18

Faa Gode blandt mange Onde.

Menneskene bleve efterhaanden flere og flere. Jo mere de formerede sig, desmere formindskedes de Godes Tal. Fraadseri, Drukkenskab og al Ugudelighed bleve saa almindelige, at der var ikke mere end een gudfrygtig Familie paa Jorden. Denne var den retsindige Noah, hans Hustru, deres tre Sønner, og disses tre Hustruer. Gud besluttede at ødelægge de Ugudelige, og alene skaane de faa Gudfrygtige. Straffen kom dog ikke hastig, men langsom. Gud opsatte den i lang Tid, for at give dem Tid til at forbedre sig. Han lod Noah advare og formane disse fordærvede Mennesker, men de gave ikke Agt derpaa, og det virkede intet.

De Onde forgaae, de Gode bestaae.

Gud befalede Noah at bygge et stort Skib, som ogsaa kaldes Arken. Denne Ark var saa stor, at 19den kunde rumme ikke alene Noah og hans Familie, men ogsaa mangfoldige Dyr, som ikke kunne leve i Vandet, og tillige Føde for dem for eet Aar. Den blev ogsaa indrettet saaledes, at der vare mange Værelser i den. Han brugte Beg til at gjøre den tæt med, og byggede Tag over den for Regn. Noah gik nu ind i Arken tilligemed hans Hustru, deres tre Sønner Sem, Kam og Jafet, og disses tre Hustruer, og en Mængde Dyr. Saa lod Gud det regne overmaade stærkt uden Afbrydelse i fyrgetyve Dage og Nætter. Gud lod ogsaa en Mængde Vand komme op af Jorden. Vandet voxte saa høit, at det gik over de høieste Bjerge. Da druknede alle de onde Mennesker, mens Noah og hans Familie svævede uskadte oven paa Vandets Overflade. Denne Ødelæggelse kaldes Syndfloden.

Gud ihukom Noah, Noah ihukom Gud.

Derefter begyndte Vandet igjen at formindskes, saa at man kunde see Bjergtoppene. Noah lod først en Ravn flyve ud af Arken, og den kom ikke igjen. Anden Gang slap han en Due ud, og den kom tilbage til ham. Tredie Gang slap han ogsaa en Due ud, og den kom igjen om Aftenen med et Blad af et Olietræ i Næbbet. Ogsaa fjerde Gang slap han en Due ud, men denne kom ikke igjen. Nu slap Noah alle Dyrene ud af Arken. 20Han og hans Familie, ialt otte Personer, gik nu ogsaa ud, efterat de havde været indsluttede i Arken lidt mere end eet Aar.

Noah takkede Gud, som havde frelst ham og hans Familie fra den almindelige Ødelæggelse. Han byggede et Alter og ofrede. Gud havde Behag til Noahs Taknemmelighed, og gav ham dette Løfte: Saalænge Jorden er til skal Sæd og Høst, Frost og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke aflade. Der var paa samme Tid en deilig Regnbue tilsyne. Gud sagde da, at Regnbuen skal herefter være et Tegn, som betyder, at Jorden skal ikke mere ødelægges ved en saadan Syndflod.

18

Få gode blant mange Onde.

Menneskene ble etterhånden flere og flere. Jo mer de formerte seg, desmere formindskedes de Godes tall. Fråtseri, drukkenskap og all ugudelighet ble så alminnelige, at der var ikke mer enn een gudfryktig familie på jorden. Denne var den retsindige Noah, hans hustru, deres tre sønner, og disses tre hustruer. Gud besluttet å ødelegge de Ugudelige, og alene skåne de få Gudfrygtige. Straffen kom dog ikke hastig, men langsom. Gud oppsatte den i lang tid, for å gi dem tid til å forbedre seg. Han lot Noah advare og formane disse fordærvede mennesker, men de gave ikke akt derpå, og det virket intet.

De Onde forgaae, de gode bestå.

Gud befalte Noah å bygge et stort skip, som også kalles arken. Denne ark var så stor, at 19den kunne rumme ikke alene Noah og hans familie, men også mangfoldige dyr, som ikke kunne leve i vannet, og tillike føde for dem for ett år. Den ble også innrettet således, at der var mange værelser i den. Han brukte bek til å gjøre den tett med, og bygde tak over den for Regn. Noah gikk nå inn i arken tillikemed hans hustru, deres tre sønner Sem, Kam og Jafet, og disses tre hustruer, og en mengde dyr. Så lot Gud det regne overmåte sterkt uten avbrytelse i fyrgetyve dager og netter. Gud lot også en mengde vann komme opp av jorden. Vannet vokste så høyt, at det gikk over de høyeste Bjerge. Da druknet alle de onde mennesker, mens Noah og hans familie svevde uskadde oven på vannets overflate. Denne ødeleggelse kalles syndfloden.

Gud ihukom Noah, Noah ihukom Gud.

Deretter begynte vannet igjen å forminskes, så at man kunne se bergtoppene. Noah lot først en Ravn flyve ut av arken, og den kom ikke igjen. Annen gang slapp han en due ut, og den kom tilbake til ham. Tredje gang slapp han også en due ut, og den kom igjen om Aftenen med et blad av et oljetre i nebbet. Også fjerde gang slapp han en due ut, men denne kom ikke igjen. Nå slapp Noah alle dyrene ut av arken. 20Han og hans familie, i alt åtte personer, gikk nå også ut, etter at de hadde vært innesluttede i arken litt mer enn ett år.

Noah takket Gud, som hadde frelst ham og hans familie fra den alminnelige ødeleggelse. Han bygde et alter og ofret. Gud hadde behag til Noahs takknemlighet, og ga ham dette løfte: Så lenge jorden er til skal sæd og høst, Frost og Hede, sommer og vinter, Dag og natt ikke aflade. Der var på samme tid en deilig regnbue til syne. Gud sa da, at regnbuen skal herefter være et tegn, som betyr, at jorden skal ikke mer ødelegges ved en sådan syndflod.