vann til håndvask, det være seg utenfor eller innenfor hallen, bør to og to Sidekammerater ad gangen gå derhen og siden til Bords, hver til sin bestemte plass. Hver hirdmann bør, mens han sitter til Bords, tale så sakte med sin sidemann, at de, som sitter på begge sider av dem igjen, ikke kan høre det; når ingen samtaler høyere, da er der god stillhet og god skikk i Kongens hus. Men det skader ikke, at man spiser godt og hurtig, så og at man drikker etter nødtørft, kun vokte man seg for å bli drukken. Idelig bør du ha øyet henvendt på Kongens plass for å se, hvorledes hans oppvartning besørges; og pas alltid vel på, når Kongen setter drikken til munnen, at du så lenge ikke spiser, likesom du og, om du har begeret i hånden, må sette det ned, inntil han har drukket. Samme oppmerksomhet, jeg her har sagt, at du skal vise Kongen, skal du og vise dronningen; likeså, hvis Kongen har en gjest ved sitt bord, hvem fyrstelig æresbevisning tilkommer, enten en Konge eller Jarl eller erkebiskop eller Lydbiskop, da skal du iaktta det samme. Men er der en mengde fornemme menn til Bords med Kongen, er det ikke nødvendig å vise andre denne ære enn Kongen eller dronningen eller noen annen Konge, han muligvis kunne ha hos seg.“

„Sitter Kongens hird i Kongens herberge, uten at der er bord fremme, og kommer de høvdinger inn, som Kongen selv vil vise fyrstelig ære, skal alle menn reise seg opp ligesaavel for dem som for deres egen Herre og hilse dem vennlig. Kammeratene skal selv innbyrdes vise hinannen den høflighet, at når en av dem, der har vært ute, kommer inn og går hen til sin rette plass, reiser de to nærmeste, mellom hvilke han skal sitte, sig opp, hilser ham vennlig og byr ham velkommen. Kongsmennene skal, hva enten de sitter sammen eller er i følge med Kongen, 407eller alle i et følge går ut for å fornøye seg, være stilferdige, anstendige i Lader, tale fagert og vokte seg for alt uanstendig snakk; thi på dem hviler alles øyne.“

Etter Kongespeilet, ved P. A. Munch.