V

I Sommeren 1867 lod Bestyrelsen af Aars og Voss’s Skole, paa hvis Opfordring vi havde paataget os Udgivelsen af en norsk Læsebog, en Rundskrivelse udgaa til omtrent 30 af Landets Skoler for at komme til Kundskab om, hvorvidt Trangen til en saadan Bog var almindelig følt. „Vistnok gives der hos os,“ heder det i dette Cirkulære, „et betydeligt Antal Læsebøger; men dels er disse beregnede paa Almueskolen og derfor i mange Henseender mindre passende for de høiere Skoler, dels er de udarbeidede efter forskjellig Plan og passer derfor ikke saaledes sammen, at den ene naturlig kan slutte sig som Fortsættelse til den anden, og ingen af dem er saa righoldig, at den alene er i Stand til at fyldestgjøre Behovet.“ Paa et Par Undtagelser nær udtalte de indløbne Svarskrivelser et sterkt følt Savn af en efter ensartet Plan udarbeidet Læsebog for den hele Skole eller dog for en større Del deraf.

Den Læsebog, hvoraf tredje og sidste Del herved udkommer, er beregnet paa at skaffe Læsestof ligefra Barnet begynder med Bog og indtil det har naaet en Alder af omkring 15 Aar, — hvorlænge den vil strække til, afhænger naturligvis af det Timetal, der ved den enkelte Skole maatte være Modersmaalet tildelt. Første Del, (der allerede er leveret til Pressen) vil indeholde A. B. C. og Læseøvelser for det første Skoleaar, anden Del (udkommende til Høsten) Læsestykker for de tre følgende Aar.

Nærværende tredje Del er nærmest bestemt for Børn fra det 10de eller 11te Aar til omkring det 15de, altsaa for de Klasser, der for vordende Studenter og Officerer er „Mellemklasser,“ men øverste Klasser for det allerstørste Antal af Borger- og Realskolernes samt Pigeskolernes Elever. Det er fornemmelig af Hensyn til disse, der ikke faar noget grundigere Kjendskab til Literaturhistorien, at vi har givet denne Afdeling et vist literær-historisk Præg ved Tilføielse af Navnene under Stykkerne og ved de meddelte Sprogprøver og biografiske Data.

VIVed Optagelsen af mange Læsestykker har vi væsentlig havt for Øie at skaffe Eleverne Mønstre til Rettesnor ved egne Udarbeidelser. Endvidere har det været os magtpaaliggende — da vel Meningen med en norsk Læsebog ikke er den, at blot Sproget er vort — væsentligen at vælge Stykker, hvis Emne dreiede sig om hjemlige Forhold. Vi har i den Henseende meget at lære hos Danskerne og Svenskerne; der har i de senere Aar hos dem været udgivet Læsebøger, der end mer, end vi har vovet, lægger Vegten paa det hjemlige og ved Bibringelse af Kundskab om Fædrelandet søger at vække og nære Kjærligheden til det. Som saadanne vil vi nævne Schücks Fosterländsk Läsebok, Matzens og Boisens danske Læsebøger samt M. Hammerichs svenske Læsestykker og samme Udgivers danske og norske Læsestykker. Om sidstnævnte Bog siger H.: „Samlingen har til Formaal, gjennem udvalgte Stykker af den danske og norske Literatur at give et Afbillede af det Land og Folk, hvori Literaturen er groet. — — Formaalet bliver saaledes: at give et Indblik i de to Landes Natur, Folkeliv, Historie og Kultur, og dette saavidt muligt ved Hjelp af Hovedforfatterne i Videnskab og Digtekunst som de læseligste og forstaaeligste, saa at altsaa Læsestykkerne paa en Gang bliver en Række Billeder af Folk og Land og en Samling Prøver af Folkeliteraturen, saavidt den har formet sig.“ Idet vi deler den heri udtalte Anskuelse af Formaalet for en Læsebog i Modersmaalet, er vi i Gjennemførelsen forsaavidt afvegne fra ham, som han, der gjør Regning paa modnere Ynglinger til Læsere, lægger Hovedvegten paa det kulturhistoriske Stof og Literaturhistorien, medens vi har givet Myther, Historie og Folkesagn — en efter vor Erfaring passende og kjærkommen Aandsføde for Børn — meget betydeligere Plads end han. Eventyrene vil faa sin Plads i anden, tildels allerede i første Del.

