Læreplanatlas
Tredie DelVII. KULTURHISTORISKE SKILDRINGER.

Norske Hirdskikke i Middelalderen.

Eft. Kongespeilet

400

Af stor Interesse er det at læse de Regler, som „Kongespeilet“*) opstiller for høvisk og beleven Adfærd ved Hoffet 401eller i Kongens Tjeneste. Sønnen beder om Faderens Veiledning med Hensyn til Maaden, hvorpaa man bedst skal søge at komme i Kongens Tjeneste, de Manerer, den Klædedragt og den Tale, man da skal tilegne sig og anvende. Her giver Faderen ham for det første det Raad, naar han kommer til det Sted, hvor Kongen opholder sig, først at opspørge og gjøre sig til Vens med de Mænd, der formaar mest hos ham, samt derpaa bede dem tale hans Sag og angive den bedste Tid og Anledning til at fremstille sig for Kongen selv. Er det paa den Tid, da Kongen sidder til Bords, bør man først forvisse sig om, at han er i godt Lune eller ikke har altfor travlt med vigtige Sager, i hvilket Tilfælde man heller bør vænte til en anden Gang. „Men,“ heder det, „er Kongen i blid Stemning og har ingen paatrængende Forretninger den Dag, saa vænt, indtil han paa det nærmeste er mæt, og lad dig da forestille for ham. Da bør du være iført dine bedste Klæder, Hoser og Sko, Kjortel og Kappe. Vælg dig til Hoser helst brunligt Klæde; sort Skind gaar ogsaa an, men intet andet Slags Klæde uden Skarlagen. Din Kjortel bør og være brunagtig eller grøn eller rød, af godt og smukt Klæde. Dine Linklæder skal du gjøre af godt Lærred, men ikke af store Stykker. Dit Skjeg og Haar skal du lade net opsætte efter den da brugelige Skik ved Hirden, førend du træder frem for Kongen. Da jeg var inden Hirden, var Moden i Hirden den, at Haaret klippedes kortere end Ørebladene og kjæmmedes omkring, saaledes som hvert Haar bedst vilde falde; men over Panden var der klippet en kort Top. Skjegget pleiede man da at bære kort og liden Knebelsbart. Siden blev det Mode at bære en Kant af Skjeg rundt om hele Hagen paa tydsk Vis, og jeg tror neppe, at der kommer nogen smukkere eller for Krigsmænd mere passende Mode.“

„Anser du dig nu fuldstændig beredt til at træde for Kongen saavel med Hensyn til Klæder som andet, og kommer du i beleilig Tid samt faar Tilladelse af Dørvogterne til at komme ind, saa maa du altid have en anstændig Tjener til at følge dig; dog maa du, om det end tilstedes eder begge at komme ind, ei lade ham følge dig længer end indenfor Døren eller i det længste til Stallare-Stolen. Der 402skal du give ham din Kappe at passe paa; men selv gaa uden Kappe ind for Kongen *), efterat du først har kjæmmet dit Haar glat og strøget dit Skjeg godt. Du skal heller ikke have Hat, Hue eller „Kveiv“ paa Hovedet; men med utildækket Haar og bare Hænder, med blidt Aasyn og renset Legeme og Lemmer træde frem for fyrstelige Personer. Ogsaa skal du da have de Mænd med dig, der kan understøtte din Begjæring. Væn dig til at bære dit Hoved stødt og dit Legeme rankt, naar du gaar, saavelsom til en smuk Gang uden dog at gaa for langsomt. Naar du kommer for Kongen, da bøi dig ydmygt for ham og hils ham med disse Ord: „Gud give eder en god Dag, Herre Konge!“ Sidder han til Bords, da vær ikke saa ubehøvlet, som mange er, nemlig at støtte dig til Kongens Bord eller lægge Hænderne paa Bordet; stil dig saa langt fra dette, at der er Plads nok til al den Opvartning, der tilhører Kongens Bord. Staar der intet Bord foran Kongen, da stil dig ikke nærmere, end at der er Rum til al Opvartning mellem dig og Fodskamlerne foran Kongens Sæde. Dine Arme skal du lade hvile saaledes, at den høire Haand griber om det venstre Haandled, og lad dem saa synke ned, som det kan falde. Naar du har fremført din Hilsen, skal de dertil valgte Mænd fremføre dit Erende. Er du da saa heldig at opnaa, hvad du ønsker, skal du gaa Kongen tilhaande og derpaa i Lag med Hirden, saaledes som dine Talsmænd anviser dig. Giver Kongen dig et Løfte og bestemmer Tiden, naar det skal opfyldes, saa vænt indtil da; men udsætter han Sagen paa ubestemt Tid, hvilket ogsaa let kan hænde, idet han erklærer ikke at kjende dig tilstrækkelig enten af Person eller Rygte og derfor ikke kan give dig noget Svar, førend han har erfaret, hvorledes din Opførsel og dit øvrige Forhold 403er, da er der ikke mere herom for denne Sinde at tale, og du kan da, om du vil, se Tiden an, om du senere kan træffe et eller andet beleiligt Øieblik til at faa dit Ønske frem. Men i den Tid, du saaledes gjør dig Umag for at komme i Kongens Tjeneste, trænger du høilig til at blive kjendt med de bedste og forstandigste Mænd og til at holde dig saa meget som muligt i Nærheden af dem, der er Kongen kjærest; dog saaledes, at du i denne Prøvetid selv bekoster dit Ophold, undtagen naar det en eller anden Gang kan træffe, at du indbydes af Kongen til hans Bord. Men lad det dog ikke hænde dig, hvad der hænder saa mangen ukyndig Mand, at du faar saa meget større Lyst til at leve paa andres Bekostning, som du bliver oftere buden; thi derved udsætter du dig for, at strengere Folk anser dig for karrig og paatrængende, og at de, som før var dine Kammerater og Venner, bliver dine Uvenner.“

