Derefter kom nogle Kjøbmænd, som vilde reise til Landet Ægypten, for at drive Handel. En af Brødrene, som hedte Juda, sagde til de andre: Hvad kan det gavne os, at besmitte os med vor Broders Blod, og fortie Mordet? Lader os heller drage ham op af Graven, og sælge ham til disse Kjøbmænd. Dette skede da, og de fik omtrent tyve Daler for ham. Hvormeget Josef græd og bad for sig, saa hjalp det dog intet. De vare nu glade over at være blevne af med ham, og have faaet Sølv for ham. Efter saadan Glæde kommer dog vist Anger.
Dette var skeet i Rubens Fraværelse og ham uafvidende. Da han siden gik til Graven for at hjælpe Josef op igjen, og fandt ham ikke, blev han overmaade bedrøvet. Han gik til de andre Brødre og sagde: Drengen er der ikke mere; hvor skal jeg hen? De slagtede nu en Buk, og i Blodet dyppede de Josefs Kjole, som de havde taget af ham, for at indbilde deres Fader, at et vildt Dyr havde dræbt ham. Til Beviis lode de ham see Josefs blodige Kjole. Jakob troede det, og den Sorg de paaførte ham var ubeskrivelig.