100

Imidlertid sad Peder og varmede sig ved en Kulild, som Tjenerne havde gjort midt i Palladset. En Pige saae ham i Ansigtet, og sagde: Er du ikke En 101af dette Menneskes Dissiple? Peder svarede: Nei jeg er ikke og jeg kjænder ham ikke. Noget derefter saae en anden Pige ham, og sagde: Du er en af hans Dissiple. Og da flere sagde det samme, svarede Peder: Menneske! jeg er ikke, og jeg kjænder ikke det Menneske. En Stund derefter sagde en anden: Du er vist en af dem, thi man kan høre paa din Tale, at du er en Galilæer. En af Tjenerne, som var beslægtet med Malkus, sagde: Saae jeg dig ikke i Haven hos ham? Da begyndte Peder at forbande sig og sværge paa, at han slet ikke kjændte Jesus. Nu galede Hanen anden Gang. Jesus vendte sig og saae paa Peder. Peder erindrede nu hvad Jesus havde sagt. Han gik ud og græd bitterlig.

Jesus fordømmes af Kaifas og Raadet.

Ypperstepræsten sagde til Jesus: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Messias Guds Søn. Jesus svarede Ja dertil. Kaifas blev overmaade forbittret og sagde: Han bespottede Gud. Hvad behøve vi flere Vidner? Nu have I hørt hans Gudsbespottelse. Hvad synes Eder? Raadet fordømte ham da, og sagde: Han er skyldig til at døe.

De Mænd, som holdte Jesus, spottede ham, spyttede ham i Ansigtet, sloge ham med Stokke, hængte et Klæde over hans Ansigt, sloge ham i Ansigtet, og sagde: Kan du gjette, Messias! hvo det var, som slog dig? 102Raadet havde ikke Magt til at udføre Dommen. Tidlig om Morgenen blev derfor Jesus ført hen til Pilatus, som var den romerske Keisers Statholder i Judæa.

Judas fortvivler.

Da Judas erfarede, at Jesus var fordømt til Døden af Raadet, saa vaagnede hans Samvittighed, og nu angrede han sin Troløshed. Han mærkede nu, at han havde vundet lidet ihenseende til Pengene, men tabt ubeskriveligen meget ihenseende til Samvittigheden. Han afskyede nu sin Vinding, og bar Pengene hen til Ypperstepræsterne igjen. For dem aflagde han denne Bekjendelse: Jeg handlede ilde, at jeg forraadte et uskyldigt Menneske. De svarede: Hvad kommer det os ved? Det maa være din egen Sag. Han kastede Pengene fra sig i Templet, men han beholdt sin Samvittighedsnag. Ingensteds fandt han Ro. I Fortvivlelse gik han hen og hængte sig selv.

Jesus hos Pilatus.

Det jødiske Raad vilde, at Pilatus strax skulde bekræfte Dommen, og lade Jesus aflive; men han vilde dog først selv undersøge Sagen. Jesu Fiender sagde da, at han forførte Folket, forbød at give Keiseren Skat, og udgav sig selv for at være Messias og en 103Konge. Pilatus spurgte Jesus: om han var Jødernes Konge. Jesus svarede: Mit Rige er ikke jordisk. Var det jordisk, da skulde mine Undersaatter stride for mig, og forsvare mig imod Jøderne. Pilatus sagde atter: Saa er du dog en Konge? Jesus svarede: Ja, jeg er. Derfor er jeg født og kommen til Verden, at jeg skal befordre Sandhed. Hver Sandhedens Ven er min Undersaat. Pilatus mærkede snart, at det var lutter Had og Misundelse, som forfulgte Jesus. Han sagde derfor til hans Fiender: Jeg finder ingen Skyld hos ham.

Jesus bringes fra Pilatus til Herodes, og fra Herodes til Pilatus igjen.

Jesu Fiender sagde, at han havde oprørt Folket baade i Galilæa, hvor han begyndte, og i Judæa. Da Pilatus hørte Galilæa nævne, spurgte han, om denne Mand var en Galilæer. Saasnart han fik høre, at han var under Herodes Herredømme, sendte han ham til Herodes, som just var i Jerusalem paa den Tid. Herodes blev meget glad da han saae Jesus, og haabede at see et Mirakel af ham. Han spurgte ham ogsaa meget; men Jesus svarede intet, endskjønt Jøderne klagede meget over ham. Herodes og hans Hoffolk fornøiede sig med at spotte ham. De hængte et hvidt Klæde om ham, og sendte ham tilbage til Pilatus igjen. Jesus blev foragtet, men Herodes var foragtelig.