Af ovenstaaende vil det være indlysende, at vi ikke har villet give et Udvalg af Literaturen eller forsøge at faa enhver Forfatter „repræsenteret“ overensstemmende med hans Betydning som saadan. Tvertimod har vi ved Valget seet mer paa, om Stykket passede i vor forud afstukne Plan, end paa Forfatterens Navn: medens vi naturligvis for det meste hos Hovedforfatterne fandt, hvad vi søgte, har vi dog heller ikke skyet at ty til Skribenter, hvis Navn lidet eller intet gjælder i Literaturhistorien. Et enkelt VIIStykke, skrevet for nærværende Læsebog, er endog (paa Forfatterens Ønske) optaget anonymt.

Ved Læsestykkerne har vi ikke sjelden tilladt os Smaaændringer; navnlig er saaledes ofte de første Linjer varsomt omsatte eller lidt tilføiet for at faa passende Begyndelse; ellers er Tilføielserne yderst sjeldne — næsten kun i Form af Noter under Texten; — hyppigere er noget udeladt.

Under den almindelige Forvirring, der for Tiden hersker i vor Retskrivning, har vi ladet det være os en Hovedsag strengt at overholde en konsekvent Orthografi; vi har i alt væsentligt holdt os til de af J. Aars udgivne Retskrivningsregler, der vistnok gjengiver den af de fleste godkjendte Retskrivning. Med Hensyn til Skrivemaaden af Navne, der stammer fra det oldnorske, har vi, som snart vil sees, afveget noget fra almindelig Vedtegt, idet vi har forsøgt en konsekvent Gjennemførelse af vort nuværende Sprogs Lydbetegnelse. Vi skal nævne de vigtigste Tilfælde. Medens Bogstaverne þ og f (indi og i Enden af Ord) ellers altid er ombyttede med t og v, har de hidtil i Navne (og et Par andre Ord) været beholdte som enkeltstaaende Rester af en forsvunden Lydbetegnelse og den ene (f) endog ofte foranlediget urigtig Udtale (Olaff for Olav, Frittjoff for Fridtjov); vi har her ikke taget i Betænkning at skrive f. Ex. Trondhjem, Trudvang, Toten og Olav, Torleiv, Rolv. Den oldnorske Tvelyd ey bruges nu ikke mer; at beholde den i Navne er altsaa lidet rimeligt, især da den frister til at udtale t. Ex. Freyja, Eystein som Freia, Eistein. Ogsaa i dette Tilfælde har vi brugt Lydens nuværende Betegnelsesmaade og skrevet Frøia, Øistein.

Endnu en Afvigelse fra gammel Vedtegt tror vi at burde begrunde. Denne Afdeling er trykt med kun en Slags Bogstaver, de latinske. Vor Erfaring har vist os, at Afvexling i Læsebøgers Tryk er aldeles overflødig saa høit oppe i Skolen. Nærværende Del af vor Læsebog gives i Hænderne paa Elever, der allerede længe har benyttet andre Skolebøger, og da disse vistnok næsten alle er trykte med „gotiske“ Typer, er visselig særegen Øvelse i at læse disse overflødig. At i første og anden Del tilstrækkelige Prøver paa begge Skriftarter vil gives, siger sig selv.

Sluttelig vil vi aflægge vor forbindtligste Tak til DHrr. Overlærer Knudsen og Skolebestyrerne Buchholm og Aars, der har VIIIhavt den Godhed at gjennemgaa vort Udkast, ligesom Herr Aars ved mangehaande Raad og Vink og ved Deltagelse i Korrekturlæsningen har en betydelig Del i dette Arbeides Tilblivelse.

Kristiania den 25de Juni 1868.

A. E. Eriksen.

P. A. Paulsen.

Nærværende tredje Del af norsk Læsebog ved Dhrr. Eriksen og Paulsen sælges til en Pris af 90 Skill. indbunden.

Første Del, der vil udkomme ved det nye Skoleaars Begyndelse, vil indeholde omtr. 8 Ark og koste 24 Skill.

