Strax efter at Jesus var døbt, begyndte han at 76gaae omkring, for at udbrede sin Lære. Han lærte, at der er een Gud, alle Tings Skaber, som veed alle Ting, som kan gjøre alt hvad han vil, og vil ikke andet end det som er godt. Han lærte, at Gud opholder og bestyrer alt, og at Gud vil alle Mennesker vel uden Persons Anseelse. Han lærte, at Gud bør tilbedes i Aand og Sandhed, at ingen kan blive Gud velbehagelig, uden at beflitte sig paa et godt Sindelav og et retskaffent Levnet, og at ingen kan faae Guds Naade, uden at angre sin Synd og forbedre sit Levnet. Han lærte, at en Handling kan være lovmæssig, uden at være moralsk god, at man altsaa maa skye Synd og gjøre sin Pligt af Kjærlighed til Gud og til Næsten, men ikke blot af Frygt for Straf, eller af Haab om Roes og Fordeel. Han lærte, at Menneskenes 77Sjele ere udødelige, og at i det andet Liv skulle de Gode faae Belønning, men de Onde Straf.
Jesus kalder Apostle.
Til at udbrede sin Lære valgte han sig et lidet Selskab af tolv Mænd, som vare hans første Disiple, og bleve kaldede Apostle. De vare ringe og eenfoldige Mennesker, men ved at omgaaes med Jesus i halvfjerde Aar, og dagligen høre paa hans Underviisning, fik de efterhaanden flere og flere Kundskaber, og bleve omsider duelige til at undervise andre.
Jesus gjør Mirakler.
Ved mange Mirakler eller Undergjerninger beviste Jesus, at han var en guddommelig Lærer. Han gav Blinde deres Syn og Døve deres Hørelse. Maalløse gjorde han talende, Verkbrudne og Spedalske helbredede han, og nogle Døde opvakte han. En fornem Mand, ved Navn Nikodemus, sagde derfor engang til ham: Vi vide, at du er en fra Gud udsendt Lærer, thi Ingen kan gjøre de Tegn som du gjør, uden Gud virker med ham.
78Han havde ogsaa for det meste en stor Mængde Tilhørere, som glædede sig over hans fattelige Lære og velgjørende Mirakler.
Straks etter at Jesus var døpt, begynte han å 76gå omkring, for å utbre sin lære. Han lærte, at der er een Gud, alle Tings skaper, som vet alle ting, som kan gjøre alt hva han vil, og vil ikke annet enn det som er godt. Han lærte, at Gud opholder og bestyrer alt, og at Gud vil alle mennesker vel uten Persons anseelse. Han lærte, at Gud bør tilbedes i ånd og sannhet, at ingen kan bli Gud velbehagelig, uten å beflitte seg på et godt sinnelag og et rettskaffent Levnet, og at ingen kan få Guds Naade, uten å angre sin synd og forbedre sitt Levnet. Han lærte, at en handling kan være lovmessig, uten å være moralsk god, at man altså må sky synd og gjøre sin plikt av kjærlighet til Gud og til nesten, men ikke blot av frykt for straff, eller av håp om Roes og fordel. Han lærte, at Menneskenes 77sjeler er udødelige, og at i det andre Liv skulle de gode få belønning, men de Onde straff.
Jesus kaller apostler.
Til å utbre sin lære valgte han seg et lite selskap av tolv menn, som var hans første Disiple, og ble kalte apostler. De var ringe og eenfoldige mennesker, men ved å omgås med Jesus i halvfjerde år, og dagligen høre på hans undervisning, fikk de etterhånden flere og flere kunnskaper, og ble omsider duelige til å undervise andre.
Jesus gjør mirakler.
Ved mange mirakler eller Undergjerninger beviste Jesus, at han var en guddommelig lærer. Han ga blinde deres syn og Døve deres hørsel. Målløse gjorde han talende, Verkbrudne og Spedalske helbredet han, og noen Døde opvakte han. En fornem mann, ved navn Nikodemus, sa derfor engang til ham: Vi vet, at du er en fra Gud utsendt lærer, thi Ingen kan gjøre de tegn som du gjør, uten Gud virker med ham.
78Han hadde også for det meste en stor mengde tilhørere, som gledet seg over hans fattelige lære og velgjørende mirakler.