En voxen Dreng med FangefældeAf fine Hamp for Spurv isærAt fange sad (thi Spurven erPaa Ager slem, naar den faarVælde);Om langt om længe faar han en.—„Mig, gode Mand, du Livetskjænke!Hvad nytter dig (som jeg kantænke)At faa kun mig, at faa kun en?Og spares jeg, da tør jeg sværge,At du skal derfor takke mig:Jeg samle skal fra Dal og BjergeMin hele Slægt her ned til dig;Jeg foran flyve skal og hoppeOg vise dem det strø’de Korn;Da faar du mange Spurvekroppe,Som feded sig paa stjaalet Korn.Jeg er den magreste af alle.“ —Saaledes var nu Spurvens Tale.—„Forræder!“ svared Drengenham,„Den Grund, hvorpaa du Livbegjærte,Den viser ret et Broderhjerte,En deilig Sjæl! — Fy! for enSkam!Er Livet værd en slig Forræder?Nei, var du end den eneste,Og bar du end Paafuglens Klæder,Forræders Løn du strax skal se.“

C. Frimann.

En voksen dreng med fangefelleAv fine hamp for spurv isærÅ fange satt (thi Spurven erPå Ager slem, når den fårVælde);Om langt om lenge får han en.—„Meg, gode mann, du livetskjenke!Hva nytter deg (som jeg kantenke)Å få kun meg, at få kun en?Og spares jeg, da tør jeg sverge,At du skal derfor takke meg:Jeg samle skal fra dal og BjergeMin hele slekt her ned til deg;Jeg foran flyve skal og hoppeOg vise dem det strø’de korn;Da får du mange spurvekropper,Som fetet seg på stjålet korn.Jeg er den magreste av alle.“ —Således var nå Spurvens Tale.—„Forræder!“ svarte drengenham,„Den Grund, hvorpå du Livbegjærte,Den viser rett et Broderhjerte,En deilig sjel! — Fy! for enSkam!Er livet verd en slig forræder?Nei, var du enn den eneste,Og bar du enn påfuglens klær,Forræders Løn du straks skal se.“

C. Frimann.