En Missionær forklarede engang de ti Bud. Ved det første sagde en Neger til sig selv: „Jeg er skyldig;“ ved det andet: „Jeg er skyldig;“ ved det tredje og fjerde ligeledes: „Skyldig.“ Men ved det femte Bud tænkte han: „Nei, her er jeg dog ikke skyldig, jeg har aldrig slaaet nogen ihjel.“ Missionæren blev ved og sagde: „Har I aldrig hadet nogen? Har I aldrig ønsket, at den Mand eller den Kone var død?“ Hvad Negeren følte ved at høre disse Ord, kunde han ikke udsige. „Jeg er netop den Person, der tales om,“ tænkte han. Hans Hjerte begyndte at banke i hans Bryst; han kunde i sin heftige Sindsbevægelse ikke bare sig for at raabe høit; det var, som om Hjertet skulde briste i ham. „Hør, Massa,“ sagde han, „jeg tror, at jeg allerede før Dagver idag har slaaet ti Mennesker ihjel; jeg havde aldrig tænkt, at jeg var saa slem.“ Siden talede Missionæren om Jesus Kristus som den, der borttager Menneskernes Synder, og den bedrøvede Neger blev derved trøstet og vederkvæget i Sjælen.

En misjonær forklarede engang de ti bud. Ved det første sa en Neger til seg selv: „Jeg er skyldig;“ ved det andre: „Jeg er skyldig;“ ved det tredje og fjerde likeledes: „Skyldig.“ Men ved det femte bud tenkte han: „Nei, her er jeg dog ikke skyldig, jeg har aldri slått noen ihjel.“ Misjonæren ble ved og sa: „Har dere aldri hatet noen? Har dere aldri ønsket, at den mann eller den kone var død?“ Hva negeren følte ved å høre disse ord, kunne han ikke udsige. „Jeg er nettopp den person, der tales om,“ tenkte han. Hans Hjerte begynte å banke i hans bryst; han kunne i sin heftige sinnsbevegelse ikke bare seg for å rope høyt; det var, som om hjertet skulle briste i ham. „Hør, Massa,“ sa han, „jeg tror, at jeg allerede før Dagver i dag har slått ti mennesker ihjel; jeg hadde aldri tenkt, at jeg var så slem.“ Siden talte misjonæren om Jesus Kristus som den, der borttager menneskenes synder, og den bedrøvede Neger ble derved trøstet og vederkveget i sjelen.