62

Salomon var Davids og Bathsebas Søn. Han blev opdragen ikke alene af sine Forældre, men ogsaa af Profeten Nathan. Han havde lært at kjænde Gud af hans Gjerninger, han havde mange Kundskaber, og stedse beflittede han sig paa at lære mere. Faderen havde ham ogsaa derfor ubeskriveligen kjær, og bestemte ham til sin Eftermand. Da David laae paa Dødsleiet, kaldede han Salomon til sig, formanede ham til en 63standhaftig Gudsfrygt, og opmuntrede ham til at være frimodig. David døede da Salomon var kun nitten Aar gammel. Denne unge Konge ansaae det ikke for at være let, men heller vanskeligt, at styre et Kongerige. Han bad inderlig til Gud, ikke om Rigdom eller større Magt, men fornemmelig om Viisdom til at regjere vel, og befordre Folkets Lyksalighed. Gud bønhørte ham, og gav ham mere end han bad om. Salomon blev ikke alene det viiseste Menneske paa den Tid, men ogsaa den rigeste og mægtigste Konge. Sine store Rigdomme erhvervede han sig ikke blot af Undersaatternes Afgifter, men han havde ogsaa store Indkomster ved Skibsfart og Handel. Hans Skibe seilede til Ofir, og førte tilbage en stor Mængde Guld og andre dyrebare Ting. En stor Deel af sine Rigdomme anvendte Salomon til prægtige Bygninger. I Jerusalem byggede han et Tempel for Herren. Hans Fornuft begreb visseligen, at Gud er uendelig, og at intet Huus kan indslutte ham. 64Men der skulde han og hans Undersaatter samles, for at tilbede den Uendelige. Derfor skulde det kaldes Guds Huus, og være den største og prægtigste Bygning.

Salomon som Dommer.

Salomon var en upartisk Dommer, og med Klogskab undersøgte han, hvo af Parterne der havde Ret. Strax i Begyndelsen af hans Regjering kom to Qvinder til ham. De havde født hver sit Drengebarn, og kun tre Dage imellem. Den ene af dem havde ligget sit Barn ihjel, og nu trættede de om, hvem det levende Barn tilhørte. For at udfinde Sandheden prøvede Salomon begge Qvinders Sindelag mod det levende Barn paa saadan Maade. Han sagde: Henter mig et Sværd. Sværdet blev hentet. Nu sagde Kongen: det levende Barn skal deles i to Dele, og hver af dem faaer sin Halvdeel afdet. Den ene Qvinde raabte angestfuld: Ak nei! Lad da heller hende beholde det Levende. Den anden svarede: Lad det kun deles, saa er det hverken mit eller dit. Nu var Salomon vis paa, hvo af dem var Moder til det levende Barn, og hun beholdt det.

Salomon regjerede i fyrgetyve Aar, og hans Søn Roboam blev Konge i hans Sted.

62

Salomon var Davids og Bathsebas sønn. Han ble oppdratt ikke alene av sine foreldre, men også av profeten Nathan. Han hadde lært å kjenne Gud av hans gjerninger, han hadde mange kunnskaper, og stedse beflittet han seg på å lære mer. Faderen hadde ham også derfor ubeskriveligen kjær, og bestemte ham til sin Eftermand. Da David lå på dødsleiet, kalte han Salomon til seg, formante ham til en 63standhaftig gudsfrykt, og oppmuntret ham til å være frimodig. David døde da Salomon var kun nitten år gammel. Denne unge konge ansaae det ikke for å være lett, men heller vanskelig, å styre et kongerike. Han bad inderlig til Gud, ikke om rikdom eller større makt, men fornemmelig om visdom til å regjere vel, og befordre Folkets Lyksalighed. Gud bønnhørte ham, og ga ham mer enn han bad om. Salomon ble ikke alene det viiseste menneske på den tid, men også den rikeste og mektigste konge. Sine store Rigdomme erhvervede han seg ikke blot av undersåttenes avgifter, men han hadde også store innkomster ved skipsfart og handel. Hans Skibe seilte til Ofir, og førte tilbake en stor mengde gull og andre dyrebare ting. En stor del av sine Rigdomme anvendte Salomon til prektige bygninger. I Jerusalem bygde han et tempel for Herren. Hans Fornuft begrep visseligen, at Gud er uendelig, og at intet hus kan indslutte ham. 64Men der skulle han og hans undersåtter samles, for å tilbe den Uendelige. Derfor skulle det kalles Guds Huus, og være den største og prektigste bygning.

Salomon som dommer.

Salomon var en upartisk dommer, og med klokskap undersøkte han, hvo av partene der hadde rett. Straks i begynnelsen av hans regjering kom to kvinner til ham. De hadde født hver sitt Drengebarn, og kun tre dager imellom. Den ene av dem hadde ligget sitt barn ihjel, og nå trættede de om, hvem det levende barn tilhørte. For at udfinde sannheten prøvde Salomon begge kvinners sinnelag mot det levende barn på sådan måte. Han sa: Henter meg et sverd. Sverdet ble hentet. Nå sa Kongen: det levende barn skal deles i to dele, og hver av dem får sin halvdel av det. Den ene kvinne ropte angstfull: Ak nei! La da heller henne beholde det Levende. Den annen svarte: La det kun deles, så er det hverken mitt eller ditt. Nå var Salomon vis på, hvo av dem var mor til det levende barn, og hun beholdt det.

Salomon regjerte i fyrgetyve år, og hans sønn Roboam ble konge i hans sted.