Anden Del, indeholdende 30 Ark, vil koste 80 Skill.

Det hele Verk, 74 Ark, vil altsaa faaes for 8 [?] eller noget over 2½ Skill. pr. Ark, Indbinding iberegnet.

Kristiania den 25de Juni 1868.

W. C. Fabritius.

V

I sommeren 1867 lot Bestyrelsen av Aars og Voss’s skole, på hvis oppfordring vi hadde påtatt oss utgivelsen av en norsk lesebok, en Rundskrivelse utgå til omtrent 30 av Landets skoler for å komme til kunnskap om, hvorvidt trangen til en sådan bok var alminnelig følt. „Vistnok gives der hos oss,“ heter det i dette Cirkulære, „et betydelig antall lesebøker; men dels er disse beregnede på Almueskolen og derfor i mange henseender mindre passende for de høyere skoler, dels er de udarbeidede etter forskjellig plan og passer derfor ikke således sammen, at den ene naturlig kan slutte seg som fortsettelse til den annen, og ingen av dem er så rikholdig, at den alene er i stand til at fyllestgjøre behovet.“ På et par unntagelser nær uttalte de indløbne Svarskrivelser et sterkt følt savn av en etter ensartet plan utarbeidet lesebok for den hele skole eller dog for en større del derav.

Den Læsebog, hvorav tredje og siste del herved utkommer, er beregnet på å skaffe lesestoff like fra barnet begynner med bok og inntil det har nået en alder av omkring 15 år, — hvorlænge den vil strekke til, avhenger naturligvis av det timetall, der ved den enkelte skole måtte være morsmålet tildelt. Første del, (der allerede er levert til pressen) vil inneholde A. B. C. og Læseøvelser for det første skoleår, annen del (utkommende til høsten) lesestykker for de tre følgende år.

Nærværende tredje del er nærmest bestemt for barn fra det 10de eller 11te år til omkring det 15de, altså for de klasser, der for vordende studenter og offiserer er „mellomklasser,“ men øverste klasser for det allerstørste antall av Borger- og realskolenes samt pikeskolenes elever. Det er fornemmelig av hensyn til disse, der ikke får noe grundigere kjennskap til litteraturhistorien, at vi har gitt denne avdeling et vist litterær-historisk preg ved tilføyelse av navnene under stykkene og ved de meddelte språkprøver og biografiske data.

VIVed opptakelsen av mange lesestykker har vi vesentlig hatt for Øye å skaffe elevene mønstre til rettesnor ved egne utarbeidelser. Endvidere har det været oss maktpåliggende — da vel meningen med en norsk lesebok ikke er den, at blot språket er vårt — vesentlig å velge stykker, hvis emne dreide seg om hjemlige forhold. Vi har i den Henseende meget å lære hos danskene og svenskene; der har i de senere år hos dem vært utgitt lesebøker, der enda mer, enn vi har vovet, legger vekten på det hjemlige og ved bibringelse av kunnskap om fedrelandet søker å vekke og nære kjærligheten til det. Som sådanne vil vi nevne Schücks Fosterländsk Läsebok, Matzens og Boisens danske lesebøker samt M. Hammerichs svenske lesestykker og samme utgivers danske og norske lesestykker. Om sistnevnte bok sier H.: „Samlingen har til formål, gjennom utvalgte stykker av den danske og norske litteratur å gi et avbilde av det land og folk, hvori litteraturen er grodd. — — Formålet blir således: å gi et innblikk i de to Landes natur, folkeliv, historie og kultur, og dette såvidt mulig ved hjelp av hovedforfatterne i vitenskap og diktekunst som de læseligste og forstaaeligste, så at altså lesestykkene på en gang blir en rekke Billeder av folk og land og en samling prøver av folkelitteraturen, såvidt den har formet seg.“ Idet vi deler den heri uttalte anskuelse av formålet for en lesebok i morsmålet, er vi i gjennomførelsen for så vidt afvegne fra ham, som han, der gjør regning på modnere ynglinger til lesere, legger hovedvekten på det kulturhistoriske stoff og litteraturhistorien, mens vi har gitt myter, historie og Folkesagn — en etter vår erfaring passende og kjærkommen Aandsføde for barn — meget betydeligere plass enn han. Eventyrene vil få sin plass i annen, tildels allerede i første del.