„Du maa og, naar du staar for Kongen, passe paa, ikke tillige at tale med andre, saa at din Opmærksomhed unddrages fra, hvad Kongen siger, ja, at du maaske endog nødes til at spørge op igjen; thi det lader altid ilde at være saa uopmerksom, at man maa gjentage hvert Ord for en, og dobbelt ilde i Samtaler med Fyrster. Det kan ofte hænde, naar man staar for en Fyrste, at andre imidlertid kommer til at spørge om mangt og meget, dels af Mangel paa Levemaade, dels fordi de virkelig gjerne saa, at vedkommende begik et Anstød. I slige Tilfælde bør du affærdige den ubetimelige Spørger med saadanne Ord som: „Vænt lidt, gode Mand, saa længe jeg hører paa Kongens Tale; siden er jeg ganske til din Tjeneste.“ Taler han da fremdeles til dig, saa svar ham ikke, førend Kongen har endt sin Samtale med dig. Pas nøie paa at tiltale Kongen i Flertal, men altid at omtale dig selv i Enkelttal. Hvis det skulde hænde, at Kongen siger noget, som du ei forstaar, saa at du nødes til at spørge op igjen, maa du hverken sige „haa?“ eller „hvad?“ men kun „Herre!“ eller om du vil bruge flere Ord: „Herre, lad det eder ei fortryde at gjentage, hvad I sagde til mig; thi jeg forstod det ikke tydelig.“ Men lad det dog hænde sig saa sjelden som muligt, at Kongen skal behøve at sige dig en Ting mere end en Gang.“

404Siden tales der om, hvorledes de, der er optagne i den kongelige Tjeneste, skal opføre sig. „Først og fremst,“ heder det, „er det at merke, at du aldrig lader din Hu være uden Gudsfrygt og elsk ham fremfor alt; dernæst god Opførsel. Stræb at være billig, retfærdig og beskeden i alle Dele. Erindre dig altid dit Endeligt og vogt dig paa det omhyggeligste for alle Laster. Husk paa, at mangen en lever kun en kort Stund; men hans Ry lever dog længe efter ham, og det kommer meget an paa, hvorledes ens Eftermæle er. Nogle bliver navnkundige af gode Gjerninger, og disse samt deres Hæder lever efter dem, om de endog selv dør. Andre derimod bliver navnkundige af onde Gjerninger, og de bærer sin Skam allerede i levende Live saavelsom efter Døden. De fleste hører dog til den store Hob, der falder af som Kvæget, uden at man hverken hører ondt eller godt om dem; men vær overbevist om, at dette ikke er Menneskets Bestemmelse. Enhver skulde derfor, saa længe han lever, se til at efterlade Bedrifter, der bevirkede, at han, naar han var død, altid blev omtalt med Ros, og allermest paahviler dette Konger og andre Storhøvdinger saavelsom alle dem, der slutter sig til dem og træder i deres Tjeneste. Vogt dig vel for at bære Kappen paa begge Skuldre i dit Venskab mellem tvende Høvdinger; det gjør kun karakterløse Mænd. Elsk din Høvding uden al Svig, saa længe du tjener ham, og slut ingen Forbindelse eller Samraad med hans Uvenner, hvis du vil ansees som en Hædersmand. Gud alene skal du elske over din Herre, ingen anden. Fremdeles maa du omhyggelig vogte dig for følgende Ting, at du ei kommer i Ord for dem: Mened og falske Vidnesbyrd, Drikkelag, undtagen i Kongens Hus eller anstændige Gilder, Terningekast om Penge, Modtagelse af Stikpenge eller anden Slags Pengegriskhed. Thi alt dette er hver Kongsmand til stor Skam herneden og til hans Sjæls Fortabelse hisset. Hvor du end er, da vogt dig ogsaa for at blive drukken; thi det kan hvert Øieblik træffe, at du bliver kaldet til at modtage Sold eller til Eftersyn eller til andre vigtige Sager.“

