66. Søfuglen.
Welhaven
En Vildand svømmer stilleVed Øens høie Kyst,De klare Bølger spilleOmkring dens rene Bryst.
En Jæger gaar og bøierSig i den steile UrOg skyder saa for LøierDet smukke Kreatur.
Og Fuglen kan ei drageTil Redets lune Skjød,Og Fuglen vil ei klageSin Smerte og sin Nød.
Og derfor taus den dukkerDybt i den mørke Fjord,Og Bølgen kold sig lukkerOg sletter ud dens Spor.
I Søens dybe GrundeGror Tangen bred og frisk,Derunder vil den blunde:Der bor den stumme Fisk.
J. S. Welhaven.
66. Søfuglen.
Welhaven
En villand svømmer stilleVed Øens høye kyst,De klare bølger spilleOmkring dens rene bryst.
En jeger går og bøyerSig i den steile UrOg skyder så for løyerDet smukke Kreatur.
Og Fuglen kan ei draTil Redets lune Skjød,Og Fuglen vil ei klageSin smerte og sin nød.
Og derfor taus den dukkerDypt i den mørke fjord,Og Bølgen kald seg lukkerOg sletter ut dens spor.
I Søens dype grunnerGror Tangen bred og frisk,Derunder vil den blunde:Der bor den stumme fisk.
J. S. Welhaven.