Junker Ravn i Trætop sadVed en stjaalen Ost saa glad;Mester Ræv, som Lugten fik,Lumsk ærbødig strax fremgik,Hilste paa vort Fjog med Smiger:„Ih, Hr. Ravn! velkommen her!O, hvor deilig De dog er!Fönix selv langt for Dem viger,Dersom Deres Sang kun erHalv saa skjøn som Deres Fjær.“Ravnen, som med Tossens GlædeHørte sig saa herlig rost,Vil paa Timen til at kvæde . . .Bums! der laa den stjaalne Ost!Vips! har Mester Ræv den fat,Sagde Junker Ravn god Nat,Men først bad han: „FrommeHerre!4Dette ham en Varsel være:At en Hykler altid harDen, han smigrer for, til Nar.Denne Lærdom, tror jeg, erGanske ærlig Osten værd.“Ravnen svor, men lidt for silde,Aldrig mer han narres vilde.

K. L. Rahbek.

Junker Ravn i tretopp sattVed en stjålen ost så glad;Mester rev, som lukten fikk,Lumsk ærbødig straks fremgikk,Hilste på vårt Fjog med smiger:„Ih, Hr. Ravn! velkommen her!O, hvor deilig De dog er!Fönix selv langt for Dem viker,Dersom Deres sang kun erHalv så skjønn som Deres fjær.“Ravnen, som med Tossens gledeHørte seg så herlig rost,Vil på timen til å kvede . . .Bums! der lå den stjålne ost!Vips! har mester rev den fat,Sa Junker Ravn god natt,Men først bad han: „FrommeHerre!4Dette ham en varsel være:At en hykler alltid harDen, han smigrer for, til narr.Denne lærdom, tror jeg, erGanske ærlig osten verd.“Ravnen svor, men litt for silde,Aldri mer han narres ville.

K. L. Rahbek.