I 2 Skoleaar har man her tidligere havt i Græsk blot 1 Parti af 2 Elever, den ene med meget gode, den anden med almindelige Evner. Med 5 Timer ugentlig læstes i det første Aar Formlæren og en Læsebog, dernæst 1 Bog af Xenophons Cyropædie; i det andet repeteredes denne, og dernæst læstes 3 Bøger af Iliaden; Grammatikens Formlære blev repeteret, det vigtigste af Syntaxen gjennemgaaet og indøvet. Ved den sidste Hovedexamen fik den ene Discipel til Hovedcharacteer: Meget godt, for Græsk: næsten udmærket godt, den anden Hovedcharacteer: Godt, Græsk: næsten meget godt.