Adams og Evas første Søn hedte Kain, og den anden hedte Abel. Kain paatog sig det besværlige Arbeide at dyrke Jorden. Abel levede mere mageligt, og var en Faarehyrde. 16Kain havde et fortredeligt Sind; thi han var tilbøielig til Vrede og Misundelse. Abel derimod var god og sagtmodig.
To gjøre det samme, og det er ikke det samme.
De vidste begge, at alt Godt kommer fra Gud, derfor vilde de vise deres Taknemmelighed ved at gjøre hver sit Offer. Kain tog nogle af Markens Frugter, og opbrændte dem, for at Røgen deraf kunde stige op mod Himmelen. Abel tog derimod et slagtet Lam, og lagde det paa Ilden til Offer. Hverken Abels eller Kains Offer kunde gavne Gud noget; men Abels Sindelav var godt, derfor havde Gud Behag til ham. Kains Sindelav var ondt, derfor havde Gud ikke Behag til ham. For Gud er Hjertet Hovedsagen. Gud gav Abel mere Lykke end Kain. Kains Ansigt blev blegt, og det kom deraf, at han havde ingen Sindsro.
17Engang fik han Abel til at gaae med sig ud i Marken, og da de To vare alene, slog han den uskyldige Abel ihjel. Saasnart denne afskyelige Gjerning var gjort, sagde Gud til Kain: Hvor er din Broder Abel? Kain var saa forvoven, at han svarede: Jeg veed det ikke. Skal jeg passe paa min Broder? Gud lod ham da vide, at det aldrig kunde gaae ham vel, men at Straffen vilde følge ham. Indvortes følede nu Kain en inderlig Angest. Han kunde ikke aflade at tænke paa Abels sidste Suk, hans blege og blodige Legeme, hans rygende Blod. Hvor han var syntes han at høre og see den døende Abel. Han turde ikke komme for sine Forældres Øine, og flyttede siden fra et øde Sted til det andet. Udvortes i hans Ansigt saae man Tegn til hans Angest, og deraf kunde man endog kjende Brodermorderen. Disse vare de første sørgelige Følger af Misundelse.
Kains Efterkommere lignede ham for det meste, og bleve onde. Efter Abels Død fik Adam og Eva den tredie Søn, som de kaldte Seth. Dennes Efterkommere vare meget bedre end Kains.
Adams og Evas første sønn hette Kain, og den annen hette Abel. Kain påtok seg det besværlige arbeide å dyrke jorden. Abel levde mer makelig, og var en Faarehyrde. 16Kain hadde et fortredelig sinn; thi han var tilbøyelig til vrede og misunnelse. Abel derimot var god og saktmodig.
To gjøre det samme, og det er ikke det samme.
De visste begge, at alt godt kommer fra Gud, derfor ville de vise deres takknemlighet ved å gjøre hver sitt offer. Kain tok noen av Markens frukter, og oppbrente dem, for at røyken derav kunne stige opp mot himmelen. Abel tok derimot et slaktet lam, og la det på ilden til offer. Hverken Abels eller Kains offer kunne gavne Gud noe; men Abels Sindelav var godt, derfor hadde Gud Behag til ham. Kains sinnelag var ondt, derfor hadde Gud ikke behag til ham. For Gud er hjertet hovedsaken. Gud ga Abel mer lykke enn Kain. Kains ansikt ble blekt, og det kom derav, at han hadde ingen sinnsro.
17Engang fikk han Abel til å gå med seg ut i marken, og da de to var alene, slo han den uskyldige Abel ihjel. Så snart denne afskyelige gjerning var gjort, sa Gud til Kain: Hvor er din bror Abel? Kain var så forvoven, at han svarte: Jeg vet det ikke. Skal jeg passe på min bror? Gud lot ham da vide, at det aldri kunne gå ham vel, men at straffen ville følge ham. Innvortes følte nå Kain en inderlig angst. Han kunne ikke aflade å tenke på Abels siste sukk, hans bleke og blodige legeme, hans rykende blod. Hvor han var syntes han å høre og se den døende Abel. Han turde ikke komme for sine foreldres øyne, og flyttet siden fra et øde sted til det andre. Utvortes i hans ansikt så man tegn til hans angst, og derav kunne man endog kjenne brodermorderen. Disse var de første sørgelige følger av misunnelse.
Kains etterkommere lignet ham for det meste, og ble onde. Etter Abels død fikk Adam og Eva den tredje sønn, som de kalte Seth. Dennes etterkommere var meget bedre enn Kains.