Paa en Stol ved Vinduet, med Ansigtet tæt op til Ruden, laa en liden Gut paa Knæ og saa efter sin Fader. Det var allerede Aften; Mørket vilde snart falde paa, og det var en lang Vei, Faderen havde at gaa. Moderen havde sagt, at der i den store, mørke Skov, han skulde igjennem, kunde være Røvere, som kunde udplyndre ham. Han kunde ogsaa fare vild og komme ud i en Myr eller falde i et dybt Vand, som han ikke kunde komme op af. „Hvor glad jeg vilde blive, dersom Fader kom i dette Øieblik,“ tænkte den lille Gut. Men Faderen 52kom ikke, og det blev mørkere og mørkere. Da kom der Taarer i den lilles Øine, han foldede sine smaa Hænder og bad en Bøn, som hans Moder havde lært ham. Henad den Kant, hvorfra Faderen maatte komme, skinnede en Stjerne saa smukt, saa klart. „Kjære Stjerne,“ sagde den lille, „lys du for min Fader, saa han kan finde Veien hjem!“ Det syntes ham, at Stjernen skinnede endnu klarere end før, og snart hørte han Faderens Stemme udenfor. Et Øieblik efter sad den lille paa Faderens Skjød og trykkede sig fast op til ham, som om han aldrig mere vilde slippe ham.

På en stol ved vinduet, med ansiktet tett opp til ruten, lå en liten Gut på kne og så etter sin far. Det var allerede aften; Mørket ville snart falle på, og det var en lang vei, Faderen hadde å gå. Moren hadde sagt, at der i den store, mørke skog, han skulle igjennom, kunne være røvere, som kunne utplyndre ham. Han kunne også fare vill og komme ut i en myr eller falle i et dypt vann, som han ikke kunne komme opp av. „Hvor glad jeg ville bli, dersom far kom i dette øyeblikk,“ tenkte den lille Gut. Men Faderen 52kom ikke, og det ble mørkere og mørkere. Da kom der tårer i den lilles øyne, han foldet sine små hender og bad en Bøn, som hans mor hadde lært ham. Henad den Kant, hvorfra Faderen måtte komme, skinte en stjerne så smukt, så klart. „Kjære stjerne,“ sa den lille, „lys du for min far, så han kan finne veien hjem!“ Det syntes ham, at stjernen skinte enda klarere enn før, og snart hørte han Faderens stemme utenfor. Et øyeblikk etter satt den lille på Faderens Skjød og trykket seg fast opp til ham, som om han aldri mer ville slippe ham.