I sytti Aar vare Jøderne som Fanger i Babylon. Persiens mægtige Konge Cyrus, som havde indtaget det hele babyloniske Rige, gav dem da Tilladelse til at vende tilbage til Kanaan igjen. Mange af dem reiste 69ogsaa didhen under Anførsel af Serubabel. Den jødiske Stat blev igjen oprettet og bestyret efter Moses Lov, endskjønt under persisk Overherredømme. Et nyt prægtigt Tempel blev opbygget i Jerusalem, endskjønt ikke saa prægtigt som Salomons.
I omtrent halvtredie hundrede Aar var det jødiske Folk under de persiske Kongers Overherredømme. Den macedoniske Konge, Alexander den store kaldet, erobrede da Landet, og Jøderne maatte betale ham Skat. Efter hans Død, som snart paafulgte, regjeredes Landet af Ypperstepræster. Disses Magt formindskedes dog meget, især da en ægyptisk Konge, ved Navn Tolemæus, med List erobrede Jerusalem, og bortførte mange af Folket til Ægypten, hvor de dog ogsaa fik Tilladelse til at leve efter Moses Lov under deres egne Ypperstepræster.