Jesus fremsatte engang følgende Fortælling: Der gik to Mennesker op til Templet for at bede. Den ene var en Farisæer, den anden en Tolder. Nogle af Jødernes Lærde kaldtes Farisæere. De holdte sig selv bedre end Andre. De havde ogsaa Anseelse af Gudsfrygt, men de vare næsten alle Hyklere. Mængden ansaae dem dog for hellige Mænd. Tolderne vare Jøder, som indkrævede Tolden, og betalte en vis Penge derfor til Romerne. De vare agtede for slette Mennesker og meget forhadte.
Farisæeren stod for sig selv og bad saaledes: Jeg takker dig, Gud! at jeg er ikke som andre Mennesker, der ere Røvere, Bedragere, Horagtige, eller som denne Tolder. Jeg faster to Gange om Ugen, og giver Tiende af alt det jeg eier. Tolderen stod langt borte, og vilde ikke 92engang opløfte sine Øine til Himmelen, men han slog sig paa sit Bryst og sagde: Gud! vær mig Synder naadig!
Farisæeren var aandelig hovmodig, Tolderen var ydmyg. Hin indbildte sig at være retfærdig, denne kjendte sin Synd og var bodfærdig. Gud havde Mishag til den Førstes forfængelige Dyrkelse, og Behag til den Sidstes oprigtige Anger. Paa Hjertet kommer det an, naar man vil tilbede Gud. Hvo sig selv ophøier skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer skal ophøies.