Jakob og Anna var engang alene hjemme. Da sagde Jakob til sin Søster: „Kom, lad os finde noget godt at spise og rigtig gjøre os tilgode.“
Anna sagde: „Ved du at finde noget paa et Sted, hvor ingen ser os, saa skal jeg gaa med dig.“
„Nu,“ sagde Jakob, „saa kom med til Melkestuen, der vil vi drikke en Kop sød Fløde.“
Anna sagde: „Der sees vi af Naboen, som hugger Ved paa Gaden.“
„Saa kom med i Kjøkkenet,“ sagde Jakob; „i Kjøkkenskabet staar der en Krukke med Sirup, som vi vil smøre paa Brød.“
Anna svarede: „Der kan Naboens Kone, der sidder ved Vinduet og spinder, se det.“
57„Saa vil vi spise Æbler dernede i Kjælderen,“ sagde Jakob; „der er det saa mørkt, at vist ingen kan se os.“
Anna sagde: „Men kjære Jakob, tror du virkelig, at ingen ser os der? Ved du ikke, at Guds Øie trænger gjennem Muren og ser i Mørket?“
Jakob blev forskrækket og sagde: „Du har Ret, kjære Søster! Gud ser os ogsaa der, hvor intet Menneske kan se os. Vi vil derfor aldrig paa noget Sted gjøre ondt.“