374

Vorherre sagde til Vaaren: „DækLiden Orm dit Bord!“Da spired Blade af Busk og HækOg af nøgne Jord.Den liden Orm krøb af Egget udOg spiste sig mæt og takkede Gud.

Og Herren sagde til Sommeren: „DækLiden Bi dit Bord!“Da dufted Blomster paa Busk og HækOg paa grønne Jord.Den liden Bi krøb af Kuben udOg spiste sig mæt og takkede Gud.

End sagde Vorherre til Høsten: „DækLiden Spurv dit Bord!“Da rødmede Bær paa Busk og HækOg paa grønne Jord.Og Spurven flagred saa lystig udOg spiste sig mæt og takkede Gud.375Sidst sagde Vorherre til Vinteren: „Se,Enhver er nu mæt;Nu rede du, Vinter, dit Leie af SneFor den, som er træt!“Da sendte Vintren sin Frost fra Nord,Og strax indslumred den trætte Jord.

Fr. Schaldemose.

374

Vorherre sa til våren: „DekkLiten Orm ditt bord!“Da spiret Blade av busk og hekkOg av nakne jord.Den liten Orm krøp av egget utOg spiste seg mett og takket Gud.

Og Herren sa til sommeren: „DekkLiten Bi ditt bord!“Da duftet blomster på busk og hekkOg på grønne jord.Den liten Bi krøp av kuben utOg spiste seg mett og takket Gud.

Enn sa Vorherre til høsten: „DekkLiten spurv ditt bord!“Da rødmede bær på busk og hekkOg på grønne jord.Og Spurven flagret så lystig utOg spiste seg mett og takket Gud.375Sist sa Vorherre til vinteren: „Se,Enhver er nå mett;Nå rede du, vinter, ditt leie av SneFor den, som er trett!“Da sendte vinteren sin Frost fra nord,Og straks indslumred den trette jord.

Fr. Schaldemose.