470

Jeg vil sjunge om en Helt,Vidt berømt ved Sund og Belt,Om en Herre, kjæk og bold,Om den tapre Tordenskjold.

Mens i Vuggen han laa svøbt,Peder Wessel var han døbt;Paa Fregattens SkandsevoldFik han Navnet Tordenskjold.

Atten Børn gik frem paa RadHos hans Far i TrondhjemsStad:Døtre sex og Sønner tolv;Men kun en blev Tordenskjold.

Lidt ustyrlig, som det gaar,Var han udi Barndomsaar,Lærte Bog kun halvt med Vold;„Heller slaas,“ sa’ Tordenskjold.

Naal i Haand han havde faa’t,Men det Vaaben var for smaat;Paa Kanoner fik han Hold,„De gaar an,“ sa’ Tordenskjold.

Engang paa den svenske StrandGik han med sit Folk iland,Da brød frem et Rytterhold,Vilde fange Tordenskjold.

En Dragon stak Haanden frem;Men han trak den aldrig hjem;Han ham troede i sin Vold,„Dengang ei,“ sa’ Tordenskjold.

Tordenskjold i Søen sprang,Kuglerne omkring ham sang,Gjennem Bølgen dyb og koldSvømmed Peder Tordenskjold.

Tordenskjold han var polisk,Gik omkring og solgte Fisk,Fienden bag sin egen VoldNarret blev af Tordenskjold.

Dynekil og GøteborgHusked længe ham med Sorg;Svenske Børn ham holdt forTrold,De blev skræmt med Tordenskjold.

Al hans Manddom og BedriftKan ei staa i dette Skrift,Eventyr i hundred FoldEr fortalt om Tordenskjold.

Rask han voxed op paa ValFra Matros til Admiral,Ingen Æres Glimmer goldDog fordærved Tordenskjold.

Svig kom ei hans Hjerte nær,Før det følte Niding-Sverd;Spiller-Kaarden lumsk og koldLivet tog af Tordenskjold.

For sin Synd af Hjertens GrundBad han i sin sidste Stund,Gav sin Sjæl saa Gud i Vold; —Saadan døde Tordenskjold.

Skal til Kamp paa Bølgens TopDanebrog i Stavnen op,Gid der bag dets røde FoldStaa en Helt som Tordenskjold.

G. Rode.

470

Jeg vil sjunge om en helt,Vidt berømt ved Sund og Belt,Om en Herre, kjekk og bold,Om den tapre Tordenskjold.

Mens i vuggen han lå svøpt,Peder Wessel var han døpt;På Fregattens SkandsevoldFikk han navnet Tordenskjold.

Atten barn gikk frem på radHos hans far i TrondhjemsStad:Døtre seks og sønner tolv;Men kun en ble Tordenskjold.

Litt ustyrlig, som det går,Var han uti barndomsår,Lærte bok kun halvt med vold;„Heller slaas,“ sa’ Tordenskjold.

Nål i hånd han hadde faa’t,Men det våpen var for smått;På kanoner fikk han Hold,„De går an,“ sa’ Tordenskjold.

Engang på den svenske StrandGikk han med sitt folk i land,Da brød frem et Rytterhold,Ville fange Tordenskjold.

En Dragon stak hånden frem;Men han trakk den aldri hjem;Han ham trodde i sin vold,„Dengang ei,“ sa’ Tordenskjold.

Tordenskjold i sjøen sprang,Kulene omkring ham sang,Gjennom bølgen dyp og kaldSvømte Peder Tordenskjold.

Tordenskjold han var polisk,Gikk omkring og solgte fisk,Fienden bak sin egen voldNarret ble av Tordenskjold.

Dynekil og GøteborgHusket lenge ham med sorg;Svenske barn ham holdt forTroll,De ble skremt med Tordenskjold.

All hans manndom og bedriftKan ei stå i dette skrift,Eventyr i hundre foldEr fortalt om Tordenskjold.

Rask han vokste opp på ValFra Matros til Admiral,Ingen Æres glimmer goldDog fordervet Tordenskjold.

Svik kom ei hans hjerte nær,Før det følte niding-sverd;Spiller-kården lumsk og kaldLivet tok av Tordenskjold.

For sin synd av Hjertens grunnBad han i sin siste stund,Ga sin sjel så Gud i vold; —Sådan døde Tordenskjold.

Skal til kamp på Bølgens toppDanebrog i stavnen opp,Gid der bak dets røde foldStå en helt som Tordenskjold.

G. Rode.