Læreplanatlas
Anden DelFørste Afdeling.

17. Solstraalerne.

Eft. Curtmann

18

Solen var just staaet op og stod nu paa Himmelen med sin skjønne, glinsende Skive; da udsendte den sine Straaler for overalt i det hele Land at vække de sovende. En Straale kom til Lerken; den smuttede hurtig ud af Redet, steg høit op i Luften og slog sine Triller og priste den tidlige Morgenstund. En anden Straale kom til den lille Hare og vakte den; den gned ikke længe Øinene, men sprang ud af Skoven hen paa Engen og udsøgte sig der til Frokost det fineste Græs og de smukkeste Blomster. Og en tredje Straale naaede hen til Hønsehuset; da galede Hanen, og Hønsene fløi alle ned fra sine Pinder og klukkede og løb hen i Gaarden og søgte Føde og lagde Æg i sine Reder. Og en fjerde Straale kom hen til de smaa Duer, og de kurrede og kurrede for hinanden; thi Døren var endnu tillukket; men da Døren blev lukket op, fløi de alle ud paa Marken og løb hen over Ærteageren og pillede Ærter op. Og en femte Straale kom til den lille Bi, som kom krybende ud af Bikuben og rystede Støvet af sine Vinger og fløi surrende hen over Buskenes og Trærnes Blomster og bragte Honning hjem med sig. Nu kom ogsaa den sidste Straale til Syvsoverens Seng og vilde vække ham; men han stod ikke op; han vendte sig kun om til den anden Side og snorkede, medens alle de andre var i fuld Virksomhed.