I en streng, kold Vinter samlede den lille Sigrid alle de Brødsmuler, som blev tilovers, og gjemte dem. Derpaa gik hun to Gange om Dagen ud i Gaarden og strøede Brødsmulerne ud. Og de stakkels smaa Fugle kom flyvende hen til hende og spiste, medens den lille Piges Hænder rystede af Frost i den sterke Kulde.

61Forældrene saa med Glæde paa, hvor god hun var, og sagde en Dag til hende: „Hvorfor gjør du dette, Sigrid?“ „Alting er jo bedækket med Is og Sne,“ svarede Sigrid, „saa at de stakkels smaa Fugle ingen Mad kan finde; nu er de fattige. Derfor giver jeg dem Mad, saaledes som de rige Folk hjelper de fattige.“ „Men du kan jo ikke give alle Fuglene Mad,“ sagde Faderen. „Gjør da ikke alle Børn i den hele Verden ligesom jeg?“ spurgte Sigrid, „ligesom alle de rige hjelper de fattige.“

I en streng, kald vinter samlede den lille Sigrid alle de brødsmuler, som ble til overs, og gjemte dem. Derpå gikk hun to ganger om dagen ut i gården og strødde brødsmulene ut. Og de stakkels små fugler kom flygende hen til henne og spiste, mens den lille Piges hender rystet av Frost i den sterke kulde.

61Foreldrene så med glede på, hvor god hun var, og sa en dag til henne: „Hvorfor gjør du dette, Sigrid?“ „Alting er jo bedekket med is og Sne,“ svarte Sigrid, „så at de stakkels små fugler ingen mat kan finne; nå er de fattige. Derfor giver jeg dem mat, således som de rike folk hjelper de fattige.“ „Men du kan jo ikke gi alle fuglene mat,“ sa Faderen. „Gjør da ikke alle barn i den hele verden likesom jeg?“ spurte Sigrid, „likesom alle de rike hjelper de fattige.“