Lille Harald stod ude i Gaarden og morede sig med at kaste Sten mod en gammel Væg. Da han havde holdt paa en Stund, kastede han en Sten høit over Taget og ind i Naboens Have.
Der gik en liden Pige og plukkede Blomster. Stenen, som nok ikke var saa liden endda, traf hende i Hovedet, saa hun fik et dybt Hul der.
Den lille Pige begyndte at græde; thi det gjorde saa ondt, og Blodet randt ned i hendes Ansigt.
Da Harald hørte hendes Skrig, blev han bange og sneg sig bort; han forstod nok, at han havde gjort det, som galt var, og angrede det meget. Siden traf han den lille Pige og bad hende om Forladelse. Han kastede aldrig Sten over Taget mere.