Lille Fridtjov var en ustyrlig Gut, som gjorde mange dumme Streger. Og det værste var, at han ikke strax fortalte, at det var ham, som havde gjort det gale, og bad sine Forældre om Forladelse.
„Bare fortæl, at det er dig, og bed om Forladelse,“ sagde hans Fader ofte til ham, „saa skal jeg tilgive dig.“ Men Fridtjov brød sig ikke videre om dette, han.
En Dag sprang han og legede ved Kanten af en Dam og var saa uforsigtig, at han gled og faldt i Vandet. Han kom strax op igjen; men istedenfor at springe hjem til sine Forældre og fortælle, hvorledes det var gaaet til, og bede om Forladelse, tænkte han, at Klæderne kunde tørre først, saa at hans Fader og Moder intet merkede.
Han blev derfor ude til om Aftenen, og da han nu kom hjem, fik han meget Skjend, fordi han havde været saa længe borte.
53Morgenen efter blev han meget syg, fordi han havde forkjølet sig ved at gaa med de vaade Klæder, og han maatte ligge længe tilsengs.