309

Hør mig, Skov og Mark og Fjeld!Mig, som her sidder enlig og synger paa Tuen.Endnu er det ikke Kveld,Endnu varmt skinner Solen som Luen.Endnu, Lam! I trippe maa,Endnu lidt maa I danse i Frihed og springe;Ind i mørke muret VraaVar det Synd eder tidlig at tvinge.Tvang jo kun gjør uglad og tung,Jeg, som selv endnu kun er ung,Frihed mig for alt er kjær;Danser, Børn! imens jeg synger her!

Du, som hist af mørken UrKiger frem, skuer ned fra de høieste Bjerge,Lig der længe nok paa Lur,Vaagen her ser du den, som skal verge.List dig, kom kun, om du tør!Jeg skal skrige, saa Folket skal høre mig hjemme.Riflen hænger over Dør,Den og Trommen dig, Bamse! skal skræmme;Jaget over Bjerg, over Dal,Mødig Tungen hænge du skal, —Ingen Bygd dig give Ly,Hen ad Hækkenfjeld til skal du fly!

Du, som under Skyen vidtFlyver om for at finde til Ungerne Føde,For din sorte Klo saa tidtMaatte Lammene skyldløse bløde;Hid du stirrer kun omsonst,Her kun harm du maa høre, hvor Bjelderne klinge,Her forgjeves er din Kunst,Sæt kun andensteds hen med din Vinge!Rævens Unger — hold dig til dem!Den har mange, fire til fem —Lad dem dø, det lumske Pak,Og med dem til dit Fjeld-Rede gak!

Saa skal jeg og mine FaarKunne vandre omkring her i Dalene trygge;Naar i Middag Solen staar,Under Buskerne finder vi Skygge.Græsset voxer som en SkovDer i Skyggen, hvor Draaben af Løvet det feder;310Markens Skaber være Lov,Over alt han sin Godhed udbreder!Brænder Tørsten, Elven er der, —Hist der voxer saftige Bær,Myren staar af Multer rød,Tuen sortner med Blaabær bestrød.

C. Frimann.

309

Hør meg, skog og Mark og Fjell!Meg, som her sitter enlig og synger på Tuen.Ennå er det ikke kveld,Ennå varmt skinner solen som luen.Ennå, lam! Dere tripper må,Ennå litt må dere danse i frihet og springe;Inn i mørke muret vråVar det synd dere tidlig å tvinge.Tvang jo kun gjør uglad og tung,Jeg, som selv ennå kun er ung,Frihet meg for alt er kjær;Danser, barn! imens jeg synger her!

Du, som hist av mørken UrKikker frem, skuer ned fra de høyeste Bjerge,Lig der lenge nok på lur,Vaagen her ser du den, som skal verge.List deg, kom kun, om du tør!Jeg skal skrike, så folket skal høre meg hjemme.Riflen henger over dør,Den og trommen deg, Bamse! skal skremme;Jaget over Bjerg, over dal,Mødig tungen henge du skal, —Ingen bygd deg gi ly,Hen ad Hækkenfjeld til skal du fly!

Du, som under skyen vidtFlyver om for å finne til ungene føde,For din sorte klo så tittMåtte lammene skyldløse bløde;Hit du stirrer kun omsonst,Her kun harm du må høre, hvor bjellene klinge,Her forgjeves er din kunst,Sett kun annensteds hen med din Vinge!Rævens unger — hold deg til dem!Den har mange, fire til fem —La dem dø, det lumske pakk,Og med dem til ditt Fjeld-Rede gak!

Så skal jeg og mine fårKunne vandre omkring her i dalene trygge;Når i middag solen står,Under buskene finner vi skygge.Gresset vokser som en skogDer i skyggen, hvor dråpen av løvet det feder;310Markens skaper være lov,Over alt han sin godhet utbrer!Brenner tørsten, elven er der, —Hist der vokser saftige bær,Myren står av multer rød,Tuen sortner med blåbær bestrødd.

C. Frimann.