Magnus Barfot.
Heyerdahl
Mit allerförste KongeordMed Slag paa Skjold,Det var at kalde höit fra BordHver Kjæmpe bold.
Og Sverdet svang jeg i min HaandMod Fiendens Magt,Og atter saa jeg Nordens AandTil Kræfter vakt.
Den slumred i min Faders Tid,Halv kvalt i Mjöd;Jeg vakte den i muntre StridPaa Liv og Död.
Jeg fremmest gik paa blodig Val,Ei ænsed Saar.Til Æren Konger beile skal,Men ei til Aar.
Som Löven kjæmper mod en SkokAf mindre Dyr,Saa kjæmped jeg mod talrig FlokI irske Myr.
Der segned jeg blandt Lig og BlodI mudred Grav;Men Navnet mit en Vinge godDog Saga gav.
Det vakkert staar i Skjoldets BundMed gyldne TrækOg glimter herlig fra dets RundMed Flamme kjæk.
H. Heyerdahl.
Magnus Barfot.
Heyerdahl
Mitt allerførste KongeordMed slag på skjold,Det var å kalle høyt fra bordHver kjempe bold.
Og Sverdet svang jeg i min håndMot Fiendens makt,Og atter så jeg Nordens AandTil Kræfter vakt.
Den slumret i min Faders tid,Halv kvalt i mjød;Jeg vakte den i muntre stridPå liv og død.
Jeg fremst gikk på blodig Val,Ei enset Saar.Til Æren konger beile skal,Men ei til år.
Som Löven kjemper mot en skokkAv mindre dyr,Så kjempet jeg mot talrig FlokI irske myr.
Der segnet jeg blant Lig og blodI mudret grav;Men Navnet mitt en Vinge godDog saga ga.
Det vakkert står i Skjoldets bunnMed gyldne trekkOg glimter herlig fra dets rundMed flamme kjekk.
H. Heyerdahl.