Læreplanatlas
Læsebog for BørnAnmærkninger.

36. Døberen Johannes.

Johannes prædiker og døber.

73

Der var en Mand ved Navn Johannes, som ogsaa kaldes Døberen. Han var meget agtet for hans Gudsfrygt og for hans Tarvelighed i Mad, Drikke og Klæder. Ofte prædikede han ved Bredden af Jordans Flod, og en Mængde af Jøderne kom ud til ham, for at høre ham. Han advarede dem mod deres Synder, især deres Skjødesynder, og formanede dem til Omvendelse. Mange bekjændte deres Synder, og 74saa døbte han dem i Floden. Denne Daab skulde være dem en Paamindelse om, at skye Synden, som gjør Sjelen ureen. Johannes sagde dem tillige, at der snart vilde komme en langt ypperligere Lærer, imod hvilken han selv var ikke at ligne. Dermed meente han Jesus.

Jesus lader sig døbe af Johannes.

Jesus var allerede tredive Aar gammel. En Dag kom han hen til Jordans Flod, og begierede at døbes af Johannes. I Begyndelsen vilde Johannes ikke, da han vidste, at Jesus var reen for Synd, og ikke behøvede nogen Paamindelse. Men da Jesus vedblev at begiere det, saa døbte Johannes ham. Saasnart Jesus var døbt, steg han op af Vandet. Skyerne skiltes ad over ham, og fra Skyerne hørtes en Røst, som sagde: Denne er min elskelige Søn, i hvilken jeg haver Velbehag.

Herodes lever med Skam, og Johannes døer med Ære.

Der var nu en Regent i Galilæa ved Navn Herodes. Han lod Johannes komme til sit Hof, viste ham Agtelse, hørte ham gjerne, og i mange Ting fulgte hans Raad. Herodes havde giftet sig med Herodias, som var hans Broders Hustru, og hendes første Mand levede endnu. Johannes talede Sandhed uden Smiger ligesaavel til den Fornemste som til den Ringeste. Frimodig forestillede 75han derfor Herodes, hvor uretfærdigt og syndigt han havde handlet. Han blev derover vred, og lod Johannes sætte i Fængsel.

Siden gjorde Herodes et Gjestebud paa sin Fødselsdag. Salome, hans Stifdotter, dandsede for at fornøie Gjesterne, og hun behagede ham saa meget, at han sagde til hende: Begjer af mig hvad du vil, og jeg vil give dig det, om det endog var det Halve af mit Rige. Og dette svoer han hende til. Salome spurgte sin Moder: Hvad skal jeg begjere? Den hævngjerrige Herodias svarede: Johannes den Døbers Hoved. Salome sagde til hendes Stiffader: Lad mig faae Johannes den Døbers Hoved paa et Fad.

Herodes blev meget bedrøvet; men for hans Eeds Skyld og for Gjesternes Skyld vilde han ikke bryde sit Løfte. Han sendte derfor En hen til Fængselet, som halshuggede Johannes. Hovedet blev paa et Fad baaret til Pigen, og hun gav det til sin Moder.