Jesus og Barrabas.

Det var en Skik, at hver Paaskefest blev en Fange given fri efter Folkets Begjering. Der var da en 104Misdæder ved Navn Barrabas, som havde begaaet et Mord, og var i Fængsel. Pilatus overlod det til Folket at udvælge, hvem de vilde have fri, enten Jesus eller Barrabas. Hans Mening var, at de vilde vælge Jesus. Men Ypperstepræsterne overtalede dem til at vælge Morderen Barrabas. Pilatus gjorde dem Indvendinger; men som vanvittige skrege de: Korsfæst, korsfæst ham!

Jesus hudstryges, tornekrones, mishandles og dømmes.

Pilatus lod Jesus hudstryge af romerske Soldater. Disse bandt en Krands af Torne, trykkede den paa hans Hoved, gave ham et Rør i Haanden, og hængte en rød Kappe om hans blodige Krop. Dette skulde være istedetfor Krone, Septer og Purpurkappe, som Kongerne bære. De faldt paa Knæ for ham og kaldte ham Jødekonge. Snart igjen spyttede de paa ham og sloge ham i Ansigtet. Pilatus fremviste ham for Folket i denne elendige Tilstand, og sagde: See hvilket Menneske! Hans Hensigt var at opvække Medlidenhed. Ypperstepræsterne raabte: Korsfæst, korsfæst! Pilatus gjorde dem igjen Indvendinger, men alle hans Bestræbelser kunde dog ikke formilde deres Had. Til Slutning, kjed af deres Overhæng, og bange for deres Trusler, føiede han dem i deres Begjering. Han satte sig paa Domstolen, og befalede at Jesus 105skulde korsfæstes. Han vilde ikke tillægges Skylden for denne Uretfærdighed. Han tog Vand, for Folkets Øine vaskede han sine Hænder, og sagde: Jeg er uskyldig i denne Retfærdiges Blod. Da raabte hele Folket: Hans Blod komme over os og over vore Børn!

Jesus udføres til Retterstedet.

Derefter blev Jesus i sine egne Klæder udført til Retterstedet. I Begyndelsen maatte han selv bære Korset; men hans Legeme var saa svækket, at han snart faldt til Jorden under Byrden. De tvang da en Mand, som kom gaaende, til at bære Korset efter ham. En Mængde Mennesker fulgte med. Mange af dem beklagede ham, og græd af Medlidenhed. Jesus vendte sig, og sagde til dem: Græder ikke over mig, men over Eder selv og over Eders Børn. Han forudsagde nu den Elendighed, som forestod Jerusalem.

Jesus paa Korset.

Retterstædet hedte Golgata. Der naglede de ham til et Kors, reiste det op og satte det i Jorden. Jesus bad for sine Mordere og sagde: Fader! forlad dem, thi de vide ikke hvad de gjøre. Der bleve ogsaa to Røvere korsfæstede med ham, den ene paa hans høire, og den anden paa hans venstre Side. Jesu Moder Maria og hans kjæreste Dissipel Johannes stode ogsaa blandt Tilskuerne. Jesus saae dem. Ingen kan forestille sig hvad hans Hjerte leed. Til Maria sagde han: Qvinde! see der staaer din Søn. Til Johannes 106sagde han: See der staaer din Moder. Johannes forstod hans Mening. Han tog Maria til sig og var hende i Søns Sted efter den Dag. Endskjønt Jesus leed den græsseligste Pine, vare der dog mange, som fandt Fornøielse i at see hans Elendighed, ja endog i at spotte ham. Jesus taug stille dertil; men da den ene af de korsfæstede Røvere bad om hans Naade, saa trøstede han ham.

Jesus døer.

