Paa Vinduet banker det: „Tik, tik!Aa, luk mig ind et Øieblik!Det sner, og Blæsten er skarp og fæl,Jeg er saa sulten og fryser ihjel.Aa kjære Venner! luk op; jeg retSaa artig være vil og net.“

De slap ham ind i hans bitre Nød;Han søgte sig mangen Smule BrødOg havde det godt i den lune Stue;Men knapt kom Vaaren og Solens Lue,Da sad han med Sorg ved Vinduets Rude:Da aabned de for ham, og vips! var han ude.

På vinduet banker det: „Tik, tik!Å, luk meg inn et øyeblikk!Det snør, og blesten er skarp og fæl,Jeg er så sulten og fryser ihjel.Å kjære venner! luk opp; jeg rettSå artig være vil og nett.“

De slapp ham inn i hans bitre nød;Han søkte seg mangen smule brødOg hadde det godt i den lune stue;Men knapt kom våren og Solens lue,Da satt han med sorg ved Vinduets rute:Da åpnet de for ham, og vips! var han ute.