66

(Et Reisedigt).

Vor lille Jagt arbeiderMed djerve Slag sig fremSaa kjæk, som om den følteSig nær et Heltehjem.Paa disse Høider mødtesDe bedste Mænd i Nord;Thi Landet hist i TaagenTil venstre — det er Stord.

Mon Haakons Aand ei stundomForlader Odins SalOg færdes med sin FylkingPaa denne vide Val?Ved Midnat høres KlangenAf Harper og af LurMed Gjenlyd over HavetFra fjerne Fjeld og Ur.

Hist aabner FitjesundetSit skjæbnesvangre Skjød,Hvor Hexens Yngel voldteDen frøkne Frændes Død.Se, Solen splitter Taagen!I dette Tegn er sagt:Kong Haakons Minde leverTrods alle Troldes Magt.

Saalænge Bølgen pløies,Og Sverdet er i Pris,Saalænge Skald kan sjungePaa Skaldaspilders Vis, —Saalænge Norden eierEn Egekrands til Løn,Skal ingen Slegt forglemmeHaarfagers bedste Søn.

P. A. Jensen.

66

(Et reisedikt).

Vår lille jakt arbeiderMed djerve slag seg fremSå kjekk, som om den følteSig nær et Heltehjem.På disse høyder møttesDe beste menn i nord;Thi landet hist i tåkenTil venstre — det er Stord.

Mon Haakons Aand ei stundomForlater Odins SalOg ferdes med sin FylkingPå denne vide Val?Ved midnatt høres klangenAv Harper og av lurMed gjenlyd over havetFra fjerne Fjell og Ur.

Hist åpner FitjesundetSitt skjebnesvangre Skjød,Hvor heksens yngel voldteDen frøkne frendes død.Se, solen splitter tåken!I dette tegn er sagt:Kong Haakons Minde leverTrass alle Troldes makt.

Så lenge bølgen pløyes,Og Sverdet er i pris,Så lenge skald kan sjungePå Skaldaspilders Vis, —Så lenge Norden eierEn Egekrands til Løn,Skal ingen slekt forglemmeHaarfagers beste sønn.

P. A. Jensen.