En liden Gut ved Navn Vilhelm spiste en Dag mere til Middag, end han pleiede. Hans Moder spurgte om Aarsagen dertil; men Vilhelm taug. Da sagde hans mindre Broder Adolf: „Jeg ved det, jeg ved det!“ Derpaa hviskede han til sin Moder, saa alle ved Bordet kunde høre det: „Vilhelm gav den fattige Gut sin Frokost!“ Vilhelm blev rød; men hans Moder sagde: „Du er en snil Gut.“

En liten Gut ved navn Vilhelm spiste en dag mer til middag, enn han pleide. Hans Moder spurte om årsaken dertil; men Vilhelm tidde. Da sa hans mindre bror Adolf: „Jeg vet det, jeg vet det!“ Derpå hvisket han til sin mor, så alle ved bordet kunne høre det: „Vilhelm ga den fattige Gut sin frokost!“ Vilhelm ble rød; men hans mor sa: „Du er en snill Gut.“