106

Det var Konning Sigurd Syr,Han havde Sønner trende;Sad han saa i HøienloftMed alle sine Svende.

„Og sig mig, Guttorm, ældste du,At jeg din Id kan merke:Og hvilket huer dig vel bedstI Ringerik det sterke?“

„I Fjeldet er den gule Malm;Men gul staar Sæd i Vænge; —Mig huer Agren fremfor altDit Gods og dine Penge.“

Det var Konning Sigurd Syr,Han mæled Ord end hine:„Og sig mig, Halvdan, ogsaa du:Hvad fængsled Ønsker dine?“ —

„Hel skjönt det Skue er forvist,Naar gylden Ager bölger;Men Kvæget paa den fede EngMit Hjerte helst dog fölger.“

Det var Konning Sigurd Syr,Hans næste Ord var dette:„Og sig mig, Harald, liden Pog!Hvad staar dig bedst paa Slette?“—

„I Bjerget er det blanke Staal,Paa Sletten er der Drenge;Huskarle dybt i PansermaalMig huer mer end Vænge!

Giv Halvdan kun det fede KvægOg Guttorm dine Agre!Giv mig din Øxe hist paa VægOg dine Kjæmper fagre!“

Det var Konning Sigurd Syr,Sprang op fra Egesæde:„Hvor mange Kjæmper vil du,Dreng!Skal bag dit Banner træde?“ —

„Og naar de tømmer Halvdans StiOg tømmer Guttorms LaderOg hersker Norrig - Fjeld og Li -Da har jeg nok, min Fader!“

Det var Konning Sigurd Syr,Hans Öine bleve vaade: —„Den Tid vil komme, liden Pog!At du skal Norrig raade!

Og har jeg kastet da min Brog,Og mine Bene smuldre, —Jeg saa dog aarle krøges Krog,Som Dreng altKjæmpen buldre!“

Fr. Barfod.

106

Det var Konning Sigurd Syr,Han hadde sønner trende;Satt han så i HøienloftMed alle sine svenner.

„Og si meg, Guttorm, eldste du,At jeg din Id kan merke:Og hvilket huer deg vel bestI Ringerik det sterke?“

„I fjellet er den gule Malm;Men gul står sæd i Vænge; —Meg huer Agren fremfor altDitt gods og dine penger.“

Det var Konning Sigurd Syr,Han mælte ord enn hine:„Og si meg, Halvdan, også du:Hva fengslet ønsker dine?“ —

„Hel skjønt det Skue er forvist,Når gylden Ager bølger;Men Kvæget på den feite engMitt hjerte helst dog følger.“

Det var Konning Sigurd Syr,Hans neste ord var dette:„Og si meg, Harald, liten Pog!Hva står deg best på Slette?“—

„I Bjerget er det blanke stål,På Sletten er der drenger;Huskarle dypt i pansermålMeg huer mer enn Vænge!

Gi Halvdan kun det feite kvegOg Guttorm dine åkrer!Gi meg din øks hist på veggOg dine kjemper fagre!“

Det var Konning Sigurd Syr,Sprang opp fra Egesæde:„Hvor mange kjemper vil du,Dreng!Skal bak ditt banner tre?“ —

„Og når de tømmer Halvdans stiOg tømmer Guttorms LaderOg hersker Norrig - Fjell og li -Da har jeg nok, min far!“

Det var Konning Sigurd Syr,Hans Öine ble våte: —„Den Tid vil komme, liten Pog!At du skal Norrig råde!

Og har jeg kastet da min Brog,Og mine Bene smuldre, —Jeg så dog årle krøges krok,Som Dreng altKjæmpen buldre!“

Fr. Barfod.