Olav havde en meget slem Feil. Naar hans Fader, hans Moder eller hans Lærer forbød ham noget, glemte han strax, hvad de havde sagt, og gjorde, hvad han selv fik Lyst til.

En Dag, da han skulde gaa paa Skolen, saa han, at det havde frosset sterkt om Natten. Faderen, som saa, at han gik, sagde til ham: „Olav, vogt dig for at gaa paa Isen idag.“ Men som sedvanligt glemte Olav strax Faderens Ord.

Neppe var han kommen til en Dam, som kun var bedækket med tynd Is, før han glemte alt, hvad Faderen havde sagt til ham, og løb ud paa Dammen. Nu havde hans Fader fulgt et Stykke efter ham, og da han saa den Fare, Gutten var i, raabte han forskrækket og med høi Stemme: „Olav, Olav, skynd 60dig fra Isen!“ Da Gutten hørte dette Skrig, vendte han sig om og svarede: „Hvorfor det da, Fader?“ Men før Faderen kunde fortælle ham, hvorfor han skulde skynde sig bort, brast Isen, og Olav faldt i Vandet og druknede.

Olav hadde en meget slem feil. Når hans far, hans mor eller hans lærer forbød ham noe, glemte han straks, hva de hadde sagt, og gjorde, hva han selv fikk lyst til.

En dag, da han skulle gå på skolen, så han, at det hadde frosset sterkt om natten. Faderen, som så, at han gikk, sa til ham: „Olav, vogt deg for å gå på isen i dag.“ Men som sedvanlig glemte Olav straks Faderens ord.

Neppe var han kommet til en dam, som kun var bedekket med tynn is, før han glemte alt, hva Faderen hadde sagt til ham, og løp ut på dammen. Nå hadde hans far fulgt et stykke etter ham, og da han så den fare, gutten var i, ropte han forskrekket og med høy stemme: „Olav, Olav, skynd 60deg fra isen!“ Da gutten hørte dette skrik, vendte han seg om og svarte: „Hvorfor det da, far?“ Men før Faderen kunne fortelle ham, hvorfor han skulle skynde seg bort, brast isen, og Olav falt i vannet og druknet.