372

Jarlen ligger paa Sotteseng;Kjæmpe var han saa bold;Bjørnen, den sterke, han vog som Dreng,Fængsled som Mand paa Kampens EngSeiren med Glavind og Skjold.

373Jarlen ligger i Hu saa mod,Tænder skjærer han gram;Tidt blandt lynende Sverd han stod,Aldrig i Kampen dog randt hans Blod;Valhal er lukket for ham.

Sønnen byder han for sig staa:„Drage du, Alv, dit Sverd!Hel hun lurer i skumle Vraa;Ei skal den gustne Hex mig faa;Kjæmpen er Valhal værd.“

Ynglingen blegner ved Jarlens Ord:„Hjelpe mig Balder og Frøi!Kjær som dig har jeg ingen paa Jord,Gyseligt dog er Fadermord;Fader, jeg myrder dig ei!“

Broderen byder han for sig staa:„Drage du, Orm, dit Sverd!Hel hun lurer i skumle Vraa;Ei skal den gustne Hex mig faa;Kjæmpen er Valhal værd.“

Broderen blegner ved Jarlens Ord:„Hjelpe mig Balder og Frøi!Kjær som dig har jeg ingen paa Jord,Gyseligt dog er Brodermord;Broder, jeg myrder dig ei!“

Jarlen fortvivlet Hænderne vred;Døren fløi op, saa det klang;Ind i Salen en Kjæmpe skred;Kaaben var blaa og Hatten bred,Enøiet var han og lang.

Frem han træder for Jarlen hvid:„Merke du, Jarl, mit Ord!Mine Frænder du slog i Strid;Kommen er Hevnens blodige Tid;Mord kun sones ved Mord!“

Glad fra Leiet Jarlen opsprang,Let som i Ungdommens Tid;Sverdet med øvet Haand han svang,Vældig igjennem Salen klangBraget af Heltenes Strid.

374Solen daled, og Solen steg;Faste som Fjelde de stod;Men da tredie Dagen veg,Lakked ad Ende den grusomme Leg,Strømmede Jarlens Blod.

Og den fremmede talte saa:„Gjemme du, Jarl, dit Sverd!Jeg er Odin, — din Nød jeg saa;Ei skal den gustne Hex dig faa!Kjæmpen er Valhal værd!“

F. Schaldemose.

372

Jarlen ligger på sotteseng;Kjempe var han så bold;Bjørnen, den sterke, han vog som dreng,Fengslet som mann på Kampens engSeieren med Glavind og skjold.

373Jarlen ligger i hu så mot,Tenner skjærer han gram;Titt blant lynende sverd han stod,Aldri i kampen dog rant hans blod;Valhal er lukket for ham.

Sønnen byr han for seg stå:„Drage du, Alv, ditt sverd!Hel hun lurer i skumle vrå;Ei skal den gustne heks meg få;Kjempen er Valhal verd.“

Ynglingen blekner ved Jarlens ord:„Hjelpe meg Balder og Frøi!Kjær som deg har jeg ingen på jord,Gyselig dog er fadermord;Fader, jeg myrder deg ei!“

Broren byr han for seg stå:„Drage du, Orm, ditt sverd!Hel hun lurer i skumle vrå;Ei skal den gustne heks meg få;Kjempen er Valhal verd.“

Broren blekner ved Jarlens ord:„Hjelpe meg Balder og Frøi!Kjær som deg har jeg ingen på jord,Gyselig dog er brodermord;Bror, jeg myrder deg ei!“

Jarlen fortvivlet hendene vred;Døren fløy opp, så det klang;Inn i salen en kjempe skred;Kåpen var blå og hatten bred,Enøyd var han og lang.

Frem han trer for jarlen hvit:„Merke du, Jarl, mitt ord!Mine frender du slo i strid;Kommet er Hevnens blodige tid;Mord kun sones ved mord!“

Glad fra Leiet jarlen oppsprang,Lett som i Ungdommens tid;Sverdet med øvet hånd han svang,Veldig igjennom salen klangBraget av Heltenes strid.

374Solen dallet, og solen steg;Faste som fjell de stod;Men da tredje dagen veg,Lakket ad ende den grusomme Leg,Strømmet Jarlens blod.

Og den fremmede talte så:„Gjemme du, Jarl, ditt sverd!Jeg er Odin, — din nød jeg så;Ei skal den gustne heks deg få!Kjempen er Valhal verd!“

F. Schaldemose.