Det var Klokken Ni om Formiddagen Jesus blev naglet til det forsmædelige Kors. Klokken Tolv blev det ganske mørkt, og der skede et Jordskjælv. Klokken Tre om Eftermiddagen døede Jesus. Han raabte høit og sagde: Fader! jeg overgiver min Aand i dine Hænder. I det samme bøiede han Hovedet, og udgav sin Aand. Den romerske Offiseer og mange andre sagde nu: Sandelig, denne var en uskyldig Mand og Guds Søn.

100

Imidlertid satt Peder og varmet seg ved en Kulild, som tjenerne hadde gjort midt i Palladset. En pike så ham i ansiktet, og sa: Er du ikke En 101av dette Menneskes Dissiple? Peder svarte: Nei jeg er ikke og jeg kjenner ham ikke. Noe deretter så en annen pike ham, og sa: Du er en av hans Dissiple. Og da flere sa det samme, svarede Peder: Menneske! jeg er ikke, og jeg kjenner ikke det menneske. En stund deretter sa en annen: Du er vist en av dem, thi man kan høre på din Tale, at du er en galileer. En av tjenerne, som var beslektet med Malkus, sa: Så jeg deg ikke i hagen hos ham? Da begynte Peder å forbanne seg og sverge på, at han slett ikke kjente Jesus. Nå galte hanen annen gang. Jesus vendte seg og så på Peder. Peder erindrede nå hva Jesus hadde sagt. Han gikk ut og gråt bitterlig.

Jesus fordømmes av Kaifas og rådet.

Ypperstepresten sa til Jesus: Jeg besverger deg ved den levende Gud, at du sier oss, om du er Messias Guds Søn. Jesus svarte Ja dertil. Kaifas ble overmåte forbittret og sa: Han bespottet Gud. Hva behøve vi flere vitner? Nå har dere hørt hans gudsbespottelse. Hva synes Eder? Rådet fordømte ham da, og sa: Han er skyldig til å dø.

De menn, som holdt Jesus, spottet ham, spyttet ham i ansiktet, slo ham med Stokke, hengte et klede over hans ansikt, slo ham i ansiktet, og sa: Kan du gjette, Messias! hvo det var, som slo deg? 102Rådet hadde ikke makt til å utføre dommen. Tidlig om morgenen ble derfor Jesus ført hen til Pilatus, som var den romerske Keisers stattholder i Judæa.

Judas fortviler.

Da Judas erfarte, at Jesus var fordømt til døden av rådet, så våknet hans samvittighet, og nå angret han sin troløshet. Han merkede nå, at han hadde vundet lite i henseende til pengene, men tapt ubeskriveligen meget i henseende til samvittigheten. Han avskydde nå sin vinning, og bar pengene hen til yppersteprestene igjen. For dem avla han denne bekjennelse: Jeg handlet ilde, at jeg forrådte et uskyldig menneske. De svarede: Hva kommer det oss ved? Det må være din egen Sag. Han kastet pengene fra seg i templet, men han beholdt sin samvittighetsnag. Ingensteds fant han ro. I fortvilelse gikk han hen og hengte seg selv.

Jesus hos Pilatus.

Det jødiske råd ville, at Pilatus straks skulle bekrefte dommen, og lade Jesus avlive; men han ville dog først selv undersøke Sagen. Jesu Fiender sa da, at han forførte folket, forbød å gi keiseren skatt, og utgav seg selv for å være Messias og en 103konge. Pilatus spurte Jesus: om han var Jødernes konge. Jesus svarte: Mitt rike er ikke jordisk. Var det jordisk, da skulle mine undersåtter stride for meg, og forsvare meg imot jødene. Pilatus sa atter: Så er du dog en konge? Jesus svarte: Ja, jeg er. Derfor er jeg født og kommet til verden, at jeg skal befordre sannhet. Hver sannhetens venn er min undersått. Pilatus merkede snart, at det var lutter hat og misunnelse, som forfulgte Jesus. Han sa derfor til hans fiender: Jeg finner ingen skyld hos ham.

Jesus bringes fra Pilatus til Herodes, og fra Herodes til Pilatus igjen.