Av ovenstående vil det være innlysende, at vi ikke har villet gi et utvalg av litteraturen eller forsøke å få enhver forfatter „representert“ overensstemmende med hans betydning som sådan. Tvertimod har vi ved valget sett mer på, om stykket passet i vår forut avstukne plan, enn på Forfatterens navn: mens vi naturligvis for det meste hos hovedforfatterne fant, hva vi søkte, har vi dog heller ikke skyet å ty til skribenter, hvis navn lite eller intet gjelder i litteraturhistorien. Et enkelt VIIstykke, skrevet for nærværende lesebok, er endog (på Forfatterens ønske) optaget anonymt.

Ved lesestykkene har vi ikke sjelden tillatt oss småendringer; navnlig er således ofte de første linjer varsomt omsatte eller litt tilføyet for å få passende begynnelse; ellers er tilføyelsene ytterst sjeldne — nesten kun i form av Noter under teksten; — hyppigere er noe utelatt.

Under den alminnelige forvirring, der for tiden hersker i vår rettskrivning, har vi ladet det være oss en hovedsak strengt å overholde en konsekvent ortografi; vi har i alt vesentlig holdt oss til de av J. Aars utgitte rettskrivningsregler, der vistnok gjengiver den av de fleste godkjente rettskrivning. Med hensyn til skrivemåten av navn, der stammer fra det oldnorske, har vi, som snart vil sees, avveket noe fra alminnelig vedtekt, idet vi har forsøkt en konsekvent gjennomførelse av vårt nåværende språks Lydbetegnelse. Vi skal nevne de viktigste tilfelle. Mens bokstavene þ og f (indi og i Enden av ord) ellers alltid er ombyttede med t og v, har de hittil i navn (og et par andre ord) vært beholdte som enkeltstående rester av en forsvunnen Lydbetegnelse og den ene (f) endog ofte foranlediget uriktig uttale (Olaff for Olav, Frittjoff for Fridtjov); vi har her ikke tatt i betenkning å skrive f. Ex. Trondhjem, Trudvang, Toten og Olav, Torleiv, Rolv. Den oldnorske Tvelyd ey brukes nå ikke mer; å beholde den i navn er altså lite rimelig, især da den frister til å uttale t. Ex. Freyja, Eystein som Freia, Eistein. Også i dette tilfelle har vi brukt Lydens nåværende betegnelsesmåte og skrevet Frøia, Øistein.

Ennå en avvikelse fra gammel vedtekt tror vi å burde begrunne. Denne avdeling er trykt med kun en Slags bokstaver, de latinske. Vår erfaring har vist oss, at avveksling i lesebøkers trykk er aldeles overflødig så høyt oppe i skolen. Nærværende del av vår lesebok gives i hendene på elever, der allerede lenge har benyttet andre skolebøker, og da disse vistnok nesten alle er trykte med „gotiske“ typer, er visselig særegen øvelse i å lese disse overflødig. At i første og annen del tilstrekkelige prøver på begge skriftarter vil gives, sier seg selv.

Sluttelig vil vi avlegge vår forbindtligste takk til DHrr. Overlærer Knudsen og skolebestyrerne Buchholm og Aars, der har VIIIhatt den godhet å gjennomgå vårt utkast, likesom Herr Aars ved mangehaande råd og vink og ved deltagelse i korrekturlesningen har en betydelig del i dette Arbeides tilblivelse.

Kristiania den 25de juni 1868.

A. E. Eriksen.

P. A. Paulsen.

Nærværende tredje del av norsk lesebok ved Dhrr. Eriksen og Paulsen selges til en pris av 90 skill. innbundet.

Første del, der vil utkomme ved det nye skoleårs begynnelse, vil inneholde omtr. 8 ark og koste 24 skill.

Annen del, inneholdende 30 ark, vil koste 80 skill.

Det hele verk, 74 ark, vil altså fås for 8 [?] eller noe over 2½ skill. pr. Ark, innbinding iberegnet.

Kristiania den 25de juni 1868.

W. C. Fabritius.