Skriftlige målformer

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Læsningen av det obligatoriske artiumspensum henlegges til 2den og 3dje klasse.

III. Det mundtlige foredrag.

Landsmaalsdiktat, omsætning fra bokmaal til landsmaal og gjengivelser paa landsmaal.

III. Det mundtlige foredrag.

Der lægges vegt paa rigtig og uttryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bokmaal hvor det er nødvendig for en sikker forstaaelse av ord og ordforbindelser, og for at illustrere hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig uttryksmaate i de to sprogformer.

Ved artium gives to skriftlige opgaver. Disse kan besvares saavel paa landsmaalet som paa almindelig bokmaal.

III. Det mundtlige foredrag.

Til grammatik og skriftlige øvelser paa landsmaal anvendes regelmæssig 1 time ukentlig.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

Denne undervisning sættes da naturlig i forbindelse med landsmaalets grammatik.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Saasnart elevene i 1ste klasse gjennem læsning og grammatik har faat et grundlag i gloser og grammatisk forkundskap, kan man begynde øvelser i diktat.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

Landsmaalets grammatik gjennemgaaes i sine hovedtræk i 1ste klasse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

læses i alle klasser med 1 ukentlig time.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Til skriftlig landsmaal — skrivning, gjennemgaaelse og grammatik — vil gjennemsnitlig 1 time ukentlig bli at anvende.

III. Det mundtlige foredrag.

I tilknytning hertil saadanne hovedpunkter av det almindelige bokmaals grammatik som læreren finder det ønskelig at opta til gjennemgaaelse.

III. Det mundtlige foredrag.

Til mundtlig og skriftlig landsmaal anvendes regelmæssig 2 timer ukentlig.

III. Det mundtlige foredrag.

Grammatik. Hovedtrækkene av landsmaalets grammatik. I tilknytning hertil saadanne hovedpunkter av det almindelige bokmaals grammatik som læreren finder det ønskelig at opta til gjennemgaaelse. Der gives en kort oversigt over landets nuværende sprogforhold.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Ogsaa omsætning til landsmaal fra det almindelige bokmaal eller fra oldnorsk vil kunne drives med utbytte.

III. Det mundtlige foredrag.

Timene fordeles paa landsmaal og det almindelige bokmaal i samme forhold som i de andre klasser.

III. Det mundtlige foredrag.

Paa landsmaal diktat, omsætning fra bokmaal, og gjengivelser.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

I øverste klasse øves elevene foruten i at skrive gjengivelser ogsaa i at skrive lette stiler av fortællende eller skildrende indhold.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Hyppigere end hver 3dje uke eller høist hver 14de dag bør ikke — ialfald i 2den og 3dje klasse — skriftlige øvelser regelmæssig finde sted naar der skal bli tid til ordentlig gjennemgaaelse.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

I 2den klasse blir saadanne gjengivelser de almindelige øvelser.

IV. Literaturhistorie.

Av landsmaal og bygdemaal: Et utvalg av poesi og prosa av fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Utenfor det obligatoriske pensum læses der ogsaa i 2den og 3dje klasse mere kursorisk et utvalg av landsmaalsstykker, prøver av bygdemaal, folkeviser og folkeeventyr og oversættelser av sagaer.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I 1ste klasse læses en samling lettere digte og prosastykker, som foruten at byde et for dette alderstrin passende indhold tillike er skikket til at støtte den første opøvelse i at bruke landsmaalet skriftlig.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Der lægges i alt op et utvalg av poesi og prosa av mere fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav.

IV. Literaturhistorie.

… av de to andre eller inden begge de andre perioder. b. Av landsmaal og bygdemaal: Et utvalg av poesi og prosa av fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav. I utvalget kan indgaa et større verk. De kandidater som vælger landsmaal til hovedmaal,

IV. Literaturhistorie.

Denne sættes i nær forbindelse med literaturlæsningen saavel i oldnorsk som i bokmaal og landsmaal.

III. Det mundtlige foredrag.

b. Landsmaal. Der læses et utvalg av poesi og prosa, som vælges i overensstemmelse med de under A. I. 2 opstillede bestemmelser, og som blir at lægge op til artium.

III. Det mundtlige foredrag.

a. Det almindelige bokmaal: Der læses et utvalg av poesi og prosa av den nyere literatur fra Wergeland av, dels mere indgaaende, dels mere kursorisk, i regelmæssig 2 timer uken.

III. Oldnorsk.

Den bør derfor utfyldes med gode oversættelser paa bokmaal eller paa landsmaal (brudstykker av sagaer og av Kongespeilet; nogen digte av den Ældre Edda).

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Maalet er at elevene med færdighet skal kunne læse og forstaa landsmaalet og ha kjendskap til landsmaalets literatur.

landsmaalet og det almindelige bokmaal skrevne literatur,

IV. Literaturhistorie.

2. Et utvalg av digte og prosastykker, tilsammen omtrent 50 sider, som fortrinsvis vælges inden en av de to andre eller inden begge de andre perioder.

III. Det mundtlige foredrag.

I forbindelse med læsning av landsmaalets grammatik og med literaturlæsningen paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bygdemaalenes hovedgrener.

III. Det mundtlige foredrag.

b. Landsmaal: Der læses et utvalg av landsmaalsliteratur (poesi og prosa av forfattere som væsentlig benytter Aasens normalform).

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I landsmaal vil naturlig opmerksomheten skarpere maatte rettes paa det rent sproglige, men dette bør ikke være til hinder for at ogsaa indholdet faar sin omhyggelige behandling.

IV. Literaturhistorie.

1. To større verker av skjønliteraturen, som vælges inden to av de i I. 1 opstillede literaturperioder.

IV. Literaturhistorie.

kan ombytte et av de i a. 1 nævnte større verker eller utvalg med et tilsvarende verk eller utvalg hentet fra landsmaalets literatur.

IV. Literaturhistorie.

Maalet er at elevene paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maate kan skriftlig behandle opgaver passende for deres alder og utvikling.