Faa Gode blandt mange Onde.
Menneskene bleve efterhaanden flere og flere. Jo mere de formerede sig, desmere formindskedes de Godes Tal. Fraadseri, Drukkenskab og al Ugudelighed bleve saa almindelige, at der var ikke mere end een gudfrygtig Familie paa Jorden. Denne var den retsindige Noah, hans Hustru, deres tre Sønner, og disses tre Hustruer. Gud besluttede at ødelægge de Ugudelige, og alene skaane de faa Gudfrygtige. Straffen kom dog ikke hastig, men langsom. Gud opsatte den i lang Tid, for at give dem Tid til at forbedre sig. Han lod Noah advare og formane disse fordærvede Mennesker, men de gave ikke Agt derpaa, og det virkede intet.
De Onde forgaae, de Gode bestaae.
Gud befalede Noah at bygge et stort Skib, som ogsaa kaldes Arken. Denne Ark var saa stor, at 19den kunde rumme ikke alene Noah og hans Familie, men ogsaa mangfoldige Dyr, som ikke kunne leve i Vandet, og tillige Føde for dem for eet Aar. Den blev ogsaa indrettet saaledes, at der vare mange Værelser i den. Han brugte Beg til at gjøre den tæt med, og byggede Tag over den for Regn. Noah gik nu ind i Arken tilligemed hans Hustru, deres tre Sønner Sem, Kam og Jafet, og disses tre Hustruer, og en Mængde Dyr. Saa lod Gud det regne overmaade stærkt uden Afbrydelse i fyrgetyve Dage og Nætter. Gud lod ogsaa en Mængde Vand komme op af Jorden. Vandet voxte saa høit, at det gik over de høieste Bjerge. Da druknede alle de onde Mennesker, mens Noah og hans Familie svævede uskadte oven paa Vandets Overflade. Denne Ødelæggelse kaldes Syndfloden.
Gud ihukom Noah, Noah ihukom Gud.
Derefter begyndte Vandet igjen at formindskes, saa at man kunde see Bjergtoppene. Noah lod først en Ravn flyve ud af Arken, og den kom ikke igjen. Anden Gang slap han en Due ud, og den kom tilbage til ham. Tredie Gang slap han ogsaa en Due ud, og den kom igjen om Aftenen med et Blad af et Olietræ i Næbbet. Ogsaa fjerde Gang slap han en Due ud, men denne kom ikke igjen. Nu slap Noah alle Dyrene ud af Arken. 20Han og hans Familie, ialt otte Personer, gik nu ogsaa ud, efterat de havde været indsluttede i Arken lidt mere end eet Aar.
Noah takkede Gud, som havde frelst ham og hans Familie fra den almindelige Ødelæggelse. Han byggede et Alter og ofrede. Gud havde Behag til Noahs Taknemmelighed, og gav ham dette Løfte: Saalænge Jorden er til skal Sæd og Høst, Frost og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke aflade. Der var paa samme Tid en deilig Regnbue tilsyne. Gud sagde da, at Regnbuen skal herefter være et Tegn, som betyder, at Jorden skal ikke mere ødelægges ved en saadan Syndflod.