Læreplanatlas
Anden DelTredje Afdeling.

68. Staden Leidens Ulykke.

Efter Hebel

467

Denne By har fra Arilds Tid hedt Leiden (Lidelse), og endnu har man aldrig vidst hvorfor førend den 12 Januar 1807. Den ligger ved Rhinen i Kongeriget Holland og havde indtil den Dag 11,000 Huse, som beboedes af 40,000 Mennesker og var vel næst Amsterdam den største Stad i hele Kongeriget. Endnu den Dags Morgen stod man op som hver Dag ellers; den ene bad sin Morgenbøn, den anden lod det være; men ingen tænkte paa, hvorledes det vilde komme til at se ud inden Aften, endskjønt et Skib med 70 Fade, fulde af Krudt, laa inde i Byen. Man spiste til Middag og lod Maden smage sig godt som sedvanligt, endskjønt Skibet endnu laa der. Men om Eftermiddagen, da Viseren paa det store Taarnur stod paa halv fem; — flittige Folk sad hjemme og arbeidede, fromme Mødre vuggede sine smaa, Kjøbmænd gik i sine Forretninger, Børn var samlede i Aftenskolen, ørkesløse Folk kjedede sig og sad i Vertshuset ved Vinflasken, en bekymret sørgede for den næste Morgen, hvad han skulde faa at spise eller drikke eller at klæde sig i, og en Tyv prøvede maaske netop en falsk Nøgle i en fremmed Dør —: da skede pludselig et Knald. Skibet med sine 70 Fade Krudt fattede Ild, sprang i Luften, og i et Øieblik (I kan ikke læse det saa hurtig, som det skete), i et Øieblik var hele lange Gader, fulde af Huse, med alt, hvad deri boede og levede, sprængte i Luften og styrtede sammen i en Grushob eller forfærdelig beskadigede. Mange hundrede Mennesker blev baade levende og døde begravede under Ruinerne eller haardt saarede. Tre Skolebygninger gik tilgrunde med alle Børnene, som var derinde; Mennesker og Dyr, som var paa Gaden i Nærheden, hvor Ulykken skede, blev ved Krudtets Magt slyngede op i Luften og kom i en ynkelig Tilstand igjen ned til Jorden. Til Ulykke udbrød tillige en Ildebrand, som snart rasede overalt og næsten slet ikke kunde slukkes, fordi mange Pakhuse, fulde af Olje og Tran, blev antændte med. Otte hundrede af de smukkeste Huse styrtede sammen eller maatte rives ned. Da saa man ogsaa her, hvorledes det om Aftenen let kan se ganske anderledes ud end om Morgenen, ikke blot med et enkelt og svagt Menneske, men ogsaa med en stor og folkerig 468Stad. Kongen af Holland udsatte strax en Prisbelønning for Redningen af hvert Menneske, der endnu var i Live. Ogsaa de døde graves frem under Gruset, bragtes op paa Raadhuset, forat de kunde blive hentede af sine Slægtninge og anstændig begravede. Der blev ydet megen Hjelp. Ja skjønt der var Krig mellem England og Holland, kom dog fra London hele Skibe, fulde af Hjelpemidler, og med store Pengesummer til de ulykkelige, og det er skjønt! thi Krigen skal aldrig komme i Menneskernes Hjerter. Det er slemt nok, naar den tordner udenfor alle Porte og Havne.