Læreplanatlas
Første DelFjerde Afdeling.

34. Regnet.

57

„Gid det ikke vilde regne!“ sagde en liden Gut; „jeg vilde saa gjerne ud i Haven og saa mit Frø. Hvad skal dog alt det Regn være godt for? ingen kan like det.“ — „Jo,“ sagde Søsteren, „Far liker det godt, for saa voxer hans Urter og Planter. Og Bonden liker det ogsaa; thi hans Sæd ligger i Jorden, og hvis det ikke regnede, kunde den ikke spire og trives. Vænt, til Solen atter skinner! Du behøver ikke at saa dit Frø idag. Heller ikke bør du ønske, at det aldrig vilde regne; thi Vorherre lader Solen skinne og Regnet falde, som det er bedst for os.“ — Nu gik Gutten hen, tog en Bog og gav sig til at læse i den; men han kom ikke langt, før Søsteren raabte: „Kom Broder, og se den prægtige Regnbue paa Himmelen! Regnet er over, Solen skinner, og Fuglene synger; vi vil gaa ud i Haven og se til Stykket, hvor du skal saa dit Frø. Nu kan du snart putte det i Jorden; thi Regnet har gjort den løs. Den var før saa haard og tør, at dit 58Frø slet ikke kunde have spiret, hvis det ikke havde regnet.“