Kong Løve skrev en Landdag ud,De andre Dyr kom sammen i hans Hule,En Bjørn, saa raa som egen HudOg altid vant sin Mening ei at skjule,Frembrummed strax, da han intren:„Hvor fæl en Lugt her hos vor Herre!I Møddinggrop og RakkerkuleKan ei se ud, ei lugte værre.“Og sandeligt,Den Residens sig ligne lod ved sligt.Men Løven over denne plumpe NoteI Stilhed to Minutter gren;Men i det tredje med sin PoteHan brød den Tølpers Nakkeben.„Fortræflig gjort!“ med Buk og SkrabenOg søde Smil udraabte AbenOg talte vidt og bredt om DunstAf Virak og om Kongens Gunst,Som tillod Bæsterne at snuseI Vellugt som i Guders Huse.7Hans Smiger dog ei smagte; knapHan Løvens Klo ved Flugt undslap.„Men du, hvad lugter du da?“ blev adspurgt en Ræv.„O eders Majestæt tilgive!“ — var dens Svar —„Jeg Snue har.“

H. Wergeland.

Kong Løve skrev en landdag ut,De andre dyr kom sammen i hans Hule,En Bjørn, så rå som egen hudOg alltid vant sin mening ei å skjule,Frembrummet straks, da han intren:„Hvor fæl en lukt her hos vår Herre!I Møddinggrop og RakkerkuleKan ei se ut, ei lukte verre.“Og sannelig,Den Residens seg ligne lot ved slikt.Men Løven over denne plumpe noteI stillhet to minutter gren;Men i det tredje med sin poteHan brød den Tølpers Nakkeben.„Fortreffelig gjort!“ med bukk og SkrabenOg søte smil utropte apenOg talte vidt og bredt om dunstAv Virak og om Kongens gunst,Som tillot bestene å snuserI vellukt som i Guders hus.7Hans Smiger dog ei smakte; knapHan Løvens klo ved flukt unnslapp.„Men du, hva lukter du da?“ ble adspurgt en rev.„O deres majestet tilgi!“ — var dens svar —„Jeg snue har.“

H. Wergeland.