Læsebog for BørnAnmærkninger.

53. Jesus spiser Paaskelammet sidste Gang, og hans Disciple nyde den hellige Nadvere første Gang

Endskjønt Jesus forudsaae den Skjebne, som forestod ham i Jerusalem, reiste han dog derhen med 97sine Dissiple til Paaskehøitiden. Da de vare komne til Betanien, sendte han to af dem forud til Jerusalem. Han sagde til dem: Naar I komme ind i Staden, skal der møde Eder et Menneske, som bærer en Vandkrukke. Følger ham ind i det Huus, hvori han gaaer ind, og siger til Huusbonden i Huset: Vor Lærer lader dig spørge om et Værelse, hvori han kan spise Paaskelammet med sine Dissiple. Da skal han vise Eder en stor Sal. De gik. Det skede som han havde sagt dem, og de beredede Paaskelammet.

Det var Aftenen før hans sidste Lidelse, og den sidste Gang han spiste med sine tolv Apostle før han døede. Dette vidste han, og han sagde det til dem. Hans Hjerte var rørt over den forestaaende Skilsmisse, og Dissiplene vare bedrøvede, undtagen Forræderen Judas. Jesus formanede dem til at elske hverandre, og til aldrig at glemme hans Kjærlighed og det Exempel han efterlod dem. Han bad inderligen til Gud for dem. Endelig indstiftede han den hellige Nadvere til en Afmindelse om sig. Han tog Brødet, takkede, brød det, gav sine Dissiple det og sagde: Tager, æder! Dette er mit Legeme som gives for Eder. Gjører dette til min Ihukommelse. 98Ligesaa tog han og Kalken efter Aftensmaaltidet, takkede, gav dem den, og sagde: Drikker alle deraf. Dette er mit Blod, som udgydes for Eder til Syndernes Forladelse. Gjører dette, saa ofte som I det drikke, til min Ihukommelse.

Vane; naar man ofte gjør eller lider noget, saa bliver det en Vane. Vanen kan udrette, at det Ubehagelige bliver behageligt, at det Hæslige synes ikke hæsligt, at det Taabelige synes ikke taabeligt, at det Vanskelige bliver let, og at det som er let at gjøre bliver vanskeligt at vænne sig af med. Svig er at have noget fra nogen med Falskhed og Trædskhed. Beleilig er den Tid, naar en Ting let kan iværksættes; naar intet hindrer. At forraade er at hjælpe Fienden imod den, som man heller burde hjælpe mod Fienden. Det betyder ogsaa at aabenbare det, som en anden vil have hemmeligt. At besvige En er at have noget fra ham med Svig. Han styrkede sig i sit Forsæt, han opmuntrede sig selv til at vedblive det. At dysse Samvittigheden i Søvn er med falsk Trøst at stille Samvittighedens Uro. Forblindet kaldes den, som ikke selv seer hvor galt han handler.

At berede noget er at lave det til som det skal være; gjøre noget færdigt til sin Bestemmelse. Forræder er den, som hjælper Fienden mod sin Ven eller mod sit Fædreneland. Han efterlod dem sit Exempel, det er: Naar de ikke mere saae ham, skulde de dog erindre hans hellige Levnet, og stræbe at ligne ham. At indstifte er at anordne noget, som skal vedvare. Helligt kaldes det som hører til Gudsdyrkelsen. Nadvere, Aftensmaaltid. Afmindelse kaldes det som er til Erindring om nogen Person eller Tildragelse. Ihukommelse er at have noget i Hukommelsen,

Læsebog for BørnAnmerkninger.

53. Jesus spiser påskelammet siste gang, og hans disipler nyte den hellige nattverd første gang

Enskjønt Jesus forutså den skjebne, som forestod ham i Jerusalem, reiste han dog derhen med 97sine Dissiple til påskehøytiden. Da de var kommet til Betanien, sendte han to av dem forut til Jerusalem. Han sa til dem: Når dere kommer inn i staden, skal der møte Eder et menneske, som bærer en Vandkrukke. Følger ham inn i det hus, hvori han går inn, og sier til husbonden i huset: Vår lærer lader deg spørre om et værelse, hvori han kan spise påskelammet med sine Dissiple. Da skal han vise Eder en stor Sal. De gikk. Det skjedde som han hadde sagt dem, og de beredede påskelammet.

Det var Aftenen før hans siste lidelse, og den siste gang han spiste med sine tolv apostler før han døde. Dette visste han, og han sa det til dem. Hans Hjerte var rørt over den forestående skilsmisse, og disiplene var bedrøvede, unntagen forræderen Judas. Jesus formante dem til å elske hverandre, og til aldri å glemme hans kjærlighet og det eksempel han etterlot dem. Han bad inderligen til Gud for dem. Endelig innstiftet han den hellige nattverd til en Afmindelse om seg. Han tok brødet, takket, brød det, ga sine Dissiple det og sa: Tar, eter! Dette er mitt legeme som gives for Eder. Gjør dette til min Ihukommelse. 98Likeså tok han og kalken etter Aftensmaaltidet, takket, ga dem den, og sa: Drikker alle derav. Dette er mitt blod, som utgytes for Eder til Syndernes forlatelse. Gjør dette, så ofte som dere det drikke, til min Ihukommelse.

Vane; når man ofte gjør eller lider noe, så blir det en vane. Vanen kan utrette, at det Ubehagelige blir behagelig, at det Hæslige synes ikke heslig, at det Taabelige synes ikke tåpelig, at det Vanskelige blir lett, og at det som er lett å gjøre blir vanskelig å venne seg av med. Svik er å ha noe fra noen med falskhet og Trædskhed. Beleilig er den tid, når en ting lett kan iverksettes; når intet hindrer. Å forråde er å hjelpe fienden imot den, som man heller burde hjelpe mot fienden. Det betyr også å åpenbare det, som en annen vil ha hemmelig. At besvige En er å ha noe fra ham med svik. Han styrket seg i sitt forsett, han oppmuntret seg selv til å vedbli det. Å dysse samvittigheten i søvn er med falsk trøst å stille samvittighetens uro. Forblindet kalles den, som ikke selv ser hvor galt han handler.

Å berede noe er å lave det til som det skal være; gjøre noe ferdig til sin bestemmelse. Forræder er den, som hjelper fienden mot sin venn eller mot sitt fedreland. Han etterlot dem sitt eksempel, det er: Når de ikke mer så ham, skulle de dog erindre hans hellige Levnet, og strebe å ligne ham. Å innstifte er å anordne noe, som skal vedvare. Hellig kalles det som hører til gudsdyrkelsen. Nattverd, aftensmåltid. Afmindelse kalles det som er til erindring om noen person eller Tildragelse. Ihukommelse er å ha noe i hukommelsen,