„Du bør saa ofte som muligt lade dig se i din Herres Nærhed. Tidlig om Morgenen skal du følge ham til Kirken 405og opmerksomt lytte til Messerne, medens du er i Kirken, og bede Gud om hans Miskund. Naar Kongen gaar fra Kirken, da følg ham strax og vær ham saa nær, at du kan se paa hans Miner, om han ønsker at kalde dig til sig, uden dog at gaa ham saa nær ind paa Livet, at han finder sig belemret ved dig, om han maaske vil tale med en eller anden eller overhoved afhandle noget, andre ikke maa høre. Ser du, at din Høvding holder noget hemmeligt, da vær ikke nysgjerrig efter at vide det; men betror han dig noget, da bevar Hemmeligheden trofast. Tidlig om Morgenen, førend Kongen staar op, da begiv dig, toet og vasket og fuldt paaklædt, til hans Sovekammer for at vænte, til han staar op; dog maa du ikke gaa ind, uden at han kalder paa dig. Hvorsomhelst Kongen lader dig kalde til sig, da gaa ind uden Kappe. Er det saa tidligt om Morgenen, at du ikke før har været hos ham den Dag, da byd ham god Dag med de Ord, jeg nys har sagt dig. Gaa ham ikke nærmere, end at han har Plads nok til at tale med dem, der er ham nærmest. Kalder han dig nærmere for at tale hemmelig med dig, da støt dig paa dit ene Knæ for ham, saa nær, at du godt kan høre, hvad han siger, fremdeles uden Kappe. Beder han dig derimod sidde ned, kan du lægge din Kappe over dig, om du vil. Nu kan det træffe sig, at Kongen gaar ud for at fornøie sig, enten det er i Byen eller paa Landet, og du og dine Kammerater følger ham, da er det, enten I bærer Vaaben eller ei, rettest, at I gaar lige mange paa hver Side af ham, dog ikke paa nogen af Siderne i en rund Hob; I bør mage det saaledes, at han er omtrent i Midten af eders hele Følge, lige mange saavel foran og bagtil som til Siderne, og aldrig nærmere, end at han har Plads til at tale med dem, han ønsker, høit eller hemmelig. — Paa samme Maade skal I og passe det, naar Kongen og I alle er til Hest; I maa da holde eder saa langt borte, at der ikke stænkes Smuds fra eders Heste paa Kongen, om I rider nok saa hurtig.“

„Kalder Kongen paa dig ved Navn, da vogt dig vel for at svare „haa!“ eller „hvad!“ men sig heller: „Ja, Herre, jeg hører gjerne.“ Løb ikke tidlig om Morgenen til Spise eller Drikke som Tølpere; men vænt med Sømmelighed paa Kongens 406Maaltid og gaa til Bords med Kongen, hver Gang du er inden Hirden. Naar Kongen gaar til Bords med sin Hird, skal alle hans Hirdmænd holde god Skik og smuk Orden, saa at de ikke stormer frem foran hverandre; enhver bør vide sin rette Plads og Sidemand og iagttage den samme Orden i at gaa som siden i at sætte sig. Naar der rækkes Vand til Haandvask, det være sig udenfor eller indenfor Hallen, bør to og to Sidekammerater ad Gangen gaa derhen og siden til Bords, hver til sin bestemte Plads. Hver Hirdmand bør, medens han sidder til Bords, tale saa sagte med sin Sidemand, at de, som sidder paa begge Sider af dem igjen, ikke kan høre det; naar ingen samtaler høiere, da er der god Stilhed og god Skik i Kongens Hus. Men det skader ikke, at man spiser godt og hurtig, saa og at man drikker efter Nødtørft, kun vogte man sig for at blive drukken. Idelig bør du have Øiet henvendt paa Kongens Plads for at se, hvorledes hans Opvartning besørges; og pas altid vel paa, naar Kongen sætter Drikken til Munden, at du saa længe ikke spiser, ligesom du og, om du har Bægeret i Haanden, maa sætte det ned, indtil han har drukket. Samme Opmerksomhed, jeg her har sagt, at du skal vise Kongen, skal du og vise Dronningen; ligesaa, hvis Kongen har en Gjest ved sit Bord, hvem fyrstelig Æresbevisning tilkommer, enten en Konge eller Jarl eller Erkebiskop eller Lydbiskop, da skal du iagttage det samme. Men er der en Mængde fornemme Mænd til Bords med Kongen, er det ikke nødvendigt at vise andre denne Ære end Kongen eller Dronningen eller nogen anden Konge, han muligvis kunde have hos sig.“

„Sidder Kongens Hird i Kongens Herberge, uden at der er Bord fremme, og kommer de Høvdinger ind, som Kongen selv vil vise fyrstelig Ære, skal alle Mænd reise sig op ligesaavel for dem som for deres egen Herre og hilse dem venlig. Kammeraterne skal selv indbyrdes vise hinanden den Høflighed, at naar en af dem, der har været ude, kommer ind og gaar hen til sin rette Plads, reiser de to nærmeste, mellem hvilke han skal sidde, sig op, hilser ham venlig og byder ham velkommen. Kongsmændene skal, hvad enten de sidder sammen eller er i Følge med Kongen, 407eller alle i et Følge gaar ud for at fornøie sig, være stilfærdige, anstændige i Lader, tale fagert og vogte sig for alt uanstændigt Snak; thi paa dem hviler alles Øine.“

Efter Kongespeilet, ved P. A. Munch.