Jesu Fiender sa, at han hadde opprørt folket både i Galilæa, hvor han begynte, og i Judæa. Da Pilatus hørte Galilæa nevne, spurte han, om denne mann var en galileer. Så snart han fikk høre, at han var under Herodes Herredømme, sendte han ham til Herodes, som just var i Jerusalem på den tid. Herodes ble meget glad da han så Jesus, og håpet å se et mirakel av ham. Han spurte ham også meget; men Jesus svarte intet, enskjønt jødene klagede meget over ham. Herodes og hans hoffolk fornøyde seg med å spotte ham. De hengte et hvitt klede om ham, og sendte ham tilbake til Pilatus igjen. Jesus ble foraktet, men Herodes var foraktelig.

Jesus og Barrabas.

Det var en skikk, at hver påskefest ble en fange gitt fri etter Folkets begjæring. Der var da en 104misdeder ved navn Barrabas, som hadde begått et mord, og var i fengsel. Pilatus overlot det til folket å utvelge, hvem de ville ha fri, enten Jesus eller Barrabas. Hans Mening var, at de ville velge Jesus. Men yppersteprestene overtalte dem til å velge morderen Barrabas. Pilatus gjorde dem innvendinger; men som vanvittige skrek de: Korsfest, korsfest ham!

Jesus hudstrykes, tornekrones, mishandles og dømmes.

Pilatus lot Jesus hudstryke av romerske soldater. Disse bandt en krans av torner, trykket den på hans hode, gave ham et Rør i hånden, og hengte en rød kappe om hans blodige kropp. Dette skulle være i stedet for krone, septer og Purpurkappe, som kongene bære. De falt på kne for ham og kalte ham Jødekonge. Snart igjen spyttet de på ham og slo ham i ansiktet. Pilatus fremviste ham for folket i denne elendige tilstand, og sa: Se hvilket menneske! Hans Hensigt var å oppvekke Medlidenhed. Yppersteprestene ropte: Korsfest, korsfest! Pilatus gjorde dem igjen innvendinger, men alle hans bestrebelser kunne dog ikke formilde deres hat. Til slutning, kjed av deres Overhæng, og bange for deres trusler, føyet han dem i deres begjæring. Han satte seg på Domstolen, og befalte at Jesus 105skulle korsfestes. Han ville ikke tillegges skylden for denne urettferdighet. Han tok vann, for Folkets øyne vasket han sine hender, og sa: Jeg er uskyldig i denne rettferdiges blod. Da ropte hele folket: Hans Blod komme over oss og over våre barn!

Jesus utføres til retterstedet.

Deretter ble Jesus i sine egne klær utført til retterstedet. I begynnelsen måtte han selv bære korset; men hans legeme var så svekket, at han snart falt til jorden under byrden. De tvang da en mann, som kom gående, til å bære korset etter ham. En mengde mennesker fulgte med. Mange av dem beklaget ham, og gråt av Medlidenhed. Jesus vendte seg, og sa til dem: Græder ikke over meg, men over Eder selv og over Eders barn. Han forutsa nå den elendighet, som forestod Jerusalem.

Jesus på korset.

Retterstedet hette Golgata. Der naglede de ham til et kors, reiste det opp og satte det i jorden. Jesus bad for sine mordere og sa: Fader! forlat dem, thi de vet ikke hva de gjør. Der ble også to røvere korsfestede med ham, den ene på hans høyre, og den annen på hans venstre side. Jesu Moder Maria og hans kjæreste Dissipel Johannes stod også blant tilskuerne. Jesus så dem. Ingen kan forestille seg hva hans hjerte led. Til Maria sa han: Kvinne! se der står din sønn. Til Johannes 106sa han: Se der står din mor. Johannes forstod hans mening. Han tok Maria til seg og var henne i Søns sted etter den dag. Enskjønt Jesus led den græsseligste pine, vare der dog mange, som fant fornøyelse i å se hans elendighet, ja endog i å spotte ham. Jesus tidde stille dertil; men da den ene av de korsfestede røvere bad om hans nåde, så trøstet han ham.

Jesus dør.

Det var klokken Ni om formiddagen Jesus ble naglet til det forsmedelige kors. Klokken Tolv ble det ganske mørkt, og der skjedde et jordskjelv. Klokken tre om ettermiddagen døde Jesus. Han ropte høyt og sa: Fader! jeg overgir min ånd i dine hender. I det samme bøyde han hodet, og utgav sin ånd. Den romerske offiser og mange andre sa nå: Sannelig, denne var en uskyldig mann og Guds Søn.