En liden Gut kom engang ind i en stor, smuk Have. „Her,“ tænkte han, „maa vel være mange deilige Ting.“ Han saa ogsaa alleslags Trær, Blomster og Havefrugter; endelig kom han til en Busk, som der hang runde, røde Bær paa.
„Ak,“ sagde han ved sig selv, „disse Bær ser saa deilige ud, dem maa jeg smage paa.“ Det gjorde 64han da ogsaa, og da han syntes, de smagte godt, spiste han flere og flere.
Men det varede ikke længe, inden han fik ondt. Han blev saa varm og fik saa ondt i Hovedet. Ikke længe derefter blev han saa syg, at han maatte gaa tilsengs.
Hans Moder vidste ikke, at han havde spist Bær i Haven. Hun løb til Doktoren og spurgte ham om Raad.
Da Doktoren kom for at se til den lille Gut, spurgte han ham, hvad han havde spist. Gutten sagde, at han havde spist Bær i Haven.
„Det har været giftige Bær,“ sagde Doktoren. „Hurtig, Moder, lad os faa noget Melk, den maa han drikke, saa skal jeg hente nogle Draaber til ham.“
Den lille Gut blev farlig syg og maatte lide meget ondt, inden han blev frisk igjen.