En gjerrig Mand havde solgt alt sit Gods og for Pengene kjøbt et stort Stykke Guld, som han grov ned i Jorden. Men hermed nedgrov han tillige al sin Hu og alle sine Tanker; thi hver Dag gik han hen og besaa det. Da en af hans Dagleiere merkede dette, gik han hen og grov Skatten op, tog den til sig og lagde en stor Sten isteden. Siden kom den gjerrige til Stedet, og da han fandt, at Guldet var bortstjaalet, blev han meget bedrøvet. Da nu en anden kom og saa, at han græd, og hørte, hvorfor han var bedrøvet, sagde han til ham: „Sørg ikke derover; men indbild dig nu blot, at Stenen er din Skat, og grav den ned i Jorden, da vil den gjøre dig samme Nytte; thi du brugte jo heller ikke Guldet anderledes, dengang du havde det.“
22. Den gjerrige.
203
En gjerrig mann hadde solgt alt sitt gods og for pengene kjøpt et stort stykke gull, som han grov ned i jorden. Men hermed nedgrov han tillike all sin hu og alle sine tanker; thi hver dag gikk han hen og beså det. Da en av hans dagleiere merket dette, gikk han hen og grov skatten opp, tok den til seg og la en stor Sten isteden. Siden kom den gjerrige til stedet, og da han fant, at gullet var bortstjålet, ble han meget bedrøvet. Da nå en annen kom og så, at han gråt, og hørte, hvorfor han var bedrøvet, sa han til ham: „Sørg ikke derover; men innbill deg nå blot, at steinen er din skatt, og grav den ned i jorden, da vil den gjøre deg samme nytte; thi du brukte jo heller ikke gullet annerledes, dengang du hadde det.“