En af Swifts Venner havde en Dag sendt ham en Flyndre til Foræring med en Gut, som ofte havde gaaet saadanne Ærender, men aldrig modtaget det ringeste Tegn paa Doktorens Gavmildhed. Da han naaede Huset, aabnede han Døren til Studerkammeret, og idet han hurtig satte Fisken ned, raabte han plumpt: „Herren sender Dem en Flyndre.“ „Ei! unge Mand!“ sagde Swift, idet han reiste sig fra sin bekvemme Lænestol, „er det paa den Maade, du udfører dit Ærende? Kom, skal jeg lære dig bedre Opførsel; sid ned i min Stol; vi vil skifte Stilling, og jeg vil vise dig, hvorledes du for Fremtiden skal opføre dig.“ Gutten satte sig, og Swift gik til Døren, kom derpaa hen til Bordet med langsomme Skridt og sagde med et ærbødigt Buk: „Herre, min Herre hilser Dem, haaber, at De befinder Dem vel, og beder Dem at modtage denne Flyndre.“ „Gjør han det?“ svarede Gutten, idet han ringede. „Johan, tag denne brave Gut med i Kjøkkenet og giv ham saa meget, som han kan spise og drikke; send ham saa op til mig, saa jeg vil give ham en halv Daler.“

En av Swifts venner hadde en dag sendt ham en flyndre til Foræring med en Gut, som ofte hadde gått sådanne ærender, men aldri mottatt det ringeste tegn på Doktorens gavmildhet. Da han nådde huset, åpnet han døren til studerkammeret, og idet han hurtig satte fisken ned, ropte han plumpt: „Herren sender Dem en flyndre.“ „Ei! unge mann!“ sa Swift, idet han reiste seg fra sin bekvemme lenestol, „er det på den måte, du utfører ditt Ærende? Kom, skal jeg lære deg bedre oppførsel; sid ned i min stol; vi vil skifte stilling, og jeg vil vise deg, hvorledes du for fremtiden skal oppføre deg.“ Gutten satte seg, og Swift gikk til døren, kom derpå hen til bordet med langsomme skritt og sa med et ærbødigt bukk: „Herre, min Herre hilser Dem, håper, at De befinner Dem vel, og beder Dem å motta denne flyndre.“ „Gjør han det?“ svarte gutten, idet han ringte. „Johan, ta denne brave Gut med i kjøkkenet og gi ham så meget, som han kan spise og drikke; send ham så opp til meg, så jeg vil gi ham en halv daler.“