Mina og Hans havde en snil Tante. En Dag tog hun dem med sig til en Legetøi-Butik og sagde til dem: „Kjære Smaabørn, nu kan I tage, hvad I synes bedst om.“ „Jeg vilde saa gjerne have en Dukke,“ sagde Mina. „Og jeg vilde saa gjerne have en Hest,“ sagde Hans. „Vænt nu lidt og se dig først om, Hans,“ sagde hans Tante, „saa du kan være sikker paa, du synes bedst om en Hest.“
Da fik Hans se en Dukkemand og sagde: „Aa Tante, kjøb den Dukkemand, den er saa morsom.“ „Ja, det skal jeg,“ sagde hans Tante. Men da fik han se et Skib og sagde: „Aa nei, kjære Tante, ikke en Dukkemand, men det pene Skib der.“ Da maatte hans Tante og hans Søster le af ham; thi der var saa meget prægtigt Legetøi der, at han ikke vidste, hvad han vilde have.
Tilsidst saa han en Drage. „Nu Tante,“ sagde han, „ved jeg sikkert, hvad jeg vil have; kjøb den Drage til mig, saa vil jeg lukke Øinene og gaa ud 44af Butikken.“ Da fik Hans Dragen, og nu var det morsomt at sætte den op og lade den stige høit op i Luften. Mina sad paa Græsset med sin Dukke paa Armen for at se paa Dragen, og den snille Tante var saa glad, naar hun saa dem.