69

Martin gik en Dag ind i et Hus for at faa Følge med en af sine Kammerater til Skolen. Han 70kom ind i Stuen, men saa intet Menneske; derimod fik han se en Kurv paa Bordet, fuld af deilige Æbler.

„Det er smukke Æbler,“ tænkte han ved sig selv; „de maa vist smage meget godt.“

Han saa paa dem en lang Stund og fik større og større Lyst til at smage paa et; da greb han ned i Kurven og tog et op.

Men saa standsede han, lagde Æblet ned i Kurven igjen og sagde: „Nei, det maa jeg ikke gjøre; thi om end intet Menneske ser mig, saa ser dog Gud i Himmelen mig. Han ser jo alt, hvad der sker.“

Han vilde til at gaa; men da raabte en i Stuen: „Vænt lidt!“

Martin blev ræd, og endnu mere ræd blev han, da en gammel Mand, som havde staaet skjult bag Sengen, kom frem og gik hen til ham. „Vær ikke bange,“ sagde han, „du er et godt Barn; tag nu saamange Æbler, som du har Lyst til.“

Martin tog nogle Æbler, takkede derfor og gik glad sin Vei.

69

Martin gikk en dag inn i et hus for å få følge med en av sine Kammerater til skolen. Han 70kom inn i stuen, men så intet menneske; derimot fikk han se en kurv på bordet, full av deilige epler.

„Det er smukke epler,“ tenkte han ved seg selv; „de må vist smake meget godt.“

Han så på dem en lang stund og fikk større og større lyst til å smake på et; da grep han ned i kurven og tok et opp.

Men så stanset han, la eplet ned i kurven igjen og sa: „Nei, det må jeg ikke gjøre; thi om enn intet menneske ser meg, så ser dog Gud i himmelen meg. Han ser jo alt, hva der skjer.“

Han ville til å gå; men da ropte en i stuen: „Vent litt!“

Martin ble redd, og enda mer redd ble han, da en gammel mann, som hadde stått skjult bak sengen, kom frem og gikk hen til ham. „Vær ikke bange,“ sa han, „du er et godt barn; ta nå så mange epler, som du har lyst til.“

Martin tok noen epler, takket derfor og gikk glad sin vei.